1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Bornholm

Beredskabsstyrelsen Bornholm

Logistikbefalingsmand til Beredskabsstyrelsen Bornholm

Fuldtid

Permanent

Rønnevej 1, 3770 Allinge, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2866146
|
Indrykket for 2 dage siden
Oversergent til logistikafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Bornholm

Har du flair for service og interesse for logistik? Vil du være med til at sikre en høj standard på materiel- og munderingsområdet og en tæt kontakt med brugerne? Så venter en stilling som logistikbefalingsmand på dig.

Ved Beredskabsstyrelsen Bornholm i Allinge er en fast stilling som oversergent ved logistikafdelingen ledig til besættelse pr. 1. april 2025, eller snarest derefter.

Om os:

Beredskabsstyrelsen Bornholm opretholder to udrykningsberedskaber på Bornholm og uddanner ca. 100 værnepligtige om året til redningsspecialister. Afdelingen varetager operative opgaver inden for brand, redning og miljø som støtte til offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab. Endeligt kan afdelingens personel indgå i Beredskabsstyrelsens internationale opgaver.

Logistikafdelingen består af et engageret team. Vi er kompetente og lægger stor vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen. Logistikafdelingen sikrer, at der er velfungerende materiel, sikkerhedsudrustning og køretøjer til et stærkt og robust beredskab og en omfattende værnepligtsuddannelse. Ud over drift af afdelingens køretøjer, materiel og mundering, deltager vi i en række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab.

Om stillingen:

Du vil blive logistikafdelingens ’blæksprutte’ og medvirke til en god brobygning i de mange praktiske opgaver der løses, når beredskabscenterets brugere skal betjenes. Du vil være med til at sikre, at vedligeholdelsesstandarden på materiel og mundering er på et højt niveau.

Du vil i høj grad beskæftige dig med koordination, klargøring og håndtering af materiel til uddannelsesbrug. Dermed vil du få et tæt samarbejde med uddannelsesafdelingen, som er dem med den største brugergrænseflade til logistikafdelingens ansvarsområder. Du vil indgå i døgnvagten som 2. vagthavende og du kommer til at deltage i planlægning og gennemførelse af øvelsesaktiviteter af varierende omfang.

Om dig:

Du har gennemført Beredskabsstyrelsens mellemlederuddannelse og medbringer en bred erfaring fra instruktørvirke i en uddannelsesafdeling og derudover gerne erfaring fra en logistikfunktion, som du har lyst til at investere i udviklingen af vores logistiske område.

· Du brænder for at gøre en forskel og møder hverdagens udfordringer med en positiv indstilling og et godt humør.

· Du er praktisk og teknisk anlagt, men har også flair for det administrative.

· Du er faglig stærk inden for beredskabs-/uddannelsesområdet.

· Du er god til planlægning og er helhedsorienteret.

· Du medbringer praktisk erfaring som 3. eller 2.vagthavende i udrykningsvagten.

Hvis du er bosat i Allinge, vil der også være mulighed for søge ansættelse som deltidsbrandmand og evt. holdleder på den kommunale udrykning, distrikt Allinge.

Er du ikke bosiddende på Bornholm hjælper vi dig gerne i kontakt med tilflytterservice hos Bornholms Regionskommune, der står klar til at hjælpe dig og din familie. Tilflytterservice kan svare på de store og små spørgsmål I skulle have i forbindelse med en flytning til Bornholm. De står klar med vejledning og gode ideer i forhold til netop jeres jobsituationer. Og er der specielle forhold, der gør sig gældende for netop jeres familie, vil tilflytterservice også meget gerne hjælpe jer med de udfordringer I skulle have.


Ansættelsesvilkår:

Stillingen kan besættes af en oversergent eller en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende.

Dit faste tjenestested vil være i Bornholm.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.



Kontakt og ansøgning:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af logistikafdelingen Michael Bjørn på tlf. 22 18 43 40.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 18. marts 2025, og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.

Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Oversergent
Bornholm
Oversergent
Hovedstaden
Transport og logistik
Bornholm
Transport og logistik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Beredskabsstyrelsen Bornholm

    Instruktører til Uddannelsesafdelingen

    Fuldtid

    Rønnevej 1, 3770 Allinge, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Skansevej 8b, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Midtjylland

    Indrykket for 14 dage siden

    Now you can join the world's most sustainable company in a fast-developing industry. Do you have experience as a Supply Chain Optimization Specialist? Do you want to take your personal and professiona... Læs mere
    Vestas Ventures A/S
Søg efter andre job