Har du overblik, procesforståelse og er du dygtig til koordinering?
Til vores team Indkøb og Forsyning i Supply Chain søger vi en Logistikkoordinator, da en af vores kollegaer går på barsel. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 01-04-2025 frem til d. 30-09-2025.
Teamet består af indkøbere og logistikkoordinatorer, der sammen sikrer en strømlinet forsyning af materialer til projekter og vedligehold af jernbanen rundt i hele landet. Vi søger en kollega der har interesse for supply chain management, optimering af processer og arbejdsgange og som har en serviceminded tilgang til samarbejdet med både interne og eksterne partnere.
Som medarbejder i Indkøb og Forsyning bliver du en del af et hold på 20 kollegaer i teamet ud af i omkring 50 kollegaer i Supply Chain sektionen. Sektionen er fordelt på hovedkontoret i København og på de decentrale lagre rundt om i landet. Du vil blive en del af et koordineringsteam, der er et tværgående team, som tager sig af indkøb, logistik og forsyningskoordinering på tværs af hele Banedanmark.
Koordinering og optimering
Du får en varieret hverdag og stillingen og blandt andet ansvaret for:
Du må forvente op til 1-2 rejsedage i måneden, hovedsageligt i Danmark.
Serviceminded administrativ koordinator med fokus på en effektiv forsyningskæde
Du har sandsynligvis en relevant administrativ uddannelse og baggrund, muligvis inden for logistik og supply chain eller spedition. Du kan tidligere have arbejdet med logistik og supply chain management og beskæftiget dig med forskellige opgaver inden for koordinering og planlægning. Herudover har du et solidt kendskab til MS Office pakken – især Excel og kendskab til SAP er essentielt.
Du er serviceminded og imødekommende i dine relationer. Samtidig har du nemt ved at skabe overblik og du trives med mange bolde i luften på én gang. Det er væsentligt, at du formår at skabe overblik og forståelse for alle dele af forsyningskæden. Herunder hvordan dine arbejdsopgaver påvirker de enkelte dele i kæden. Du skal kunne arbejde struktureret og besidde en høj grad af detaljefokus i dit arbejde.
Det motiverer dig at have en bred kontaktflade, du er initiativrig og formår at tage et selvstændigt ansvar. Du er engageret i at udvikle optimale løsninger, bringe disse i spil i hverdagen og sikre at vi kommer helt i mål med opgaverne. Det er derfor vigtigt, at du formår at være professionel og åben i din kommunikation, da du samarbejder med mange forskellige mennesker med vidt forskellige faglige baggrunde.
Med din interesse for at levere detaljeorienteret og struktureret kvalitet i dit arbejde, er der gode muligheder for at være med til at påvirke dine daglige arbejdsopgaver, udvikle arbejdsprocessen og derigennem skabe en endnu mere effektiv forsyningskæde i Banedanmark.
Din nye arbejdsplads
Vi sætter pris på alles input og supplerer hinandens kompetencer i hverdagen. Afdelingen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at hjælpe dig godt ind i fællesskabet og opgaverne.
Du vil arbejde fra vores nye moderne hovedkontor i flotte lyse lokaler på Kalvebod Brygge, lige midt mellem Dybbølsbro St. og Fisketorvet. Vi tilbyder fitnessrum, Falck Health Care sundhedstilbud, en velassorteret kantine og mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdstid, hvor opgaverne tillader det.
Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 2, Hovedstad.
Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt teamleder Maria Schmidt. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtale løbende.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir