1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Lyngby-Taarbæk

Hjerneskadecenter Virum

Logopæd til rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Fuldtid

Permanent

Kongevejen 256A, 2830 Virum, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2797772
|
Indrykket for 3 dage siden
Vi opnormerer og søger en fjerde kollega til at arbejde logopædfagligt med specialiseret neurorehabilitering i et tæt tværfagligt samarbejde.

Kunne du tænke dig at arbejde med erhvervede kommunikative vanskeligheder, og har du en interesse for neurologi?
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge og deres familier og hjælpe dem godt videre?
Så er du måske vores nye kollega.

Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Om Hjerneskadecenter Virum
Hjerneskadecenter Virum er et tilbud under Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden, som har alle Østdanske kommuner som brugere. Du bliver ansat på et specialiseret rehabiliteringscenter, der som et dagtilbud tilbyder målrettet neurorehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade efter sygdom eller ulykke. Målgruppen spænder bredt ift. funktionsniveau og alder (0-25 år), og forløbene kan have en varighed på mellem 3 måneder op til 1,5 år, hvorefter vi hjælper hjemkommunen med at sikre den gode overgang tilbage til nærmiljøet.
Centret tilbyder grundig udredning og daglig intensiv rehabilitering, specialistopgaver i VISO-regi og konsulentydelser i form af supervision, rådgivning og vejledning samt undervisningsopgaver.

Din funktion i hverdagen
Du vil, sammen med dine tre monofaglige kollegaer, arbejde i et stærkt tværfagligt miljø og indgå i børne/ungeteams bestående af; fysioterapeuter, ergoterapeuter, speciallærere, neuropædagoger samt neuropsykologer. Din hverdag vil komme til at bestå af mangeartede arbejdsopgaver i form af direkte og indirekte logopædisk indsats både individuelt og i grupper samt testning, rapportskrivning og formidling.
Du vil blive en del af et helhedsorienteret tilbud, hvor alle faggrupper er fælles om at skabe en rød tråd gennem barnets/den unges dag.

Vi søger en kollega som

  • Der er uddannet audiologopæd eller logopæd med relevant efteruddannelse og erfaring.
  • Har erfaring med at vurdere et kommunikativt- og sprogligt funktionsniveau, ud fra testning og observationer, og derudfra planlægge og udføre logopædisk indsats
  • Har interesse for at arbejde med erhvervede kommunikative vanskeligheder (afasi, dysartri, taleapraksi, kognitive kommunikationsvanskeligheder, stemmeproblemer, problemstillinger vedr. hørelse)
  • Kan inddrage de tværfaglige perspektiver i det monofaglige arbejde samt bidrage med logopædfaglig viden ind i de øvrige arbejdsområder
  • Har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt i en omskiftelig hverdag
  • Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • Kan formidle faglig viden til forældre, kollegaer og andre samarbejdspartnere
  • Har en vis grad af robusthed, da du vil arbejde med særligt sårbare børn, unge og familier, der gennemgår vanskelige livssituationer
  • Har praksiserfaring fra f.eks. PPR, specialinstitution/-skole eller kommunikationscenter

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job

  • Hvor barnet/den unge og deres familie er i fokus
  • Hvor tæt samarbejde mellem forskellige faggrupper er i højsædet
  • Hvor et højt fagligt engagement er en del af hverdagen
  • Hvor tværfaglig udvikling og vidensopbygning inden for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade vægtes højt
  • Med mulighed for grundig introduktion til målgruppen og det logopædfaglige speciale
  • Med relevant kompetenceudvikling, supervision samt deltagelse på kurser
  • Hvor der lægges vægt på arbejdsglæde og trivsel
  • Med frugt og frokostordning

Yderligere oplysninger
Du har mulighed for at få uddybet stillingsannoncen ved henvendelse til souschef Marie-Louise Proschowsky, tlf.: 23 63 86 97.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og efter reglerne om ny løn.
Vi indhenter straffe- og børneattest, og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne. Ved tilbud om ansættelse indhentes ydermere referencer.

Stillingen søges elektronisk
Ansøgningsfrist:
17. januar 2024 kl. 12:00
Samtaler afholdes: 21. januar 2024

Du kan læse mere om Hjerneskadecenter Virum på www.hjerneskadecentervirum.dk





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Logopæd
Lyngby-Taarbæk
Logopæd
Hovedstaden
Audiologopæd
Lyngby-Taarbæk
Audiologopæd
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Lyngbyklinikken I/S

    Sundhedsfaglig medarbejder til almen praksis

    Deltid

    Nørgaardsvej 10, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kongevejen 252, 2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Kongevejen 252, 2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Deltid

    København, Lyngby-Taarbæk, Aalborg, Aarhus

    Indrykket for 30 dage siden

    Et vellønnet, meningsfyldt og fleksibelt job Få op til 6.000 kr. om måneden Du bliver en af hverdagens helte, der giver den ultimative gave til andre – muligheden for at få et ønskebarn. Du får 300 kr... Læs mere
    EUROPEAN SPERM BANK ApS
Søg efter andre job