1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Hillerød

Skolen ved Skoven

Logopæder til Skolen ved Skoven

Fuldtid

Permanent

Østervang 126, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2857605
|
Indrykket for 8 dage siden
Logopæder søges til Skolen ved Skoven

Skolen ved Skoven søger medarbejdere, med viden om og fokus på elevers kommunikative udvikling. Stillingerne er på mellem 30-37 ugentlige timer med tiltrædelse efter aftale dog senest 1. august 2025.

Skolen ved Skoven er en specialskole i Hillerød Kommune, der tilbyder vidtgående specialundervisning fra 0. kl. til 10. kl. Skolen har knap 100 elever fordelt på 11 klasser. Alle elever har generelle indlæringsvanskeligheder, - en del har også fysiske handicap, ligesom vi har elever med autisme og ADHD.
Mange elever har store kommunikative vanskeligheder og intet eller meget begrænset talesprog.

Eleverne er inddelt efter alder og funktionsniveau. Vi lægger stor vægt på, at vi er én skole med én fælles opgave, nemlig at sikre læring, trivsel og udvikling for alle elever. Vores mission er, at sammen åbner vi døre i livet.

Hidtil har vi købt logopædisk bistand udefra, men fra skoleåret 2025/2026 ansætter vi selv medarbejdere til at dække skolens behov.

På skolen er der et tæt tværfagligt samarbejde i specialistgruppen bestående af ergoterapeuter, psykomotorisk terapeut, fysioterapeuter, læselærer og psykolog.

Specialisterne samarbejder tæt med det pædagogiske personale om de enkelte elever og klasser.

Vi søger medarbejdere som matcher følgende:
  • Er uddannet logopæd med lærer-, pædagog- eller universitetsbaggrund
  • Brænder for at arbejde med elevernes kommunikative udvikling i tæt samarbejde med det pædagogiske personale og forældrene
  • Kan se sig selv som en del af hverdagen tæt på eleverne i deres klassemiljøer
  • Erfaring med og interesse for videreudvikling af ASK – herunder afdækning af elevernes behov for kommunikationsmidler samt implementering af disse
  • Kan undervise elever med sproglig og udtalemæssige vanskeligheder
  • Erfaring med kommunikationsarbejde med elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder
  • Nysgerrig og positiv indgangsvinkel til kolleger, samarbejdspartnere og til arbejdsopgaverne

Vi tilbyder:
  • En værdibaseret arbejdsplads hvor vi hele tiden bestræber os på at efterleve værdierne
åbenhed, nærvær og ligeværd
  • Et spændende tværfagligt arbejdsmiljø med mangeartede opgaver og gode udviklingsmuligheder
  • En engageret specialistgruppe med faglig sparring hvor vi støtter hinanden
  • En stor gruppe pædagogiske medarbejdere som med stort engagement vil tage imod faglig sparring og har en fælles nysgerrighed over for det enkelte barns kommunikative udviklingsmuligheder

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. For yderligere info kontakt skoleleder Hanne Gosvig Ladegaard på telefon 72 32 72 00 eller besøg skolens hjemmeside: www.skolen-ved-skoven.aula.dk

Ansøgningsfrist er torsdag den 13. marts kl. 12.00 Samtaler finder sted mandag den 17. marts.

Løn og ansættelsesvilkår bliver fastsat i henhold til overenskomst for Logopæd/Audiologpæd under Danmarks Lærerforening.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Logopæd
Hillerød
Logopæd
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Hillerød
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job