Til afdelingerne i Brøndby Strand søger Brøndby Boligselskab en faglig kompetent, professionel og serviceminded Lokalinspektør.
Vi søger en person som kan lede medarbejderne i driften i hverdagen og selvsagt derfor har solide ledelseskompetencer. Som Lokalinspektør har du udover ansvaret for den daglige personaleledelse i driften også den daglige bygningsmæssige drift af boligafdelingernes bygninger og anlæg. Lokalinspektøren indgår i tæt samarbejde med varmemesteren i Brøndby Strand.
Lokalinspektøren har det daglige ledelsesansvar for varmemesteren, 1. manden, 2 kontorassistenter og 9 gårdmænd.
Gårdmændene refererer til varmemesteren i hverdagen.
Den daglige ledelse består i at sikre at arbejdsopgaverne bliver udført, sikre optimal drift og sammen med varmemesteren prioritere de daglige opgaver.
Din lederrolle går i høj grad ud på at coache medarbejderne i hverdagen til løbende udvikling samt sikre god service overfor beboerne.
Lokalinspektøren udarbejder i samarbejde med varmemesteren og forretningsføreren den økonomiske strategi for vedligeholdelse af bygningsmassen med 30-årige vedligeholdelsesplaner.
Boligområdet består pt.af ca.1000 lejemål fordelt på de 4 afdelinger Ulsøparken, Hallingparken, Dyrringparken og Bøgelunden, som alle ligger i Brøndby kommune.
Du vil have kontakten til afdelingsbestyrelserne, når det gælder bygninger, materiel og anlæg. Desuden deltager du i afdelingstjek, udvalgte budget-, afdelings-, og bestyrelsesmøder samt gennemførelse af renoveringsarbejder. Der vil være planlagte aftenmøder fra tid til anden.
ARBEJDSOPGAVER:
• Personaleledelse af medarbejderne
• Føre tilsyn med bygningernes drift- og vedligeholdelsestilstand
• Planlægge og gennemføre vedligeholdelsesplanerne
• Medvirke ved gennemførelse og opførelse af 1 og 5 års eftersyn
• Økonomistyring samt budgetopfølgning på udvalgte driftskonti
• Råderetssager og klagesager
• Ansvarlig for syn samt skimmel- og væggelus sager, syne efter behov
• Anmeldelse af forsikringsskader
• Andet administrativt arbejde
FAGLIGE OG PERSONLIGE KVALIFIKATIONER:
• Du har ledelseserfaring, er en operativ leder og god til at følge op på tingene
• Du har erfaring med bygningsvedligeholdelse
• Du er proaktiv i hverdagen samt handlingsorienteret
• Du er tillidsskabende og evner at kommunikere
• Du kan sætte retningslinjer og lede dine medarbejdere i den rigtige retning
• Du har erfaring fra den almene branche
• Du forstår beboerdemokrati
• Du arbejder struktureret, er god til at lede og fordele arbejdsopgaver
• Du er flydende i dansk, såvel skriftligt som mundtligt
• Du er fortrolig med økonomi og budgetter
• Du er en kompetent bruger af IT-værktøjer, herunder Office pakken og specielt Excel
• Du har kørekort og skal stille egen bil til rådighed. Der betales kørepenge efter statens gældende takster
DU TILBYDES:
Et afvekslende arbejde med stor selvstændighed og en flad organisation, hvor du er tæt på ledelsen.
Vi har skabt en god arbejdsplads med gode fysiske rammer, gode kollegaer og en uhøjtidelig atmosfære – et rigtig godt sted at være. Vi lægger vægt på medarbejdernes trivsel og tilbyder efteruddannelse, en god pensionsordning og andre personalegoder. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Lokalinspektøren refererer til forretningsføreren.
HENVENDELSE:
Send motiveret ansøgning og fyldestgørende CV hurtigst muligt ved at benytte linket ”Søg stillingen” til høje på siden. CV bedes udfyldt med start og slut måned pr. job. Stillingen er til besættelse fra d. 1. decemerb 2024 eller efter nærmere aftale. Der indkaldes løbende til samtaler.
Brøndby Boligselskab arbejder efter de overordnede værdier tryghed, fællesskab, kvalitet og dialog. Du skal være med til at sikre disse værdier i samspillet med beboere og medarbejdere.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til forretningsfører Lotte Hodgett på tlf.: 3084 5316.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir