1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København

Trafikstyrelsen

Luftfartsinspektør til uddannelsesområdet inden for luftfart

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2842810
|
Indrykket for 2 dage siden
Søger du en arbejdsplads, som efterstræber en god balance mellem arbejde og fritid, og vil du være en del af et team, der vægter samarbejde højt? Så er du måske vores nye kollega.

Trafikstyrelsen søger en luftfartsinspektør, der selvstændigt, struktureret og med store samarbejdsevner kan bidrage til kontorets arbejde i relation til godkendelse og tilsyn af flyveskoler samt personcertifikatkontrol. Vi tilbyder samtidig et dynamisk og fagligt udviklende miljø med både nationalt og internationalt fokus.

En dynamisk hverdag med højt tempo
Du bliver en del af kontoret for personcertificering (Flight Crew Licensing), i daglig tale FCL-afdelingen og vil dermed indgå i et team af 19 medarbejdere, som med forskellige faglige kompetencer og baggrunde, heriblandt piloter, jurister og andre fageksperter tilsammen udgør et stærkt team. FCL er en del af Afdeling for Luftfart, der pt. beskæftiger ca. 120 engagerede medarbejdere, og som varetager reguleringen af og fører tilsyn med sikkerheden på tværs af hele luftfartsområdet.

Som luftfartsinspektør får du en afvekslende hverdag, varierende mellem kontor og udgående inspektørarbejde. Inspektioner foregår som udgangspunkt indenfor landets grænser, men kan ligeledes indeholde rejseaktivitet i udlandet, afhængigt af det arbejdsområde du kommer til at beskæftige dig med. Du skal derfor regne med noget rejseaktivitet, men den daglige arbejdsplads er på kontoret.

Vi er et team som arbejder i et uformelt miljø med højt til loftet, hvor samarbejde og vidensdeling er i centrum i en til tider travl hverdag. Vi har en fleksibel arbejdsplads med en flekstidsordning, som betyder, at du i høj grad selv har indflydelse på planlægningen af dine arbejdsopgaver, hvilket understøtter en god balance mellem job og fritid.

Dine væsentligste arbejdsopgaver:

  • Godkendelse og tilsyn af uddannelsesorganisationer, ATO, DTO og unioner. Der er i øjeblikket 31 godkendte ATO’er, 16 DTO’er samt 5 unioner i Danmark
  • Godkendelse og sagsbehandling af uddannelsesprogrammer inden for pilotuddannelser
  • Afholdelse af radioprøver for piloter
  • Deltagelse i certifikatinspektioner, både i de store lufthavne og på mindre pladser over hele landet
  • Koordinering/fortolkning/evt. udarbejdelse af danske bestemmelser
  • Deltagelse i nationalt og internationale mødefora afhængigt af din opgavesammensætning
  • Deltagelse i tværfaglige opgaver inden for luftfart
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en luftfartsmæssig baggrund som pilot med erfaring fra GA-området eller som kommerciel pilot. Har undervisningserfaring som flyveinstruktør og gerne examiner, eller som teoriinstruktør
  • At du udviser gode kommunikationsevner og behersker skriftlig formidling på både dansk og engelsk.
  • Kan arbejde selvstændigt og er i stand til at tage beslutninger i overensstemmelse med forvaltning af myndighedsrollen
  • Kan bevare det kølige overblik og kan have flere ”bolde” i luften samtidigt.
Vi har et arbejdsmiljø præget af en høj faglig stolthed og et godt samarbejdsklima. Det er derfor udslagsgivende for os, at du har det rette mindset, evner at samarbejde i hverdagen med dine kollegaer og prioriterer at skabe dialog på tværs af forskellige faggrupper.

Det får du hos os

Når vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid – så mener vi det altså.

Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder.

Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du kan afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag – både hvis du skal være på kontoret, eller hvis du skal på tilsyn og så kan du arbejde hjemme i 2 dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.

Vi er en arbejdsplads, der rummer alt fra småbørnsforældrene til medarbejderen, der er i karrierens efterår. Derfor giver vi dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, flexjob, plustid og nedsat tid, hvis det er det, du har brug for.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet. Lønniveauet for stillingen er 43.000 kr. ekskl. pension. Efter din bemyndigelse (12-18 måneder efter ansættelse) vil du få tildelt et funktionstillæg på 2.650 kr. ekskl. pension. Pensionsbidraget udgør 18% og er fuldt ud arbejdsgiverfinansieret.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025.

En betingelse for ansættelse er, at du kan sikkerhedsgodkendes til niveau FORTROLIGT, og at du kan opretholde denne under din ansættelse. Sikkerhedsgodkendelse sker iht. bekendtgørelse 979/2004 - Bekendtgørelse om politiets godkendelse af personer, der får adgangshjemmel til flyvepladsens afspærrede område.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Bjørn Stefan Nørland på mail [email protected] eller på tlf.: 21654619. For spørgsmål vedrørende personaleforhold kan du kontakte HR- og rekrutteringspartner Bénédicte Neuvecelle på tlf. 41780170.

Ansøgning
Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser senest den 6. marts 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 12 og 13. Test kan blive anvendt i rekrutteringsprocessen.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Luftfartsinspektør
København
Luftfartsinspektør
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Digitaliseringsstyrelsen

    Studentermedhjælpere til Digitaliseringsstyrelsens MitID-spærreservice i aften- og nattetimerne

    Deltid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job