Vil du være med til at sikre drift og vedligeholdelse af gastransmissionsnettet i Øst Danmark – og samtidig bidrage til den grønne omstilling? Så er stillingen som M-tekniker hos Gastransmission måske noget for dig.
Som M-tekniker hos Gastransmission bidrager du hver dag sammen med et hold af kollegaer til forsyningssikkerheden i Danmark. Din nye arbejdsplads ligger i Everdrup, men du kommer primært til at bruge din tid på at køre ud til de forskellige lokaliteter og tekniske anlæg. Vi dækker hele Øst Danmark, og du bliver tilknyttet et primært område.
Et teknisk udfordrende område i udvikling
Du bliver en del af et velfungerende team, der dagligt arbejder med drift og vedligeholdelse af kritisk infrastruktur. Vi oplever en stor udvikling inden for gasområdet og står over for at skulle varetage opgaver på nye anlæg, herunder udbredelsen af biogas. Vi ser også på fremtidige muligheder inden for brint og andre alternative energiformer, hvilket kan medføre nye og spændende opgaver.
Du får stor frihed i jobbet og mulighed for selvstændigt at planlægge og løse dine opgaver. Du får dit eget ansvarsområde og vil ofte arbejde alene, men du har altid mulighed for at sparre med dine kolleger. På nogle anlæg indgår du i et mindre team på 2-3 personer, hvor I sammen løser opgaverne.
Efter grundig oplæring vil du indgå i vores vagtordning, hvor du vil have vagten ca. hver 5. uge i en uge ad gangen.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Vi vægter sikkerhed meget højt i vores dagligdag, og du vil blive en del af en kultur, hvor sikkerhed altid kommer først.
Smed, mekaniker, VVS’er eller noget helt fjerde
Vi søger en faglært medarbejder indenfor det ”sorte fag” med en bred teknisk viden og erfaring fra olie-, gas- eller anden ”tung” industri. Det er en fordel, hvis du har certifikat A og B til gaskedler, men det er ikke et krav.
Du er god til at fejlsøge på tekniske systemer og anlæg samt have gode IT-kompetencer. Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale og er forandringsparat.
Som person er du samarbejdsorienteret og formår at bevare roen og overblikket i pressede situationer. Du arbejder selvstændigt og trives med at tage ansvar for dine opgaver.
Det er et krav, at du har kørekort B.
Særlige forhold
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 9. marts 2025. Sæt allerede nu et forsigtigt kryds i kalenderen den 13. marts, hvor vi holder 1. samtaler online, og 21. marts, hvor vi holder 2. samtaler i Everdrup.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Manager Daniel Nørgaard Friis på +45 21 17 13 26.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Gastransmission, der har en central rolle i den grønne omstilling. Gastransmissions arbejde er i dag og de kommende år centreret om tre store opgaver for samfundet. Først og fremmest skal vi drive, vedligeholde og udvikle det eksisterende net i takt med markedets behov. Dernæst skal vi sørge for, at gasforbrugere i Danmark i 2030 er forsynet med Biogas. Det sker bl.a. ved at opføre en række modulære og fleksible anlæg, der skal tilbageføre den voksende mængde biogas markedet tilbyder. Til slut har Gastransmission den unikke opgave at bygge fremtidens rygrad for brint i Danmark, der skal stå færdig i 2030.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir