VIA University College, Kantinen på Campus Herning søger en engageret køkkenfaglig uddannet medarbejder, med passion for at lave god mad af gode råvarer. Stillingen er en fuldtidsstilling/37 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1 marts 2025 eller hurtigst muligt.
Du skal have et godt overblik, tage ansvar og kunne styre den afdeling, du er i. Derudover skal du sætte en ære i at servere hjemmelavet mad til studievenlige priser.
Du har et bæredygtigt fokus og et økologisk mindset, og du sætter en ære i at arbejde aktivt for at mindske madspild. Dit engagement for bæredygtighed i køkkenet ses ved, at du har lyst til at dele gode idéer, samt suger til dig, når du selv har mulighed for at opnå ny viden.
Kantinen på Campus Herning laver mad til studerende på 7 uddannelser, gæster og personale. I alt er ca. 950 studerende og 120 ansatte tilknyttet campus. I kantinen er vi 5 medarbejdere med forskellig baggrund.
Vores vision er at inspirere og begejstre vores kunder med mad lavet helt fra bunden af, af friske, delvis økologiske råvarer. Vi skaber en god stemning omkring maden og overrasker vores kunder, samtidig med at vi følger de officielle anbefalinger. Vi arbejder målrettet på at reducere vores CO2-aftryk og fremme en grønnere måltidskultur. Vi har det økologiske spisemærke i sølv.
Kantinen har en del arrangementer uden for normal åbningstid, hvorfor der lejlighedsvis må forventes weekend- og aftenarbejde i turnusordning. Til gengæld er der mulighed for lange ferier i de stille perioder.
DINE OPGAVER
Du skal arbejde i alle køkkenets funktioner; varm, kold, bagning, grønt og sandwich. Servicering, rengøring og opvask er en selvfølgelig del af det daglige arbejde.
Du skal være med til at holde fokus på kantinens visioner og dermed være med til at sikre kvalitet og sundhed i maden samt yde god service og vise imødekommenhed over for vores kunder.
DINE KOMPETENCER
• Du er fagligt uddannet kok, gastronom med speciale i cater eller tilsvarende. Det vigtigste er ikke hvilken uddannelse du har, men hvordan du vil bruge den hos os.
• Du er kreativ og har lyst til at udfolde og udfordre dine kompetencer.
• Du har god ordenssans og et fantastisk overblik.
• Du har erfaring med at lave og anrette mad, gerne fra et større køkken.
• Du er serviceminded og passioneret for at lave god og sund mad.
• Du er en teamplayer og medvirker aktivt og bevidst til et godt arbejdsmiljø.
• Du har nemt til smil og er god til at kommunikere.
• Du har kørekort til almindelig bil.
VI TILBYDER
• En spændende kantine og arbejdsplads, hvor der dagligt kommer mange unge studerende, medarbejdere og deltagere på efter- og videreuddannelser.
• Et godt samarbejde i et team med ”højt til loftet” og med en travl hverdag.
• Enestående muligheder for at være med til fortsat at udvikle kantinens koncept og værdier.
• Gode funktionelle rammer, såvel køkken som kantinefaciliteter.
LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pension.
Stillingen er på fuld tid/37 timer ugentligt.
Ansættelsessted er Campus Herning, Birk Centerpark 5, 7400 Herning.
På VIA University College ønsker vi at skabe levende campusmiljøer med de studerende i centrum. Vores kantiner spiller en vigtig rolle i dette ved at tilbyde sunde og velsmagende måltider hver dag. Vi er i løbende dialog med de studerende for at sikre, at maden falder i deres smag og skaber lyst til at samles i kantinemiljøet.
ER DU INTERESSERET?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Malene Barslund, e-mail: [email protected], telefonnr. 87550778.
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 15. januar 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4.
Stillingen ønskes besat pr. 1 marts 2025 eller hurtigst muligt.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir