1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Viborg
Nyt job

Flyvestation Karup

Major til F-35 implementerings- og integrationsopgaver i Flyverkommandoen

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2835111
|
Indrykket i dag
Vil du være med til at organisere Danmarks kampflykapacitet gennem transitionen fra F-16 til F-35? Er du interesseret i projektarbejde og er du klar til opgaverne med at implementere F-35 projektet i Flyvevåbnet?

Så anbefales du, at søge denne stilling i Kampflyafdelingen i Flyverkommandoen.

Om os:
Vi er Kampflyafdelingen i Flyverkommandoen, der har kapacitetsansvaret for både F-16 og F-35. Flyverkommandoens overordnede opgaver er at planlægge, gennemføre og kontrollere styrkeproduktionen inden for det luftmilitære område, med henblik på at opstille kapaciteter til opretholdelse af beredskaber og indsættelser.

Kampflyafdelingen i Flyverkommandoen er omdrejningspunktet for, at F-16 fungerer effektivt indtil sidste flyvning, samtidig med at F-35 implementeres.

Vi er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og samarbejde både internt og med vore partnere. Vores arbejdsklima er præget af en positiv, professionel og uformel tone med fokus på resultater og selvstændig opgaveløsning. Vi lægger vægt på et tæt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden til at blive bedre og dækker ind for hinanden med komplementære, men forskelligartede færdigheder. Desuden prioriterer vi at skabe sammenhæng mellem en travl arbejdsdag og privatliv. Vi fokuserer derfor på en gensidig fleksibilitet fra begge parter.

Kampflyafdelingen består af nogle håndfulde medarbejdere, hvis primære opgaver er at implementere transitionen fra F-16 til F-35 inden for personel, sikkerhed, logistik og operationer. Det sker i et tæt samarbejde med resten af Flyverkommandoen, Fighter Wing Skrydstrup samt Nyt Kampfly Program under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Implementeringssektionen er den del af afdelingen, der sikrer gennemførelsen af implementeringen af F-35 kapaciteten i Flyvevåbnet.

Om stillingen:
Som sagsbehandler i sektionen vil du arbejde med Flyverkommandoens risikostyring og programplaner for implementeringen af F-35, og du vil have til opgave at porteføljestyre og koordinere projekter og opgaver, med de respektive projektansvarlige, i et fleksibelt arbejdsmiljø.

Du skal være med til, at sikre at Flyvevåbnet og ledelsen tager de rigtige beslutninger, der gør det muligt at nå F-35 implementeringsmål og delmål frem mod en fuld operativ kapacitet. Du vil indgå i et godt forankret team med stort sammenhold og en konstruktiv tilgang til opgaverne, og en kompleks opgaveportefølje med mange interessenter og forskellige krav.

Vores sektion udnytter og udvikler hinandens ressourcer og kompetencer, og du vil i stor grad få mulighed for at tage ansvar for dine egne opgaver og bidrage til F-35 transitionen samt udvikle dine faglige kompetencer. Du kan også få mulighed for at blive inddraget i enkelte projekter og/eller opgaver, der er relateret til din viden.

De konkrete arbejdsopgaver i stillingen omfatter blandt andet:
• Udvikle og drifte vores risikostyringsstrategi.
• Varetage porteføljestyring af projektleverancer.
• Udarbejde og opdatere programplaner for implementering af F-35.
• Koordinere overordnede programplaner med de projekt- og opgaveansvarlige.
• Koordinere rapportering af fremdrift for F-35 projekter.
• Udarbejde og opdatere styringsværktøjer til brug for porteføljestyringen af F-35 implementering.
• Udvikle styringsprocesser til brug for implementeringen af F-35.
• Udarbejde mødeforberedelse og beslutningsoplæg til Flyvevåbnets chefer.
• Sagsbehandle overdragelse af projekter fra Nyt Kampfly Program til Flyverkommandoen.
• Forberede og koordinere F-35 projektoverdragelse/overtagelse fra Nyt Kampfly Program til Flyverkommandoen.
• Udarbejde notater og sagsoplæg i forbindelse med F-35 projektoverdragelse/overtagelse fra NFP til FLK.

Om dig:
Vi søger en major/M331 med erfaring indenfor større komplekse implementeringsprojekter.

Vi ser gerne at:
• Du har gennemført Videreuddannelse for Ledere Trin II (VUT II/L) eller MMS.
• Du har indgående kendskab til Forsvaret og Flyvevåbnet og medbringer joberfaringer herfra.
• Du arbejder fokuseret og selvstændigt med dine opgaver inden for dit eget område, og er god til at inddrage andres viden og færdigheder i dit eget arbejde.
• Du har gode diplomatiske evner og er god til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer.
• Du har gode kommunikative evner i både skrift og tale og både på dansk og engelsk.
• Du har et godt overblik, gode analytiske evner og formår at gennemskue sammenhængene i komplekse systemer inden for dit arbejdsområde.
• Du har en god ordenssans og ansvarsfølelse, og du sætter pris på præcision i dit arbejde.
• Du bidrager engageret til den samlede opgaveløsning og er god til at skabe et netværk på tværs i organisationen, byggende på gensidig respekt.
• Du er tryg ved at arbejde selvstændigt med komplekse opgaver i en varierende hverdag, på tværs af myndigheder, og med til tider højt arbejdspres og korte deadlines.

Erfaring med projektarbejde og Prince 2 er et ønske, men ikke et krav:

Stillingen kan evt. besættes som funktion i højere stilling.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner

Dit daglige arbejdssted er Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael på tlf. 5117 0616.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Betina Koch-Søfeldt på tlf. 3266 5966.

Ansøgningsfristen er den 16. februar 2025.
Samtaler forventes afholdt umiddelbar efter ansøgningsfrist.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Flyverkommandoen
Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Major
Midtjylland
Major
Viborg
Sagsbehandler
Midtjylland
Sagsbehandler
Viborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Flyvestation Karup

    Sagsbehandler til Sektionen for erhvervsrettet konstabeluddannelse (EKU) i Hærkommandoen

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Afdelingen for Regional Specialtandpleje søger en tandlæge til at indgå i sagsbehandlingsenheden i Region Midtjylland, som behandler ansøgninger om tilskud til tandbehandling gennem Sundhedslovens §16... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job