1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Viborg
Nyt job

Flyvestation Karup

Major til Stab Hærkommando (G5) i Karup

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2837380
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du en erfaren major med operativ videreuddannelse, der har ambitioner om at kvalificere dig til chefgruppen, er Planlægningssektionen ved Hærkommandoen måske noget for dig.

Om os
Planlægningssektionen (G5) har ansvaret for Hærkommandoens overordnede planlægning, herunder Hærkommandoens Årsbefaling og Hærkommandoen nationale forsvarsplanlægning. Herudover er Planlægningssektionen ansvarlig for Hærens organisation og bidrager derfor væsentligt til Hærens organisationsudvikling samt koordinationen af doktrin og teknologiområdet.

Planlægningssektionen består af en oberstløjtnant, fem majorer, en kaptajn og en chefsergent.

Om stillingen
Stillingen omfatter sagsbehandling af Hærens organisation samt planlægning af nationale operationer, herunder Host Nation Support og den nationale Forsvarsplan.

Opgaverne i Planlægningssektionen er mangeartede og vil give dig et helhedsorienteret perspektiv på det samlede Forsvar og på Hæren i særdeleshed. Der arbejdes på mange områder også på tværs af staben ved Hærkommandoen. En stilling i Hærkommandoens Planlægningssektion kan således være et relevant led i din personlige og faglige udvikling samt en start for din videre karriere i Hæren og Forsvaret.

Du vil få mulighed for at udfolde dine evner og erfaringer i en alsidig og lærerig hverdag, hvor samarbejde og ansvarlighed i opgaveløsningen er i fokus. Der vil være mulighed for at have hjemmearbejdsdage samt at gennemføre egen kompetenceudvikling. Sektionen prioriterer et godt og socialt arbejdsmiljø, hvor den gensidige respekt er i højsædet.

Hvis du ønsker uddybning af ovenstående og yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte chefen for Planlægningssektionen eller en af sektionens sagsbehandlere for en uformel drøftelse.

Om dig
Du er major (M331) og har gennemført Operations- og Føringsuddannelse (OFU) eller tilsvarende. Du er en bredt orienteret og kritisk nysgerrig holdspiller. Forventningerne til dig vil være store, men afpasset dine hidtil opnåede kompetencer og erfaring.

Som person er du selvstændig og sætter en ære i at levere gennemarbejdede produkter. Der er derfor krav om, at du behersker dansk og engelsk på et højt niveau, såvel skriftligt som mundtligt.

Du er dedikeret, engageret og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er villig til at lære, er iderig og bryder med vanetænkning ved at udfordre eksisterende koncepter og løsninger uden at miste realitetssans og fodfæste.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Der er tale om fast stilling med fast tjenestested i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos oberstløjtnant Ken Knudsen på telefon 4132 0261. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 23. februar 2025, og ansættelsessamtaler forventes gennemført ved Hærkommandoen (Karup) snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Major
Midtjylland
Major
Viborg
Ledelse
Midtjylland
Ledelse
Viborg

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Karup

    Major til F-35 implementerings- og integrationsopgaver i Flyverkommandoen

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hamarvej 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket i dag

    Kan du skabe de rammer, der gør en forskel for nogle af Danmarks mest udsatte børn og unge, og kan du samtidig sikre tilfredse medarbejdere og en sikker drift? Så er du måske den helt rette kandidat t... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Major
Midtjylland
Major
Viborg
Ledelse
Midtjylland
Ledelse
Viborg