1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København
UDLØBET

Forsvarskommandoen

Major til våbenkontrol i Særlig Stab, Ledelsesstøtte og Verifikation ved Forsvarskommandoen i København

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2701321
|
Indrykket for 19 dage siden
Er du glad for tjeneste i et internationalt miljø med et højt aktivitetsniveau? Kan du lide at arbejde med lige dele planlægning og praktik? Så er verifikation, også kendt som våbenkontrol, måske noget for dig.

Om os

Operationsstaben er en del af Forsvarskommandoen på styringsniveau I og er organiseret med chef, vicechef og en stabschef. Under disse findes den Særlige Stab, Juridisk Sektion, Militær Sikkerhedssektion og J-ressortsektioner, der er struktureret efter en traditionel J1-J9 struktur. Operationsstaben er geografisk placeret henholdsvis i København og Karup.

Særlig Stab, Ledelsesstøtte og Verifikation, i daglig tale bare Særlig Stab, hører til i Holmens Kanal 9 i København. Særlig Stab støtter Operationsstabens ledelse med udvikling og drift af staben som både koordinerende fagstab og operativt hovedkvarter. Særlig Stab består af 16 medarbejdere og en chef. Sektionen består af både civile og militære medarbejdere. Vi er inddelt i teams bl.a. ift. Udvikling & Koordination, Ledelsesstøtte og Verifikation.

Verifikationsteamet udgøres af vores daglige leder, Head of Verification, som er major, en chefsergent og så dig. I alt tre medarbejdere som sidder på samme kontor.

Verifikationsteamet i Særlig Stab har ansvaret for implementering af gældende våbenkontroltraktater og -aftaler. Vi rådgiver Forsvarets ledelse, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, bidrager til udvikling af dansk policy og repræsenterer Danmark i mange internationale verifikationsfora.

Om stillingen

Du bliver sagsbehandler i en værnsfælles sektion, hvor medarbejderne har stort personligt ansvar og frihed i forhold til løsning af opgaver. Verifikationsteamet er internationalt orienteret, og du vil enten alene eller sammen med dine to kolleger opleve kulturer, adfærd og holdninger, der kan forekomme anderledes ift. danske forhold. Det betyder, at du skal være åben for både nye og anderledes indtryk.

Dine personlige og faglige kompetencer er afgørende for at kunne indgå i vores team.

Dine primære opgaver vil være følgende:
• Løse selvstændige opgaver i forhold til planlægning og gennemførelse af danske våbenkontrolmissioner i ind- og udland, herunder også logistikken.
• Løse selvstændige opgaver i forhold til det passive beredskab, dvs. modtagelse af udenlandske Open Skies missioner, inspektioner og evalueringer i Danmark.
• Deltage som dansk gæsteinspektør på andre landes våbenkontrolmissioner i udlandet.
• Bidrage til udarbejdelse af dansk informationsudveksling og rapportering på våbenkontrolområdet til relevante internationale organisationer.
• Deltage i mødefora i ind- og udland.
• Indgå i verifikationselementets tilkaldevagtordning (det passive beredskab).

Om dig

Du er allerede major/orlogskaptajn, og har gennemført Videreuddannelsestrin II for Militære Ledere (VUT II/L) eller Master i Militære Studier (MMS).

Det er en fordel, hvis du har indgående kendskab til enten Hærens eller Flyvevåbnets organisation og materiel, da en stor del af vores virke er at holde rede på danske beholdninger af traktatomfattede våbensystemer.

Du skal være struktureret i din opgaveløsning. Vi arbejder med juridisk bindende traktater og aftaler, hvor der er faste procedurer og terminer.

Du skal være diplomatisk anlagt. En stor del af vores virke gennemføres i lande, der adskiller sig væsentligt fra Danmark - både politisk og kulturelt.

Det er en fordel, hvis du har kendskab og evt. erfaring med Open Skies Traktaten og Wien-dokument aftalen samt tildels CFE traktaten. Disse aftaler er grundlaget for vores arbejde og aktiviteter.

Der en del rejseaktivitet i din nye stilling både i Danmark og i udlandet. Som oftest ligger rejserne i hverdagene – typisk mandag til fredag. Du skal være opmærksom på, at rejseaktivitet kan opstå med kort aftræk, da verifikationselementet er på 36 timers varsel i forhold til indkomne missioner til Danmark.

Det tager ca. tre år at blive en solid verifikationsmedarbejder i Forsvarskommandoen. Vi håber derfor, du er indstillet på at specialisere dig i dette arbejde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Særlig Stab OL K.H. Madsbjerg på telefon 23 40 55 02 eller souschef MJ Johan Aagaard på telefon 20 69 95 47.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 11. september 2024. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 38 ved Forsvarskommandoen.

Tiltrædelse af stillingen aftales individuelt, men gerne den 1. november 2024 eller snarest herefter.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed og har ansvaret for at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i national og international opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Major
København
Major
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Svanemøllens Kaserne

    Vagtkommandør til Svanemøllens vagtstyrke

    Fuldtid

    Ryvangs Allé 1, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Henrik Gerners Plads 1, 1439 København K, Danmark

    Indrykket for 48 dage siden

Søg efter andre job