Vil du gøre en forskel for kvinder og børn i krise?
Søhavegård Kvindekrisecenter søger en engageret og omsorgsfuld pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen.
Vi tilbyder en meningsfuld arbejdsplads, hvor du bliver en vigtig del af et team, der hver dag arbejder for at skabe trygge rammer og en ny begyndelse for kvinder og børn, der har oplevet vold i hjemmet.
Om os: Søhavegård Kvindekrisecenter er et trygt fristed for kvinder og deres børn, der flygter fra vold i hjemmet. Vi arbejder helhedsorienteret med fokus på omsorg, støtte og udvikling for både kvinder og børn. Vi tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter og indsatser, der hjælper familierne med at bearbejde deres oplevelser og skabe en bedre fremtid. Vi er beliggende i Mosbjerg i Hjørring Kommune.
Dine arbejdsopgaver: Som pædagog hos os vil du:
• Støtte kvinder og børn i deres hverdag gennem samtaler, aktiviteter og praktisk hjælp.
• Planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med særligt fokus på børns trivsel.
• Bidrage til at skabe et trygt og stabilt miljø for kvinder og børn på krisecenteret.
• Samarbejde med kolleger, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere om familiens samlede behov.
• Dokumentere og evaluere indsatsen i henhold til gældende retningslinjer.
Vi søger en pædagog, der:
• Har en pædagogisk uddannelse og erfaring med udsatte børn og familier.
• Har forståelse for arbejdet med kvinder og børn i krise, gerne med kendskab til traumeteori.
• Er empatisk, relations orienteret og god til at skabe tillid.
• Kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også fungerer godt i et team.
• Er fleksibel og kan håndtere akutte situationer med ro og overblik.
• Har interesse i at arbejde pædagogisk med musik og teater og er kreativt tænkende.
Vi tilbyder:
• En spændende og meningsfuld arbejdsplads med engagerede kolleger.
• Mulighed for faglig udvikling gennem kurser, supervision og sparring.
• En hverdag med varierende opgaver og stor indflydelse på arbejdsprocesserne.
Praktiske oplysninger: Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart hurtigst muligt eller efter aftale. Da vi er åbent alle dage i året, vil der være arbejde i weekender, aftener og på helligdage. Der vil være en gensidig prøveperiode til stillingen.
Ansøgning og relevante bilag sendes til Christian Tække på [email protected] senest d. 1/2-2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 98991010.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir