Jeg søger 2 handicaphjælpere til mit team i København. En deltidsstilling og en tilkalder-vikar stilling. Jeg er en 18-årig dreng med CP og er fast kørestolsbruger.
Stillingen indebærer 12 timers vagter. Det er primært dagtimerne der skal dækkes, både hverdage og weekender. Der vil være et gennemsnit på 30 timer pr. uge. Der vil være mulighed for flere vagter ved sygdom, ferie mm.
Jeg kommunikerer med tegn, staveplade og få ord. Derhjemme bevæger jeg mig rundt på gulvet hvor jeg kravler rundt, så man skal kunne hjælpe mig, med forflytninger. Når jeg er ude af huset, så bruger jeg min el-kørestol.
Jeg startede i STU til august og ellers er jeg trods fysiske udfordringer en aktiv dreng. Jeg både rider og går til framerunning i Parasport Frederiksberg og elsker at komme ud, både til festivaler, biografen, gåture, cykelture mm. Desuden elsker jeg at rejse.
Jeg bor på Islandsbrygge med mine forældre og mine to små søstre, samt vores hund.
Jeg ønsker af dig, at du har kørekort, da hverdagen bliver mere fleksibel. Jeg har handicapbil med lift. Du være mine arme og ben, både ved personlig pleje, kommunikation og ved spisning bla. Det forventes at man hjælper med at dække sine kollegaers vagter, ved sygdom og ferie.
Stillingen er ledig fra nu. Jeg holder løbende samtaler og derefter oplæring.
Ved interesse eller spørgsmål kan jeg kontaktes på [email protected]
Løn: 151,06 kr. + tillæg. Løn, kontrakter mm admistreres af BPA Support
Hilsen Marcus.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.00) eller på [email protected]
Om BPA support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir