1. Alle Job
  2. Marketing
  3. København

Compass Group Danmark A/S

Marketing Specialist – Din karriere i Compass Group starter her!

Fuldtid

Permanent

Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2756683
|
Indrykket for 14 dage siden

Har du lyst til at arbejde med marketing i en af verdens førende virksomheder inden for mad og service? Vi mangler en kollega, der skal understøtte vores salgsaktiviteter samt arbejde med branding og formidling af vores tilbud og bæredygtighedsindsatser hos vores kunder. Er det dig?

Hver dag serverer Compass Group et velsmagende måltid mad for millioner af mennesker verden over. Vi leverer også serviceydelser inden for rengøring, bygningsdrift og reception, der gør hverdagen lettere for vores mange kunder. I Danmark er vi godt 2700 kolleger, vi har 350 kantiner og hver dag spiser mere end 100.000 danskere mad hos os. Vores vigtigste mission er at give vores gæster en god oplevelse, og derfor har vi brug for dig.

Vi vil gerne skabe opmærksomhed omkring vores mad, drikketilbud, og øvrige services blandt hos vores kunder. Sammen med vores kunder søsætter vi desuden løbende en række bæredygtighedsinitiativer, der først rigtig får luft under vingerne, når vores gæster kender til dem. Det kan være madspildsinitiativer eller introduktion af flere grønne madvarer.

Vores kanaler er mange og dækker alt fra webshops, apps, storskærme, skiltning i kantiner, SoMe, mails, events med mere. Det afhænger af den enkelte kunde.

Eksempler på opgaver:
- Du planlægger og eksekverer kampagner for vores kantinegæster. Eksempler på aktiviteter kan være fokus på take-away-muligheder, de gode historier om danske råvarer i sæson eller madspildsinitiativer.
- Du er ansvarlig for alle marketingaktiviteter i forbindelse med opstart af nye kunder både ift. introduktion til vores tilbud, branding på lokationer, årshjul for aktiviteter og promovering af vores digitale salgskanaler.
- Du sikrer, sammen med vores brand manager, at vores brands og koncepter hele tiden udvikler sig, og at vores materiale både til tryk og online er up-to date og i tråd med vores brand identitet.
- Du er en vigtig sparringspartner for vores salgsteam i forhold til salgsmateriale, tilbud og præsentationer.

Du er heldigvis ikke alene, men du bliver en del af en MarCom afdeling med gode kolleger indenfor kommunikation, e-commerce, digital marketing, konceptudvikling og branding. Vi arbejder alle tæt sammen og sparrer på kryds og tværs.

Om dig
Vi er på udkig efter dig, der:

  • Har nogle års erfaring med lignende opgaver.
  • Er dygtig til at designe kreative formater, hvor tekst, brand og visuelt udtryk smelter sammen. Du er skarp til designprogrammer som Adobe Creative Suite (InDesign, Photoshop og Illustrator)
  • Er god til kommunikation og til at formidle fængende budskaber i mange formater både tekst, video, power point og billeder. Du er god til at tænker i målgrupper, kanaler og hovedbudskaber, som du samler i en marketingplan.
  • Er en god projektleder med et sikkert blik for de vigtigste stakeholders og at komme i mål med dine opgaver til aftalt tid.
  • Er god til at inddrage, sætte retning og begejstre. Du tør udfordre dine omgivelser, komme med nye løsninger, og så har du et godt øje for detaljen og er vedholdende i forhold til at tingene skal være i orden.
  • Har et kommercielt mindset, ser muligheder og er dygtig til både at eksekvere og at tænke strategisk.

Din baggrund kan være indenfor marketing, kommunikation, grafisk design, journalistik, branding eller noget helt andet.

Hos os lover vi dig, at du får udfordringer, der udvikler, samtidig med, at du bliver en del af et team, hvor vi altid spiller hinanden gode. Vi holder til i Mikadohouse på Amager lige ved DR Byen – og selvfølgelig har vi en fantastisk kantine.

Vi er nysgerrige på, hvem du er, og hvad du kan. Du må derfor gerne sende eksempler på, hvad du tidligere har lavet, og som du er særlig stolt over.

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, så kontakt Head of MarCom Rina Falkebo på tlf. 22142893 eller [email protected].
Vi vil meget gerne besætte stillingen hurtigst muligt – så send din ansøgning senest 5. december. Vi indkalder løbende til samtaler.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Marketingmedarbejder
København
Marketingmedarbejder
Hovedstaden
Marketing
København
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Grade A Copenhagen

    Online Performance Marketer

    Deltid, Fuldtid

    Fælledvejens Passage 2, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister. Vi tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men... Læs mere
    Clever A/S
    Nyt job

    Deltid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være med at frembringe ny indsigt i bl.a. trafikanternes adfærd til gavn for Københavnerne? Vi søger en-to studentermedarbejdere, der kan trylle data om til indsigt via Power BI. Du kommer til ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Birkedommervej 29, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job