Trioworld Nyborg er i fremgang og vi søger maskinoperatører til ekstrudering og trykkeri. Du vil arbejde med udfordrende opgaver i et mindre team, som følger hinanden i 5-holdsdrift. Du arbejder i 5-hold hen over året således, at du arbejder 4 dage med 12-timersvagter, hhv. 2 dagvagter 6-18 og 2 nattevagter 18-6, og derefter har seks dages fri. Du kender altid din vagtplan i god tid, og du har 3 ugers sommerferie omkring uge 29 og juleferie til efter nytår. På øvrige helligdage og i weekender arbejder du i henhold til din vagtplan.
Ekstrudering (Ekstruderfører)
I vores ekstruderingsafdelinger producerer vi plastfolie og affaldssække på større maskinanlæg, som du vil lære at betjene. Du kan naturligvis være uddannet plastmager, men du kan også være ufaglært eller faglært på et andet område, og blot have interesse og flair for maskinbetjening og produktionsprocesser. I ekstruderingerne bliver du tilknyttet et mindre team af kolleger, som sammen starter maskiner op, kvalitetssikrer produktionen, fejlfinder på udstyret, skifter ordrer på maskinerne og kører færdigvarer på lager.
Vi arbejder intensivt med sikkerhed og arbejdsmiljø, men jobbets natur kræver, at du har fysik til 12-timersvagterne og kan gå på trapper.
Trykkeri
Trykkeriet består af 4 store trykmaskiner til flexotryk, som skal startes op, kvalitetssikres og gennemføres rulleskift. Der arbejdes i 5-hold ligesom i ekstruderingen. Du må gerne have interesse for eller kendskab til tryk, men teknisk interesse og lærevillighed kan sagtens kompensere for faglig erfaring og uddannelse.
Arbejdspladsen Trioworld
Du bliver en del af en større arbejdsplads med ca. 100 kolleger i produktionen. Vi har overenskomst under Dansk Industri, som sikrer ordentlige forhold og betingelser for din ansættelse, ikke mindst omkring sikkerhed og arbejdsmiljø. Vi arbejder desuden struktureret med ledelse, kvalitet og bæredygtighed, og vi er kendt for at være en arbejdsplads, hvor man kan blive udfordret, udvikle sig og opnå stærke kollegarelationer.
Søg stillingen nu
Har du spørgsmål til stillingerne kan du kontakte produktionschef Frank Jørgensen. Stillingerne er ledige og besættes når vi har de rette kandidater, så søg hellere stillingen med det samme.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir