Niels Bohr Institutet ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en dygtig kollega med CNC erfaring til vort mekaniske værksted til understøttelse af vore forsknings aktiviteter med tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest muligt herefter.
Hvem er vi:
Niels Bohr Institutet er et internationalt velrenommeret forskningsinstitut ved Københavns Universitet med ca. 350 medarbejdere og en omsætning på 250 mio. kr. Instituttets videnskabelige medarbejdere forsker i fysik og uddanner bachelorer, kandidater og ph.d.’er i fx fysik, astronomi, geofysik, biofysik mm. Niels Bohr Institutet er en spændende og udfordrende arbejdsplads med en stærk, international ånd og stor gensidig respekt på tværs af fagskel.
Vi supporterer herudover forskningsinstrumenteringen på Kemisk Institut, Biologisk Institut, Institut for Idræt og ernæring, Bio medicinsk institut & Institut for Neurovidenskab
Arbejdet - ”Det man ikke kan købe”
Du vil blive tilknyttet vort mekaniske værksted.
Du kommer til at fremstille mange typer af mekaniske dele og indgå i udviklingen af instrumenter inden for vakuum teknik, kryogene miljøer, automation, og diverse laboratorie opstillinger.
Værkstedets primære opgave er udvikling, fremstilling og vedligeholdelse af instrumentering i et meget bredt spektrum for vore eksperimentelle forskningsgrupper, grundforskningscentre samt undervisningen. Arbejdet foregår ofte i et tværfagligt samarbejde med vort elektronik værksted samt forskerne. Vi udvikler kort fortalt ”Det man ikke kan købe”.
Du vil indgå i et team med 18 dygtige kolleger heraf tre lærlinge.
Opgaverne varierer meget i omfang f.eks. fra en mindre serviceopgave, hvor der blot skal bores et hul og laves et gevind, til on-site laboratorie installationer samt langvarige udviklingsopgaver f.eks. inden for astronomisk instrumentering eller instrumenter til partikelacceleratoren på CERN.
Nogle gange kræves en hurtigt og fleksibel løsning til en engageret forsker der gerne hurtigt ”vil videre” med en ny ide og andre gange en meget grundig og veldokumenteret løsning der udfordrer hvad der kan lade sig gøre rent teknisk.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er en kvalitetsbevidst, og erfaren maskinarbejder, værktøjsmager eller industritekniker med erfaring inden for CNC fræsning & drejning.
At du har erfaring med CNC maskiner (Vi har HAAS)
At du har erfaring med CAM programmer (Vi bruger Edge Cam)
At du har erfaring med CAD programmer (Vi bruger Autodesk Inventor)
At du har erfaring i fremstilling af mekaniske emner med høj præcision.
At du er omstillings parat i en travl hverdag.
Arbejdet kræver, at man er service minded og ikke er bange for at bidrage med lidt af hvert, også uden for eget fagområde, når behovet opstår. Arbejdet foregår i et internationalt miljø, hvorfor du skal kunne kommunikere på engelsk.
Vi tilbyder:
- et spændende, ansvarsfuldt og udfordrende job.
- et interessant arbejdsmiljø.
- engagerede og gode kolleger.
- stor indflydelse på egen arbejdsdag og opgavernes prioritering.
- en fleksibel arbejdsplads.
Løn og ansættelsesvilkår:
Vi er en familievenlig arbejdsplads med flekstid og en 37 timers arbejdsuge inklusiv frokost med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.
Løn og ansættelse sker efter overenskomst med Finansministeriet.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 15. december 2024.
Ansættelsessamtaler vil finde sted ca. midt december 2024.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere information:
Stillingen er en del af Teknik og Support gruppen og du kan se mere om os her: http://www.workshops.nbi.ku.dk/technical_support/
Vil du vide mere om Niels Bohr Institutet og vore forskergrupper, kan du finde det på: www.nbi.ku.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Dennis Wistisen, tlf: 2480 5217 [email protected] og Teknik og Support chef Claus B. Sørensen, tlf: 2875 0449
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir