Er du positiv og har du en stærk arbejdsmoral? Har du lyst og evner til at gøre en forskel og levere fremragende serviceoplevelser til borgere og besøgende i Vejle Kommune? Hvis ja, så vil du passe perfekt ind i vores organisation.Om jobbet
Vi leder efter en ny kollega, der ønsker at blive en del af vores team på 8 medarbejdere. Teamet håndterer en bred vifte af opgaver indenfor servicering af Vejle Kommunes idrætsanlæg. Opgaverne løses med høj faglighed, kreativitet og godt samarbejde. Vi værdsætter mangfoldighed og der arbejdes med tilgangen frihed under ansvar.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- Græsslåning af boldbaner
- Betjening af entreprenørmaskiner
- Mindre graveopgaver
- Og mange andre spændende opgaver
Vi forventer af dig, at du har
- En dynamisk og energisk tilgang til arbejdet
- En positiv indstilling, uanset vejrforhold og tidspunkt på dagen
- En personlighed, der bidrager positivt til teamet og til det gode arbejdsmiljø
- Gyldigt kørekort, minimum kategori B.
- IT-færdigheder på brugerniveau
Vi tilbyder dig
- En spændende stilling, hvor du får både ansvar og udfordringer
- Mulighed for at have indflydelse på den daglige opgaveløsning
- En arbejdsplads, der prioriterer udvikling af medarbejdernes kompetencer
- Et positivt og udviklende arbejdsmiljø med gode og hjælpsomme kolleger
Om os
Materielgården er en del af det strategiske område Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Materielgården beskæftiger ca. 100 medarbejdere, og fungerer som en udførende driftsenhed. Vi varetager en bred vifte af driftsopgaver i Vejle Kommune. Vores opgaver er mangeartede, hvilket betyder, at alle hjælper til, hvor der er behov. Det er derfor yderst vigtigt, at du udover ovenstående arbejdsopgaver også er indstillet på, at du eventuelt skal hjælpe med at løse andre opgaver.
På Materielgården værdsætter vi holdindsatsen og vi har i særlig grad fokus på at gentænke serviceoplevelsen for vores borgere og samarbejdspartnere. Vi har fokus på, at vi yder service af høj kvalitet, så borgere og samarbejdspartnere altid får den løsning, der giver mest mulig værdi.
Det strategiske område Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø består af fire afdelinger – Rådhusservice, Kommunale Ejendomme, Ressourcer & Genbrug og Materielgården. Hver afdeling har egen afdelingsleder, som refererer til områdechefen. Vi er ca. 220 dedikerede medarbejdere. Vi er et mangfoldigt område, og vores medarbejdere har vidt forskellige faglige baggrunde.
I området ser vi os selv som helt afgørende medspillere for den grønne omstilling at skabe de bedste rammer, der sikrer den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune, der fastholder Vejle som en attraktiv arbejdsplads og medvirker til at understøtte byrådets vision om, at Vejle Kommune er den mest attraktive kommune at bo og leve i.
Det tværgående samarbejde er helt afgørende i denne sammenhæng, og begreberne effektiv drift, optimering, vækst, samskabelse, bæredygtighed, udsyn, god service og gode oplevelser er centrale elementer i vores hverdag.
Vejle Kommune oplever erhvervsmæssig vækst og positiv tilflytning, og Vejle Kommune er således landets 5. største kommune med godt 121.000 indbyggere.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og regler om Ny Løn. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 37 timer ugentligt i perioden 1. april 2025 – 31. oktober 2025.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 16. februar 2025.
Vi afholder 1. samtale den 19. februar 2025 og 2. samtale den 24. februar 2025.
Vil du gerne vide mere?
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte teamleder Jonas Lindsted på tlf. 30923431 eller pr. mail
[email protected]Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med 2. samtale, ligesom der indhentes referencer inden eventuel ansættelse.