Er du serviceminded og har du lyst til at arbejde med affald, genanvendelse og deponi? Har du grundlæggende erfaring med maskinføring og er du vant til at arbejde effektivt med forskellige typer af maskiner? Så er du måske den maskinfører, vi søger til vores team af maskinførere, der arbejder på både vores ressourceplads på Troensevej i Aalborg Øst, deponiet på Halsvej ved Vodskov og på vores miljøanlæg i Hjørring.
Om arbejdspladserne
På vores ressourceplads i Aalborg Øst neddeler og sorterer vi haveaffald, omlæsser materialer som pap, papir og brændbart affald, og driver en rampe til omlasting af madaffald. På deponiet i Vodskov modtager vi affald, der ikke kan genanvendes eller energiudnyttes, og håndterer affaldsfraktioner som beton, tegl, asfalt, rent træ og jord. På miljøanlægget i Hjørring neddeler vi haveaffald, brændbart affald og sorterer genanvendelige materialer.
Som en del af vores team på 14 kolleger, bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde, fleksibilitet og effektiv opgaveløsning.
Arbejdsopgaver
Dine faglige og personlige kendetegn
Nordværk kan tilbyde
Hos Nordværk får du en spændende og alsidig hverdag i en uformel virksomhed, hvor vi opnår resultater i fællesskab og med respekt for forskelligheder. Vi lægger vægt på et godt samarbejde og en ledelsesstil, der er præget af en uhøjtidelig tone. Du vil blive en del af et travlt, men positivt arbejdsmiljø, med dygtige og hjælpsomme kolleger, der altid er klar til at hjælpe hinanden.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt og der gives løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Stillingen vil være med udgangspunkt i pladsen på Halsvej 74, Rærup, men arbejde på alle adresser må forventes.
Vi ser gerne, at du kan tiltræde d. 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.
Interesseret?
Så send og endelig et CV og en ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er d. 5. januar 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtaler d. 15. januar 2025 og 2. samtaler d. 22. januar 2025, hvor kandidater til 2. samtale skal besvare en persontypeprofil.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rene Jensen på mail rj@nordvaerk.dk eller telefon 4138 3103.
Nordværk ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.
Nordværk er et affaldsselskab med ambitioner om fremtidens affaldshåndtering og ressourceudnyttelse – til gavn for hele Nordjylland. Vi driver bl.a. affaldsenergianlæg, miljø- og deponianlæg, genbrugspladser, transport- og logistikafdeling, genbrugsbutik samt en afdeling for farligt affald. Nordværk er Danmarks fjerdestørste affaldsselskab og ejet af syv nordjyske kommuner. Vi vil være førende inden for innovative, miljørigtige og effektive løsninger og bidrage til kompetence- og vidensdeling i vores ejerkommuner. Vi har fokus på at skabe de bedst mulige cirkulære løsninger i fremtidens marked for ressourceudnyttelse og affaldshåndtering i Nordjylland. Du kan se mere på www.nordvaerk.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir