Ønsker du en hverdag med spændende og udfordrende opgaver inden for drift og vedligehold på en kaserne? Så har vi den perfekte stilling til dig.
Om os Du bliver en del af en fantastisk medarbejdergruppe, hvor vi har det sjovt, men ikke så sjovt, at vi ikke får arbejdet. Vi har fokus på at løse vores opgaver med høj kvalitet og inddrager vores brugere, da vi arbejder for at skabe dem de bedst mulige rammer. Vi er gode til at hjælpe hinanden og arbejder som et team, hvor successen er opnået når vi alle er i mål. Der er fokus på trivsel, hvorfor der er månedlige 1:1 samtale med alle medarbejdere.
Vi er inkl. dig 8 medarbejdere i administrationen, hertil har vi 20 rengøringsassistenter og 12 handymænd samt en voksenlærling.
Om stillingen Dine opgaver vil bl.a. bestå i, i snævert samarbejde med dine kollegaer, de lokale enheder, samt leverandører, at udføre drift og vedligehold af tekniske installationer og bygninger, herunder el- vand, varme- og svagstrømsinstallationer i bygninger og anlæg, samt højspændings- lavspændings, fjernvarme og vandforsyningslinjer med tilhørende installationer.
Du kommer til at bidrage med udarbejdelse af Etabpartnerelement Aalborgs flerårige planlægning af vedligehold og eftersyn af det tekniske område. Du skal være vores tekniske ekspert ved opførelse af nyt byggeri på kasernen, hvor du bidrage med vores input til byggeriet ud fra vores lokale kendskab og brugernes generelle ønsker og behov.
Herudover skal du:
- Yde faglig rådgivning vedr. betjening og drift af tekniske anlæg og installationer.
- Udarbejde oplæg til energiforbedringer.
- Bistå ved den faglige tilrettelæggelse og føre tilsyn med den fysiske gennemførelse af drift og vedligehold.
Opgaverne kan både være planlagte årshjulsopgaver, men der vil også være en del ad hoc opgaver, hvoraf nogle vil have akut karakter. Ligeledes vil du, både som udførende og som bidragyder, blive involveret i projektopgaver, inden for både nybyggeri og centralt styret bygningsvedligehold, på etablissementet.
Du skal således forvente, og kunne trives i, en dynamisk hverdag med et bredt spænd i samarbejdsflader, hvilket inkluderer en tæt dialog med de lokale brugere, kollegaer, egne håndværkere, eksterne leverandører, projektledere, mv.
Om dig Du er uddannet maskinmester eller har en tilsvarende uddannelse. Vi ser gerne, at du har erfaring med drift og vedligehold af tekniske anlæg.
Har du kendskab til forsvaret, er det en fordel, men ikke et krav.
Du er vant til at bruge IT-værktøjer og mailsystemer. Du formulerer dig godt på dansk og engelsk, både i skrift og tale, og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du er udadvendt, har et godt humør og en god situationsfornemmelse.
Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager naturligt til fællesskabet. Du arbejder selvstændigt og er professionel i din opgaveløsning. Derudover er du proaktiv, tager ansvar for opgaverne og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem eller en udfordring.
Du skal være indstillet på, at der i opstartsperioden kan være mange forhold, der skal afklares og endnu ikke er helt på plads. Det kan derfor blive nødvendigt med ekstra fleksibilitet og omstillingsparathed fra dig i denne periode.
Det er et krav, at du har kørekort B.
Ansættelsesvilkår Som maskinmester vil du blive ansat og aflønnet efter den gældende Organisationsaftale mellem Finansministeriet og Maskinmestre i land. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund vil du blive ansat og aflønnet efter relevant gældende overenskomst i Staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Kontaktoplysninger Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Hans Holm, på telefon 4054 5979.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er 11. april 2025. Vi forventer at holde løbende samtaler, Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Sådan søger du Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen Pr. 13. marts 2025 skiftede Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse navn til Etablissement- og Terrænkommandoen, da de pr. 1. marts 2025 gik fra at være en styrelse til at være en niveau-2 myndighed under Forsvarskommandoen.
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Vi har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk.