Maskinmester eller ingeniør til Forsvarets containerbaserede operative specialkapaciteter Vil du arbejde med projektanskaffelse, udvikling, modifikation og drift af Forsvarets specialcontainere?
Vil du have faglige udfordringer, teknisk og praktisk know-how i en alsidig hverdag med en bred kontaktflade internt i Forsvaret og eksternt med leverandører?
Om os Kapacitetscenter Lejr- og sanitetsmateriel beskæftiger 19 militære og civile medarbejdere; En chef, souschef, teamleder og 16 tekniske sagsbehandlere.
Vores samlede kapacitetsansvar i sektionen dækker tre områder, Lejrmateriel der omfatter Telte, Klimamateriel, Mobilt tank- og brændstofmateriel, Feltkost, Generatorer, Vandrens og Vandopbevaring.
Derudover sanitetsmateriel og hele forsvarets containerflåde. Containerne er i vid udstrækning specialcontainere, der skræddersyes til Forsvarets enheders behov for at kunne indsættes mobilt over hele verden.
Om stillingen Du er en del af et team på 12 medarbejdere, der har ansvaret for egne containermaterielsystemer fra ’vugge til grav’. Herunder anskaffelse, drift, modifikationer og udfasning af containere og containermateriel.
Du er teknisk systemansvarlig på containermaterielsystemer, og du udarbejder løsninger til materieltekniske nyfremstillinger.
Du sætter materiellet i drift, løser problemstillinger ved eksisterende containertyper, rådgiver kunder/brugere på teknisk niveau inden for containerområdet.
Arbejdsopgaverne spænder meget bredt:
- Kundekontakt. Tæt dialog med Forsvarets enheder. Både i forbindelse med design og udfærdigelse af kravspecifikationer til udbud af nye containertyper og efterfølgende i forbindelse med indfasning til den operative brug.
- Leverandørkontakt og -samarbejde med danske og udenlandske leverandører i forbindelse med udbudsproces, rammeaftaleindgåelse, konstruktionsproces, prototypeopbygninger, serieproduktion, test og kvalitetssikring, fabriksuddannelser, reklamationsbehandling, systemudvikling m.v.
- Løbende udvikling og optimering af dine materielsystem-ansvarsområder.
- Controlling og opfølgning på driften af eksisterende materielsystemer.
Vi sørger for, at du bliver kompetenceudviklet med kurser, efteruddannelse og sidemandsoplæring.
Du samarbejder og koordinerer tæt med andre tekniske specialister, operative enheder ved primært Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen, værksteder, indkøbere, handelsjurister og administrativt personale.
Du har rejseaktivitet til Forsvarets øvrige etablissementer og til udlandet i forbindelse med leverandørbesøg.
Om dig Du er uddannet maskinmester, ingeniør, eller anden relevant akademisk uddannelse. Du har erfaring med opgaver inden for konstruktion, energi/indeklima, arbejdsmiljø, statik og el.
Du har interesse eller viden inden for el teknik, køl- og pneumatik i forbindelse med affugtnings- og klimaanlæg. Og du har færdigheder inden for udvikling og produktion af specialcontainere eller tilsvarende.
Det er en fordel, at du har kendskab til projektarbejde (Prince 2), SAP/R3 og erfaring med forhandling og mødeledelse.
Det er et krav, at du har kørekort til personbil.
Som person arbejder du struktureret og prioriterer mellem de daglige opgaver.
Du indgår i et effektivt teamwork med kollegaer, og du arbejder selvstændigt med opgaver og sikrer, at de bliver fulgt til dørs.
Du er en god kommunikator, og du formulerer dig på skrift og tale på dansk og engelsk.
Ansættelsesvilkår Som maskinmester ansættes du efter organisationsaftale med Maskinmestrenes Forening med en arbejdsgiverbetalt pensionsordning p 16,86%.
Som akademiker ansættes du efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten med en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, og at du kan blive forpligtet til at løse en specifik tekniske opgave i et missionsområde.
Kontakt og ansøgning Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til major John Ølgaard Johansen tlf. 40404556. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Karin Dupont på tlf.32665188.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 2. marts 2025.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
Mere om Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Værnsfælles Forsvarskommando med underliggende værnsstabe, sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.