1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. København

Københavns Kommune - Kødbyen og Rådhus Teknik

Maskinmester, ingeniør eller teknisk specialist til Kødbyens Maskincentral

Fuldtid

Permanent

Ingerslevsgade 56, 1705 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2880768
|
Indrykket for 7 dage siden

Har du stor teknisk viden indenfor vand, centralvarme, køl og ventilation, kan du lide struktur og har du erfaring med at lave vedligeholdelsesplaner for tekniske anlæg?

Så er du måske den maskinmester, ingeniør eller specialist med lignende erfaring, som vi søger til en spændende stilling i Kødbyens Maskincentral.

Siden opførslen af Den Hvide Kødby har Kødbyens Maskincentral sørget for at forsyne anlægget med vand, varme og køl, og det gør vi stadig! Vi sikrer forsyningen og vedligeholder alle Kødbyens bygninger så vores lejere kan fokusere på deres kerneopgave, nemlig at drive deres forretning.  

Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle en spændende og mangfoldig bydel og Kødbyen er under konstant forandring. Lejemålene bliver løbende ombygget til morgendagens kreative virksomheder – både når vi selv klargør og renoverer lejemål, men også i høj grad når vores lejere ønsker at bygge om.

Hele området er enten fredet eller bevaringsværdigt, og det kræver derfor en høj grad af tværfaglighed og samarbejde på tværs af vores tema og organisation, når vi bygger om.

Hvad leder vi efter?
Vi leder efter en ny kollega, der har lyst til at blive en del af vores team, som består af en lang række forskellige kompetencer, bl.a. specialarbejdere med kompetencer fra forskellige fagområder, projektledere med ingeniør-, maskinmester- og arkitektbaggrund, en kvartermanager samt en maskinmester som tager sig af drift, vedligehold og forsyning af Kødbyen.

Som vores nye kollega vil du først og fremmest skulle varetage arbejdet med at indsamle, registrere og systematisere viden om vores tekniske installationer (el, målere, ventilation, CTS, vand, varme og køl) digitalt. Med denne viden skal der udarbejdes en grundig og databaseret vedligeholdelsesplan samt opdatere vores tekniske regulativ, som beskriver, hvordan de tekniske installationer skal bygges i Kødbyen.

Stillingen omfatter også mindre vedligeholdelsesopgaver, daglig drift på vores vand-, varme- og køleforsyning, herunder overvågning af CTS samt arbejde med forbrugsregnskaber som bl.a. bidrager til udarbejdelsen af grønne regnskaber og optimeret produktion hos vores lejere.

Du vil desuden få mulighed for at komme med på store spændende vedligeholdelsesopgaver som fx den igangværende udskiftning af vand-, og centralvarmeledninger under hele Kødbyen.

Opgaverne kræver, at du har gåpåmod, lyst til at arbejde tværfagligt, og det er vigtig, at du er god til at koordinere, kommunikere og kunne arbejde systematisk for at få succes i stillingen.

Det kan måske virke omfattende, men du vil indgå i et team med dygtige kollegaer som hjælper hinanden, og hvor arbejdsglæde og humor er en naturlig del af hverdagen.

Konkret vil dine arbejdsopgaver omfatte

  • Digital registrering af tekniske installationer (el, målere, ventilation, CTS, vand, varme, køl, målere mv.) i Kødbyen
  • Udarbejde en systematisk og langsigtet vedligeholdelsesplan for de tekniske anlæg, så vi kan udføre forebyggende vedligehold
  • Koordinere arbejder med at opdatere tekniske regulativer og standarder for forsyning
  • Deltage i den daglige drift og overvågning af vores forsyning
  • Arbejde med drifts- og forbrugsregnskaber, herunder hvordan vi kan dele forbrugsdata med vores lejere og deres grønne regnskaber
  • Mulighed for udførelse af vedligeholdelsesopgaver på tekniske installationer
  • Deltage som ressourceperson i større vedligeholdelsesprojekter
  • Igangsætte og følge op på mindre afhjælpende opgaver indenfor bygningsdrift
  • Teknisk vejledning af lejere og kollegaer ifm. ombygnings- og renoveringsønsker

Vi forventer, at

  • Du er maskinmester, ingeniør eller på anden måde har mange års teknisk erfaring med de beskrevne arbejdsområder
  • Du har erfaring med CTS
  • Du har kendskab til eller interesse for at arbejde med drifts- og forbrugsregnskaber
  • Du er struktureret og god til at finde løsninger i samarbejde med kunder og kollegaer
  • Du er god til at kommunikere på skrift og i tale, forventningsafstemme og koordinere med kunderne, så de er fuldt informeret om, hvad vi laver – og hvornår
  • Du har forståelse for at Kødbyen, som en decentral enhed og kan indgå i en helhed med kollegaer i Københavns Ejendomme
  • Du ikke er it-forskrækket og formår at sætte dig ind i kommunens it-systemer
  • Du kan bevare overblikket og holde fokus på kunderne, selvom du har mange sager

Vi tilbyder

  • Tidssvarende løn og god pension
  • Muligheden for at være med til at udvikle et af Danmarks mest spændende områder
  • Spændende og udfordrende opgaver med stor kontaktflade og variation
  • Stort ansvar og mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan du løser dine opgaver
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Gode kollegaer og socialt sammenhold
  • Spændende og lærende tværfagligt miljø, hvor du indgår i arbejdsfællesskaber med vores økonomikontor, ejendomsadministration og juridisk afdeling.

Om os
Kødbyens Maskincentral er en decentral enhed i Center for Energi, Vedligehold og Teknik, en enhed i Københavns Ejendomme, Københavns Kommune. Københavns Ejendomme administrerer alle Kommunes ejendomme og ejendomsporteføljen er blandt de største i Danmark. Det stiller høje krav til vores samarbejdsevner, når vi dagligt skal levere helhedsorienterede og værdiskabende løsninger indenfor ejendomsdrift og administration til alle vores kunder. Derfor er kundeservice, samarbejde og effektiv ejendomsdrift nøgleordene i alt, hvad vi foretager os.

Center for Vedligehold, Energi og Teknik varetager en bred vifte af ejendomsrelaterede opgaver med særligt fokus på afhjælpende vedligehold og samtidig sikre den gode kundeoplevelse for alle de kunder, der er i kontakt med Københavns Ejendomme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning.

Forventet tiltrædelsesdato er den 1. juni 2025.

Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Vedligehold, Energi og Teknik og vil referere til den tekniske chef for Kødbyen og Rådhus Teknik.

Din daglige arbejdsplads vil blive i Kødbyens Maskincentral, Ingerslevsgade 56 – tæt på offentlig transport.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan indhentes hos koordinator for Kødbyens Maskincentral Toke Rude Trangbæk på 23 45 86 29 eller maskinmester Jørgen Hansen på 26 75 26 95.

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest mandag den 7. april 2025
Vi forventer at holde samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2.
Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Maskinmester
København
Maskinmester
Hovedstaden
Håndværk og service
København
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Teknik, Otto Busses Vej 6

    Specialist til teknisk drift og vedligeholdelse af sporopgaver ved jernbanen

    Fuldtid

    Otto Busses Vej 6, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Vindmøllevej 48, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 35, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 41, 2450 København, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job