Vi søger en maskinmester med flair for hydraulik
Er du en maskinmester med passion for hydraulik og mekanisk styring? Så er det måske dig, vi leder efter i Hytek A/S!
Som maskinmester hos os får du en alsidig hverdag, hvor du arbejder med både tekniske og administrative opgaver.
Dine opgaver
- Fejlsøge og arbejde med hydraulisk og mekanisk styring - både på værkstedet og ude hos kunderne.
- Arbejde med manualer og tekniske tegninger for at sikre præcis fejlfinding og optimering.
- Udarbejde dokumentation og brugermanualer, så kunder og kollegaer har det rette grundlag for drift og vedligehold.
- Håndtere varierende arbejdsdage, hvor opgaverne spænder fra planlægning til hands-on problemløsning.
- Udføre opgaver i marken, hvor du sikrer, at vores kunder får den bedste service.
Du bliver en del af et stærkt team i vores afdeling i Sindal, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
Rejsearbejde i mindre omfang er en mulighed.
Din profil – du
- Er uddannet maskinmester.
- Har erfaring fra enten den maritime eller industrielle branche
- Har flair for kvalitet og bevarer overblikket i travle situationer.
- Er fleksibel, omstillingsparat og arbejder selvstændigt.
- Har en imødekommende og serviceminded tilgang til kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
- Har kørekort B og er mødestabil.
Hos Hytek A/S tilbyder vi
- Faglige udfordringer med varierede arbejdsopgaver.
- Mulighed for at lære og udvikle dig gennem opgaverne og for kompetenceudvikling
- En uformel omgangstone, hvor der er plads til humor.
- Løn efter kvalifikationer samt pension og sundhedsforsikring.
- En arbejdsplads med stærke værdier som fællesskab, klar kommunikation, respekt og arbejdsglæde.
- Et godt arbejdsmiljø i en solid virksomhed.
Hyte A(S er kendt for at levere skræddersyede løsninger til vores kunder, og vi sætter en ære i høj kvalitet og et stærkt fællesskab blandt vores medarbejdere.
Lyder det som noget for dig?
Se mere om Hytek A/S på vores hjemmeside, hvor du også finder jobannoncen https://hytek.dk/da/career/