Er du maskinmester, og har du lyst til at arbejde med fjernvarme i Danmarks største transmissionsselskab, hvor vi sikrer balance imellem produktion og varmeforbrug både i dag og for fremtiden i hovedstadsområdet?
Med fokus på bæredygtig fjernvarme, er vi i fuld gang med at omstille til fremtidens teknologier med et klart mål om at være CO2-neutral i 2025. Til det - og til forsat at fastholde driftssikkerheden - har vi brug for din hjælp, så vi også fremover har et stærkt hold, der døgnet rundt sikrer, at vi kan levere grøn fjernvarme til alle vores kunder i det centrale hovedstadsområde. Vi køber og leverer fjernvarme til Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København & Tårnby, og vi sikrer varmeforsyningen gennem et 54 km langt ledningsnet med tre boosterpumpestationer, 14 spidslastanlæg og 31 varmevekslerstationer.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Arbejdsopgaverne kan variere, og vil i høj grad tage udgangspunkt i de særlige kompetencer, som du kan byde ind med.
Erfaring og baggrund
Du er uddannet maskinmester (eller har en udvidet eksamen efter den gamle ordning) og gerne med kendskab til et eller flere af følgende områder:
Vi tilbyder
En stilling, der skal realisere den grønne omstilling i hverdagen, og som derfor kræver selvstændighed, lyst til udvikling og evner til brede samarbejder, og hvor du med tiden vil lære alt om store systemer. Vores kontrolrumsteam er primært erfarne folk, som er glade for at dele deres viden. Vi er et dynamisk team, som har fokus på løbende optimering af systemet.
I CTR er vi 45 højt specialiserede og erfarne mennesker, der synes, at vores arbejde er rigtigt spændende.
Vi er afhængig af tæt samarbejde og løbende vidensdeling på tværs, og vi tager sammen ansvar for vores fælles opgave – at levere sikker, billig og grøn fjernvarme døgnet rundt.
Vi har fokus på faglig og personlig udvikling, herunder efteruddannelse og kurser. Vi har et godt arbejdsmiljø med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv, samt mulighed for hjemmearbejde enkelte dage i ugen. Dette ses b.la. i vores sidste trivselsmåling, der viste, at hele 97 % af os synes, at CTR ”er et rigtig godt sted at arbejde” – et resultat vi er stolte over og værner om.
Vi bor på Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg – lige ved Metroen.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med KL og indebærer flextid, hjemmearbejdsdage, pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder.
Tiltrædelse 1. april 2025 - eller hurtigst muligt.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Michal B. Thomsen på telefon 2927 5714 eller en af dine kommende kollegaer Klaus K. Andersen på telefon 4080 2008. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.ctr.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på dansk via e-mail til Charlotte Kruse [email protected] senest den 16. februar 2025.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle og at sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Du bedes derfor undlade at indsætte et billede i din ansøgning/på dit CV.
I CTR ønsker vi at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, hvor forskellighed er en styrke - og vi søger aktivt
efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller
alder.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir