1. Alle Job
  2. Industri
  3. Haderslev

Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flyvestation Skrydstrup

Maskinmester til Flyvestation Skrydstrup

Fuldtid

Permanent

Lilholtvej 2, 6500 Vojens, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2838576
|
Indrykket for 7 dage siden
Ønsker du en hverdag med spændende og afvekslende opgaver inden for drift og vedligehold på en flyvestation? Så har vi stillingen til dig.

Om os
Etablissementspartnerelement Skrydstrup, som du bliver en del af, varetager driftsopgaver på Flyvestation Skrydstrup. Vi er en afdeling med 57 ansatte som varetager mange forskellige opgaver, lige fra små reparationer til mere komplekse. Vi har maskinmestre, faglærte håndværkere, ejendomsserviceteknikere, specialarbejdere mm. ansat og vi værdsætter vores samarbejde med hinanden. Vi går ind for en god balance mellem privat- og arbejdslivet, og tilbyder dig fleksibel arbejdstid med flekstidsordning. Din frokostpause er en del af arbejdstiden, og din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Om stillingen
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • I tæt samarbejde med dine kollegaer, lokal enheder og leverandører at udføre drift og vedligeholdelse af tekniske installationer og bygninger. Dette inkluderer el- og vandinstallationer, varme- og svagstrømsinstallationer, samt højspændings- og lavspændingsanlæg, fjernvarme og vandforsyningslinjer med tilhørende installationer.
  • Bidrage til udarbejdelsen af Etabpartnerelementet for Skrydstrups langsigtede planlægning af vedligeholdelse og eftersyn af det tekniske område.
  • Yde faglig rådgivning vedr. betjening og drift af tekniske anlæg og installationer.
  • Bistå ved den faglige tilrettelæggelse og føre tilsyn med den fysiske gennemførelse af drift og vedligeholdelse.
Opgaverne vil variere mellem planlagte årshjulsopgaver og ad hoc-opgaver, hvoraf nogle kan have akut karakter. Derudover vil du, både som udførende og som bidragyder, blive involveret i projektopgaver inden for nybyggeri samt centralt styret bygningsvedligehold på etablissement.

Efter oplæring vil du indgå i maskinmestervagtordningen på Flyvestation Skrydstrup.

Du skal derfor være forberedt på og kunne trives i en afvekslende hverdag med mange samarbejdsflader, hvilket inkluderer en tæt dialog med lokale brugere, kollegaer, eksterne leverandører, projektledere, med videre.

Om dig
Vi søger en uddannet maskinmester med erfaring inden for drift og vedligehold af tekniske anlæg. Kendskab til forsvaret er værdsat, men ikke et krav.

Du er fortrolig med IT-værktøjer og mailsystemer og kan formulere dig klart og præcist på både dansk og engelsk, både i skriftligt og mundtligt. Du har let ved at omgås andre mennesker og besidder en ligetil personlighed, et godt humør samt en god situationsfornemmelse.

Som person er du en god kollega, der værdsætter samarbejde og bidrager til fællesskabet. Du arbejder selvstændigt og professionelt med opgaverne, griber mulighederne og tager ansvar. Du er villig til at yde en ekstra indsats for at finde løsninger på problemer og udfordringer.

Det er et krav, at du har kørekort B.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale med maskinmestrenes forening.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Etabpartnerelement Skrydstrup Lenette Dalby på telefon 25 41 53 48, eller Driftsleder Brian Ahrenkiel på telefon 51 54 76 83

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Pia Knudsen på telefon.: 3266 5783.

Sådan søger du
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

Ansøgningsfristen er 3. marts 2025. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Maskinmester
Syddanmark
Maskinmester
Haderslev
Industri
Syddanmark
Industri
Haderslev

Andre job der minder om dette

    E U C SYD Erhvervsuddannelsescenter Syd

    Vil du undervise på EUC Syd og uddanne den kommende generation af elektrikere, der har en vigtig rolle i den grønne omstilling

    Fuldtid

    Christen Kolds Vej 20, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Haderslev

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job