Brænder du for at bringe dine kompetencer i spil? Vil du arbejde med planlægning og vedligehold af et stort produktionsanlæg med høj teknisk kompleksitet og hvor effektivitet og oppetid er nøgleord? Har du flair for at gå analytisk til værks, så du sikrer optimal drift på den lange bane? Så er du måske vores nye koordinator til Teknik.
Bliv en del af fremtidens forsyningsselskab
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb hele tiden på at udvikle nye løsninger, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Det skal være nemt at være grøn. Kredsløb driver et af landets største affaldsenergi- og biomassefyrede kraftvarmeværker og har skarpt fokus på, at der produceres og leveres el og fjernvarme så effektivt som muligt.
Med reference til afdelingschefen for Teknik bliver du en del af et engageret og erfarent team, der sammen med cirka 50 kollegaer driver et af landets største affaldsenergi- og biomassefyrede kraftvarmeværk, hvor vi årligt energiudnytter ca. 250.000 ton affald og 230.000 ton halm og flis til el og varme. Du har et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen, hvor du yder support til driften af vores teknisk anlæg.
Dine opgaver og succeskriterier
Som en del af vores Teknik-team vil dine ansvarsområder være vedligehold og optimering af vores produktionsanlæg. Du vil spille en central rolle i at sikre, at vedligeholdsaktiviteterne planlægges og udføres effektivt, og at driften af anlæggene optimeres.
I Kredsløb har vi fokus på forbedring, og vi forventer, at det falder dig naturligt løbende at optimere arbejdsgange og processer. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger og samarbejdspartnere for at sikre, at vores produktionsanlæg fungerer optimalt og lever op til vores høje standarder for sikkerhed, driftssikkerhed og effektivitet.
Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være at:
Den ideelle profil
Som person ved du, hvor vigtigt forebyggende vedligehold er. Du har sans for detaljerne og arbejder struktureret med både planlægning og den efterfølgende dokumentation. Du trives med dagligt at have kontakt til mange kollegaer og eksterne samarbejdspartnere, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde.
For at få succes i stillingen, lægger vi vægt på, at du:
Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.
Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.
Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 30. marts 2025. Vi behandler ansøgninger løbende.
Du er velkommen til at kontakte afdelingschef for Drift Henrik Nordsted Sørensen på telefon 2058 4418 eller Chef for Energi Jeanette Thøgersen på telefon 5137 9041, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse senest den 1. juni 2025.
Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Energivej 26, 8200 Aarhus N.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir