Drift og vedligehold af forsyningsanlæg
Hos TREFOR Infrastruktur er der mulighed for at beskæftige sig med mange forskelligartede opgaver. Vi udfører løbende udviklings- og driftsoptimeringsprojekter inden for forsyning, energioptimering, energidistribution, projektledelse, vandbehandling, varmeproduktion og mange andre discipliner indenfor forsyningssektoren. Vi anvender de mest moderne IT-støttesystemer og BI/AI-systemer, ligesom vi har en ambition om at være teknologiførende indenfor vores branche.
Flere af TREFOR Infrastrukturs forretningsområder er ISO9001-, ISO22000- og ISO55001-certificerede, og der arbejdes struktureret med ledelsessystemer.
Hvem er vi?
TREFOR Infrastruktur er et multiforsyningsselskab med rødder i Trekantområdet. Desuden driver TREFOR Infrastruktur elnettet på Bornholm.
Medarbejderskaren er bredt sammensat af mange faggrupper, herunder ingeniører, maskinmestre og VVS-installatører, og vi har derudover et tæt samarbejde med interne støttefunktioner og eksterne entreprenører.
Praktikforløbet:
• Der gennemføres 5 ugers koncentreret oplæring/præsentation af forretningsområderne El, Vand, Varme, Fiber og Projekt (1 uge i hvert område). Du vil blive tilknyttet en kontaktperson i hvert område.
• Når de 5 første uger er gået, forventes du at vælge emne for dit bachelorprojekt og afhængig af dette tilknyttes kontaktpersonen fra det/de valgte fagområder.
• Du har nu min. 5 uger til kortlægningsarbejde og opstart på rapportskrivning og vi hjælper dig naturligvis i det omfang der er nødvendigt i forløbet helt frem til aflevering af dit bachelorprojekt.
• Du tilbydes en prøveeksamen i regi af et indlæg på et afdelingsmøde i det valgte forsyningsområde
"Det fedeste ved mit praktikforløb ved TREFOR, har helt klart været det netværk og de relationer, jeg har fået skabt. Det skyldes i høj grad den imødekommenhed, jeg er blevet mødt med men også den måde, hvorpå jeg har fået et bredt indblik i de forskellige arbejdsområder og afdelinger”
Mikkel Milo Pedersen maskinmesterpraktikat, TREFOR Vand
Hør hvordan hverdagen er hos os
Alsidig praktikstilling
Som maskinmesterpraktikant hos TREFOR Infrastruktur er det en forudsætning, at du er nysgerrig og at du har lyst til at lære. Du vil blive præsenteret for mange forskellige problemstillinger og du skal være forberedt på, at praktikken vil indeholde både kontorarbejde og tilsynsfunktioner/praktisk arbejde på anlæggene.
Praktikken starter mandag d. 27. januar 2025.
Sæt et grønt fodspor med os
I TREFOR sørger vi for alt det, man let tager for givet: El, Vand, Varme og Fibernet. Vi tager det som et kompliment at være klassens nørder – for det kræver kloge og digitale hoveder at drive komplekse løsninger sikkert i havn.
Vil du være med til - sammen med dygtige kolleger - at sikre, at vi er blandt de allerbedste i verden på forsynings- og leveringssikkerheden?
Vi venter på dig
Stillingerne besættes hurtigst muligt, og vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem. Så snart vi har fundet de rette kandidater, vil stillingsopslaget blive tage ned.
Har du spørgsmål til jobbet eller TREFOR som arbejdsplads, kan du kontakte praktikvejleder og maskinmester Anders Juul på mob.: 28 44 18 65.
Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med på LinkedIn.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir