Trives du i en udadvendt rolle, hvor dit vigtigste formål er at lede og engagere frivillige? Kan du have mange bolde i luften i hverdagen og hvile i din stærke evne til at prioritere og koordinere? Har du erfaring med børne-/familieområdet og vil du bidrage til at skabe glæde og trivsel hos flere børn og unge? Så er det måske dig, vi leder efter!
”Flere venner, styrket livsmod” er et treårigt projekt støttet af Trygfonden. Projektets overordnede formål er at styrke trivslen og øge livskvaliteten hos ensomme eller socialt sårbare børn mellem 0 og 16 år via et venskab med en frivillig, ressourcestærk voksen. Projektet dækker Sjælland (undtagen hovedstaden), Lolland-Falster og Fyn, og vi søger en projektansvarlig matcherkoordinator.
Din rolle hos os:Som matcherkoordinator bliver det dit ansvar at understøtte antallet og kvaliteten af de venskaber, der etableres af Børns Voksenvenner på Sjælland, Lolland-Falster og Fyn. Hos os er det både frivillige venskabsmatchere og medarbejdere, der etablerer og understøtter venskaber. Du skal derfor selv i arbejdstøjet og opbygge fortrolighed med vores godkendelses- og matchproces i praksis. Den viden skal du sammen med dine øvrige erfaringer bringe i spil, når du leder og understøtter vores lokale teams af frivillige venskabsmatchere.
Et af dine ansvarsområder er at bidrage til Børns Voksenvenners lokale rekrutteringsindsatser, særligt dem som er målrettet frivillige voksenvenner og venskabsmatchere. Vi vil gerne sikre, at ingen børn skal vente for længe på et venskab og her spiller dine lokale indsatser sammen med fx de nationale kampagner på sociale medier.
Du vil indgå i et nationalt team med 12 andre kollegaer, hvis fokus er at sikre flest og bedst mulige venskaber over hele landet. På vores matcheruddannelse og gennem sidemandsoplæring vil du blive klædt på til at forstå vores kerneopgave og arbejdsprocesser.
Dine vigtigste arbejdsopgaver:Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i følgende:
Din uddannelsesmæssige baggrund kan fx være indenfor det børnefaglige, frivillige eller socialfaglige område, men din samlede erfaring er vigtigere for os end din specifikke uddannelsesbaggrund.
Vi tilbyderVi tilbyder en spændende stilling med stort ansvar og alsidige arbejdsopgaver. Du bliver en del af en mindre NGO med en flad struktur, hvor vi er afhængige af at hjælpe hinanden i et tæt samarbejde.
Din base bliver på Børns Voksenvenners kontor i Odense (Nyborgvej 26 st., 5000 Odense C), som du deler med en kollega fra dit team. Du refererer til organisationschef, Signe Dolezal.
Der vil være arbejde udenfor normal kontortid, f.eks. møder med frivillige og hjemmebesøg, som typisk ligger i eftermiddags- og aftentimerne og enkelte weekendarrangementer i løbet af året. Du har i høj grad selv indflydelse på planlægningen. Adgang til bil er nødvendigt, da du vil bevæge dig rundt geografisk på Sjælland, Lolland-Falster og Fyn i forbindelse med dine opgaver.
Den ugentlige arbejdstid er 30 timer (inkl. frokost). Du har mulighed for 2 ugentlige hjemmearbejdsdage. Aflønning efter aftale.
Ansøgning og ansøgningsfristMotiveret ansøgning og CV fremsendes senest søndag d. 16. februar til [email protected]. Mærk venligst mailen ”Matcherkoordinator”. Samtaler afholdes i uge 8 i Odense. Forventet tiltrædelse er den 1. april 2025. Ansættelsen løber til udgangen af 2027.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte organisationschef Signe Dolezal mandage og onsdage kl. 10-15 på 28 26 50 98 eller skrive en mail til [email protected]
ALLE BØRN HAR BRUG FOR EN VEN
Alle børn har brug for en ven. Nogle børn har brug for en ekstra voksen, der kan være et fast holdepunkt i livet. Det er dem, vi er sat i verden for at hjælpe. I Børns Voksenvenner giver vi børn tætte og trygge voksenrelationer, der styrker deres selvtillid og mod på livet.
Hver dag skaber vi værdifulde venskaber mellem børnene og frivillige voksne baseret på åbenhed, nærhed og respekt. En ven gennem Børns Voksenvenner en af de allerbedste venner, du kan få.
Du kan læse mere om Børns Voksenvenner på www.voksenven.dk. Du kan også se mere på vores Facebook, Instagram og LinkedIn.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir