Naturfaglige lærere søges til Udskolingen på TrekløverskolenBrænder du for at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer for børn? – og vil du være en del at et fællesskab, hvor vi er sammen om at lave god skole med deltagelesmuligheder for alle? Så er det dig vi søger!Vi mangler en lærer til vores udskoling på afd. Marienlyst. Du skal kunne naturfag og matematik, men vi er også nysgerrige på, hvilke andre faglige kompetencer du kan byde ind med. Stillingen er ledig fra den 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.
Hvad har vi brug for:- At du har en tydelig og rummelig klasserumsledelse
- At du brænder for at arbejde med store børn/unge
- At du har en faglig robusthed
- At du er rolig og har en mentaliserende tilgang til dig selv, dine elever, forældre og kollegaer
- At du holder dig opdateret på ny viden
- At du har lyst til at skabe stærke faglige fællesskaber for alle vores børn – med blik for de forskelligheder der må være både fagligt og personligt
- At du har lyst til at være med til at løfte opgaven med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
Vi ønsker at tiltrække dygtige og dynamiske personaler, der brænder for at udvikle gode læringsprocesser, skabe trygge rammer til børnenes trivsel og sociale udvikling samt brænder for at udveksle viden om de tiltag, der virker.
På Trekløverskolen skaber vi sammen læring og trivsel, hvor alle børn bliver udfordret, og dermed får det bedst mulige afsæt for fremtiden – samtidigt med at vi er en udviklende arbejdsplads.
Vi har stort fokus på arbejdet i de faglige og professionelle læringsfællesskaber (teams). Vi står på et pædagogisk grundlag, der tager udgangspunkt i Bo Hejlskovs sætning:
”Mennesker gør det godt, hvis de kan”
Desuden arbejder vi med co- teaching, værtskab og det gode fællesskab.
Vi prioriterer videreuddannelse højt indenfor de rammer vi har, fordi vi generelt har en ambition om at være skolen, hvor børnenes udbytte viser gode resultater, vi vil gerne være skolen, hvor man som medarbejder trives, udvikler sig og uddannes.
Vi er en af Frederikssund kommunes store skoler, beliggende på tre matrikler i selve Frederikssund by, med omkring 750 læringslystne elever, 90 engagerede og kompetente medarbejdere og en involverende og ambitiøs skolebestyrelse og forældrekreds.
Vores skole har tre afdelinger på tre matrikler – to indskolings- og en udskolingsafdeling, hvor alle arbejder i teams.
Stillingen er ledig på afdeling Marienlyst, afdelingen ligger på Campus, midt i byen og har et godt samarbejde med de andre uddannelsessteder på Campus.
FristAnsøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen og skal være skolen i hænde senest den 4. december 2024.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 50.
Flere oplysningerEventuelle spørgsmål kan rettes til pæd. leder, Peter Pedersen telefon 21 78 17 56 eller skoleleder Joy Frimann Hansen på mobil 51 36 54 40.