1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense
Nyt job

Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn

Materielforvalter ved S4 ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn

Fuldtid

Permanent

Vibelundvej 70, 5200 Odense V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2873441
|
Indrykket for 1 dage siden
Manchet

Vil du gerne være en del af en arbejdsplads med en udfordrende hverdag, og har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team samt bidrage til uddannelsen af de frivillige hjemmeværnsoldater? Så er du måske vores kommende materielforvalter.

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er en operativ national myndighed under Landsdelsregion Vest. Det er en spændende og dynamisk arbejdsplads med plads til personlighed og udvikling.

Vi er 20 militære og civile medarbejdere, der forestår den daglige planlægning og gennemførsel af distriktets opgaver.

Vi har ca. 1200 frivillige aktive hjemmeværnsmedlemmer fordelt på 21 underafdelinger, og dertil en stor reserve.

Vi er en del af det nationale forsvar og beredskab, hvor vi indsætter styrker på landjorden fra Hjemmeværnet og Forsvaret, gennemfører uddannelses- og øvelsesaktiviteter og yder støtte til det omkringliggende civile samfund.

Vi er en arbejdsplads, hvor der er plads til det hele menneske, og hvor omgangstonen er professionel, men stadigvæk afslappet og personlig. I dagligdagen er der rum til både sparring inden for det faglige virke, samt en gensidig støtte på tværs af hele staben.

Om stillingen
Som vores nye kollega i logistiksektionen vil du indgå i en sektion bestående af to militært og fire civilt ansatte. Vi varetager servicering af vores frivillige hjemmeværnssoldater.

Størstedelen af arbejdsdagen foregår inden for normal arbejdstid, men da vi samarbejder med frivillige hjemmeværnssoldater, skal du være forberedt på at møder og lignende kan ligge om aftenen. Du skal derfor have en fleksibel tilgang til arbejdstid.

Du skal forvente, at deltage i distriktets øvelser samt indsættelser, hvis dette bliver nødvendigt.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Beholdningsansvarlig for distriktets materielbeholdninger
  • Føring af distriktets eget forsyningsregnskab i SAP
  • Daglig drift af uddannelsesmaterielkontoret (UMAK), herunder koordination af arbejdsopgaver for de tre andre civilt ansatte, der indgår i teamet omkring UMAK
  • Sikring af nødvendigt materiel til diverse aktiviteter herunder materielbestillinger i SAP
  • Planlægning, gennemførelse og rapportering af myndighedens og underlagte enheders årlige mønstringer
  • Koordinerer myndighedens og underlagte enheders årlige materieleftersyn
  • Varetagelse af sagsbehandlingen i relation til afgørelser i tabs- og skadesager
  • Udføre sagsbehandling af ad hoc opgaver som måtte komme fra foresatte myndigheder
Om dig

Erfaring med materielplanlægning og SAP er ønskeligt, og erfaring med materielforvaltning er en fordel.

Kendskab til Hjemmeværnet er ligeledes en fordel, men ikke noget krav. Da du skal koordinere arbejdsopgaver for øvrige kollegaer i sektionen i samarbejde med sektionschefen er ledelseserfaring ligeledes ønskeligt.

Som ansat i logistiksektionen har du en stor berøringsflade med frivillige hjemmeværnssoldater, samt civile og militære samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at du ser dig selv som en servicemedarbejder, der har forståelse for de frivilliges funktionsvilkår.

Du skal kunne kommunikere klart og tydeligt med alle, samt være god til at samarbejde, være udadvendt og have gode sociale kompetencer.

Vi forventer, at du arbejder struktureret og med høj faglighed samt, at du kan bevare overblikket selv i en hektisk hverdag. Opgaverne i sektionen udvikler sig til stadighed, og vi forventer, at du er fleksibel, innovativ, selvstændig og struktureret.

Dine arbejdsopgaver er primært af administrativ karakter, hvorfor erfaring med at arbejde i IT-systemer nødvendigt.

Stillingen indbefatter fysisk aktivitet, hvorfor du skal kunne holde til både stående opgaver og løft af materiel.

Du skal være indstillet på lejlighedsvis, at arbejde aftener og enkelte weekender.

Det er et krav til stillingen at du har:

  • Relevante SAP kurser
  • Kørekort til kategori B.
  • ADR uddannelser (farligt gods).
Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet i henhold til Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for stampersonels Forhandlingsområde (CS Civil).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om indholdet af stillingen eller arbejdspladsen, så er du meget velkommen til at kontakte materielforvalter Ole Oest Jacobsen på telefon 7213 2722 eller chef for logistiksektionen, kaptajn Bitten Land Nielsen på telefon 7213 2703.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent June Bastholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er 25. marts 2025. Stillingen ønskes besat 1. maj 2025 eller efter aftale. Vi afholder samtaler løbende.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis/svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN

Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Materielforvalter
Syddanmark
Materielforvalter
Odense
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Odense

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Familieretshuset

    Få et meningsfyldt arbejdsliv i 2025 - Bliv en af vores nye kontorelever

    Fuldtid

    Rugårdsvej 55A, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Skibhusvej 158, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Sanderumvej 16, 5250 Odense SV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job