1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Odense
Udløber snart

Fyns Karosseribyg

Medarbejdende værkfører til reparations- og hydraulikværksted

Fuldtid

Permanent

Teknikvej 57, 5260 Odense S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2627210
|
Indrykket for 34 dage siden

Vil du starte med at være medarbejdende værkfører i et miljø med kvalitetsarbejde og god kundeservice? Drømmer du om, at du herfra udvikler dig som leder og tager mere ansvar? Så har vi en spændende stilling til dig her.

Du arbejder primært på værkstedet og udvikler dig til at få mere ansvar undervejs

På reparations- og hydraulikværkstedet er opgaverne en blanding af lovpligtige eftersyn og ad hoc-reparationer på anerkendte mærker inden for lastbilmonterede kraner, hejs og lifte. Det betyder, at der er en bredde i opgaverne, som bl.a. omfatter hydraulik-, el-, og smedearbejde.

Som medarbejdende værkfører er du er en vigtig faktor i værkstedets daglige drift. Din dag vil primært foregå på værkstedet, hvor du koordinerer og planlægger dagligdagen i samarbejde med værkstedschefen. Dine arbejdsopgaver er at:

  • Lede mekanikere og fordele opgaver til teamet med en hands-on og nærværende tilgang

  • Være bindeled mellem mekanikere og kunder - herunder aftale om reparationers omfang med kunderne

  • Have en åben og sparrende dialog om forventninger til arbejdets udførelse og erfaringsdeling

Der er 3 mekanikere på værkstedet, der alle har stor erfaring og højt engagement. Alle er vant til at arbejde med systematisk at registrere og dokumentere det udførte arbejde.  Du får også mulighed for selv at sætte dig bag en skærm og fordybe dig i nødvendige sager efter behov.

I takt med at du kommer godt ind i jobbet, får du mulighed for at udvikle dig som leder og få mere ansvar. Hvis du trives med ledelse, er målet, at du bliver selvstændig værkfører for afdelingen.

Har du forstand på hydraulik og lyst til at lede dine kolleger?

Du har måske allerede snust til ledelse, eller du ser det som et naturligt næste skridt at være medarbejdende leder. Uanset erfaring, har du lyst til mere og vil derfor gerne udvikle dig i rollen. Du har et godt humør og nemt ved at omgås og tale med andre mennesker.

Du er sikkert uddannet lastvogns-, landbrugs-, entreprenørmaskine- eller skibsmekaniker, og du har en bred erfaring med reparationsarbejde og fejlfinding. Hydraulik, og gerne specifikt mobilhydraulik, er et interesseområde for dig. Har du ikke den fulde pakke, er der rig mulighed for at komme på kurser eller ringe for sparring hos leverandøren.

Du er serviceminded og har nemt ved at forstå kundernes behov og ønsker. Hvis du har din erfaring fra et værksteds-eller servicemiljø, er det et ekstra plus.

Det er naturligt for dig at håndtere og koordinere flere forskellige opgaver samtidig, ligesom du har god ordenssans og struktur i din hverdag. Du har et gyldigt kørekort, og du taler og skriver dansk og engelsk.

En selvstændig og udviklende stilling i en virksomhed i vækst

Du får en selvstændig og udviklende stilling i en virksomhed i vækst, hvor du vil opleve et uformelt og inspirerende miljø. Du får:

  • En spændende hverdag med mange opgaver, hvor du selv har indflydelse på din arbejdsdag

  • Mulighed for at udvikle dig i takt med dine egne interesser bl.a. via kurser og efteruddannelse

  • Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og et aktivt socialt miljø

Hertil kommer et godt team, gode kolleger og højt humør. Tiltrædelse efter aftale.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag, eller kontakt værkstedschef hos Fyns Karosseribyg, Kristian Kristensen på 2126 3435, eller Lene Høgh Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Værkfører
Syddanmark
Værkfører
Odense
Mekaniker
Syddanmark
Mekaniker
Odense

Andre job der minder om dette

    Autohuset Vestergaard A/S Personvogne

    Varevognsmekaniker/tekniker

    Fuldtid

    Svendborgvej 90, 5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Svendborgvej 90, 5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Ove Gjeddes Vej 14, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Jarlsberggade 15, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

Søg efter andre job