Vi søger i vores SFO en ny medarbejder, da en af vores pædagoger har søgt nye udfordringer. Stillingen vil frem til sommer både indeholde timer i SFO’en og børnehaveklassen, dog med primært arbejdsområde i førstnævnte. På sigt kan der også være tale om timer på andre klassetrin og i vores Børnehus, som vi samarbejder meget med.
Vi søger en medarbejder, som er klar til at starte i en SFO, som tænker nyt og kreativt, og som samtidig tænker meget i at udvikle SFO’en. Vi vil gerne skabe det bedste tilbud for børnene. Der vil som udgangspunkt være mulighed for ansættelse op til 37 timer om ugen med mulighed for at skele til dine ønsker.
Vi tænker om dig, at du synes, at udeliv er fedt. Du vil gerne lave udeaktiviteter som bål eller forskellige lege og fysiske aktiviteter udenfor. Du kan også lide håndværks-aktiviteter og rollespil. Når du er indenfor, vil du også gerne spille brætspil med børnene. Samtidig må du gerne være en person, som er glad og smilende og bringer humor ind i din hverdag.
Vi er en lille personalegruppe i SFO’en, og vi gør meget ud af, at man har det godt. Det er vigtigt for os, at man både kan se sig selv i vores team og på vores sted. Vi er meget opmærksomme på hinanden, og hvordan vi hver især har det. Vi strukturerer hverdagen sammen, da det er meget vigtigt, at man er glad for at gå på arbejde, og at man laver det man brænder for – og vi planlægger derfor ugerne i teamet, så alle laver det de har lyst til, og som giver mening for børnene. Derfor er du også initiativrig og har handlekraft.
På Glamsbjerg Fri- og Efterskole bliver du en del af en meget engageret medarbejdergruppe i fri- og efterskolen, og du kommer til at have et tæt samarbejde med engagerede pædagoger i SFOen og Børnehuset. Du kommer til at være en del af en SFO, hvor vi har opbygget en ny struktur og bruger positionering meget i vores hverdag.
Vi gør meget ud af at være omkring børnene og sætte en masse aktiviteter i gang. Vi er en SFO med gode faciliteter, vi har et utroligt fedt udeareal, som vi benytter os meget af. Hvis du har lyst til at være en del af vores superteam, så kan du være med til at udvikle SFOen i fremtiden.
På Glamsbjerg Friskole arbejder vi ud fra et grundtvig-koldsk menneske- og skolesyn. Vores grundholdning er at alle mennesker har en stor værdi, vi tror også på, at tolerance og respekt er byggestenene i et forpligtende fællesskab. Det at være forskellig er en styrke og en berigelse.
Vi har stor fokus på det hele menneske, dvs. vi ser meget på elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer. Du vil blive en del af vores indskolingsteam, som er SFO-medarbejdere og lærere fra 0.-3. klasse. Vi hører til i vores egen bygning, hvor eleverne også har deres klasseværelser. Skolen er lektie- og karakterfri i indskolingen og mellemtrinnet.
Læs mere om friskolen på www.glamsbjergfriskole.dk
Du er velkommen til at kontakte SFO-lederen Daniel Bagger Frydenlund på telefon 24606661, hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning.
Der er ansøgningsfrist 23.01.2025, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 5. Vi modtager ansøgninger pr. mail til [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir