1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Albertslund
UDLØBET

Herstedvester Fængsel

Medarbejder med håndværkerprofil søges til Institution Vestegnen, Kriminalforsorgen Øst

Fuldtid

Permanent

Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2699537
|
Indrykket for 20 dage siden
Institution Vestegnen søger pr. 1. november 2024 en værkmester/medarbejder inden for det håndværksfaglige område, enten som faglært indenfor bygge- og anlægsbranchen, tømrer, murer eller lignende, evt. til uddannelsen som værkmester, til fuldtidsstilling - 37 timer pr. uge.

Om stillingen

Stillingen er en værkmesterstilling i Herstedvester Fængsels afdeling for bygningstekniske opgaver inden for vedligeholdelse og drift. Hvis du ikke er værkmester, kan vi tilbyder en spændende værkmesteruddannelse med mange udfordringer, ansvar og indflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet.

Fængslets Byggeteknisk Afdeling har fem ansatte værkmestre, der alle er håndværksuddannet. Afdelingen ledes af en enhedsleder.

De daglige arbejdsopgaver består hovedsagligt af:

  • Beskæftige og kompetenceudvikle de indsatte tilknyttet afdelingen gennem en høj grad af relations arbejde
  • Medvirke til den daglige reparation og vedligeholdelse samt renovering af institutionens bygninger og inventar, i samarbejde med såvel kollegaer som indsatte
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere og virksomheder
  • Bestille og varemodtage varer til institutionen
  • Bidrage til et miljø med læring og udvikling for øje.
Om dig
Vi søger en medarbejder, som

  • Har bred faglig erfaring inden for det håndværksmæssige område
  • Gerne faglært indenfor bygge- og anlægsbranchen, hvilket dog ikke er et krav, hvis du er den helt rette person
  • Har hænderne skruet rigtigt på, og ikke er bange for at deltage i mange forskellige former for håndværksmæssigt arbejde, sammen med kollegaer på tværs af fagligheder
  • Kan planlægge og arbejde selvstændigt
  • Har interesse for vedligeholdelse af grønne område
  • Er indstillet på faglige og menneskelige udfordringer
  • Er psykisk robust, har et godt humør, er positiv og udadvendt
  • Kan samarbejde på tværs i institutionen med andre faggrupper
  • Du skal trives i den daglige omgang med de indsatte, og evne at motivere de indsatte til beskæftigelse.
Om Institutionen

Institution Vestegnen er en del af Kriminalforsorgsområde Øst og består af henholdsvis Herstedvester Fængsel, med plads til 166 indsatte i alt, fordelt med 143 pladser i lukket regi og 23 pladser i vores åbne afdeling, og Køge Arrest med plads til 60 varetægtsfængslede.

Institution Vestegnen har omkring 220 ansatte med mange forskellige faglige baggrunde som fængselsbetjente, værkmestre, psykiatere/psykologer, sygeplejefagligt personale, socialrådgivere, lærere, administrative medarbejdere, gejstligt personale, m.fl.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelses og aflønning sker i henhold Tjenestemandsloven og gældende aftale om indplacering af uniformeret personale i Kriminalforsorgen og principperne i Ny Løn. Indplaceringen sker i løngruppe 2 eller løngruppe 3 afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. november 2024, eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet vil primært være Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Får du stillingen, skal du uddannes som værkmester
Værkmestre i Kriminalforsorgen tilhører den uniformerede gruppe, og du skal derfor gennemgå en del af den samme uddannelse som fængselsbetjentene.

Uddannelsen til værkmester tager 2 år, hvor der størstedelen af tiden arbejdes i Herstedvester Fængsel. Derudover vil der være skoleophold på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Der er fuld løn under hele uddannelsen.

Du kan læse mere om optagelseskrav og jobbet som værkmester i Kriminalforsorgen her

Du søger stillingen via linket "søg stillingen".
Ønsker du at søge stillingen, skal du uploade din ansøgning og dit CV samt dokumentation for din uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest den 15. september 2024.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i kriminalforsorgen skal du senest den 19. september 2024 uploade en bedømmelse fra din chef.

Vi afholder løbende samtaler.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billede identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Karsten Hansen på telefon 7255 1426.

Om kriminalforsorgen, Område Øst

Område Øst er en sammenlægning af to tidligere områder: Område Hovedstaden og Område Sjælland, der ud over vores Områdekontor Øst består af:

Otte institutioner fordelt på hele Sjælland inkl. Bornholm og Færøerne.

De otte institutioner har to åbne fængsler, 17 arrester, to lukkede fængsler, ungekriminalforsorgen, to Fodlænkeafdelinger (Intensiv Overvågning), syv KIF afdelinger og et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden http://www.kriminalforsorgen.dk.




Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Værkmester
Albertslund
Værkmester
Hovedstaden
Håndværk og service
Albertslund
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    NEXT Uddannelse København

    Værkstedsassistent til NEXT Byg, Sikkerhed og Service

    Fuldtid

    Fabriksparken 31, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Genbrugsvejleder til Albertslund Genbrugsstation Vil du være vores ansigt udadtil og vejlede vores brugere i at sortere deres affald korrekt? Kan du møde alle slags mennesker med et smil og en god dia... Læs mere
    Albertslund Kommune

    Fuldtid

    Glostrup

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job