Har du en god økonomisk forståelse, og vil du være med til at afhjælpe dobbeltbeskatning i transfer pricing-sager? Vil du være med til at repræsentere Danmark i internationale forhandlinger, og vil du være en del af et internationalt miljø med dygtige og engagerede kollegaer? Så er du måske den medarbejder, vi søger. Dine opgaver – Afhjælpning af dobbeltbeskatning i transfer pricing-sager Du bliver en del af et team bestående af 10 dygtige medarbejdere, der beskæftiger sig med afhjælpning af dobbeltbeskatning. Vi har ansvaret for at løse komplekse opgaver inden for alle områder af transfer pricing og løse de dobbeltbeskatningskonflikter, der opstår som følge af skattemyndighedernes forhøjelse af blandt andet store multinationale koncerners skattepligtige indkomst.
Som vores nye medarbejder får du til opgave at analysere og vurdere afgørelser fra skattemyndighederne. Du går i dybden med funktioner, aktiver og risici i forhold til de kontrollerede transaktioner og udarbejder forhandlingsoplæg og strategier vedr. Mutual Agreement Procedure (MAP)-sager. Herudover løser du Advanced Pricing Arrangements (APA). Du får en bred kontaktflade både internt, til ”Big 4” og internationalt.
Der vil være mulighed for at høste erfaring ved at deltage i forskellige former for voldgiftssager enten under voldgiftskonventionen, EU-direktiv eller det multilaterale instrument (MLI).
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- have kontakt med store selskaber, rådgivere, vores TP-revision samt medarbejdere fra kompetente myndigheder i andre lande for at afdække fakta
- udarbejde dokumenter, der beskriver kontorets opfattelse af, hvordan konkrete MAP og APA-sager skal løses
- forhandle egne sager med de enkelte landes kompetente myndigheder. Det foregår typisk på fysiske forhandlingsmøder i Danmark eller i udlandet
- deltage i voldgiftssager
- holde sagsforløb ajour i forskellige sagsregistreringssystemer
- deltage i internationale fora i regi af OECD og EU.
Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, herunder en intern uddannelse i transfer pricing.
God økonomisk forståelse og præsentationsteknik Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, såsom cand.merc.jur., cand.merc.aud., cand.merc.fir., cand.jur., cand.polit., cand.oecon. eller lignende. Du kan være nyuddannet med stor interesse for transfer pricing eller have et par års erfaring inden for transfer pricing-området.
Det er vigtigt, at du har en god økonomisk forståelse og er god til engelsk i skrift og tale, da vores møder foregår på engelsk, og vores skriftlige produkter udarbejdes på engelsk.
For at lykkes i stillingen, er det desuden vigtigt, at du:
- formår at gøre det komplekse forståeligt
- har en god præsentations- og forhandlingsteknik
- prioriterer samarbejde fremfor enegang.
Internationalt miljø og mulighed for udvikling Du kan se frem til at blive en del af et internationalt miljø. Du får dygtige og engagerede kollegaer, hvor snakken ofte er faglig, men hvor der samtidig er plads til et godt grin og en uformel omgangstone.
Du skal forvente omkring 10 – 20 rejsedage årligt.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 17. februar 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jesper Poulsen på telefon 72 38 25 43 eller kontorchef Bo Darling på telefon 72 38 91 19.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Hannemanns Allé 25, 2300 Københavns S.