Motiveres du af at arbejde med de nyeste teknikker inden for renovering af kloakker, og er du samtidig teknisk interesseret, så har du muligheden for at blive en del af et team i et professionelt miljø.
Aarsleff Rørteknik er europæisk markedsledende inden for opgravningsfri rørfornyelse. Vi har siden 1978 udviklet unikke patenterede løsninger inden for strømpeforing, og på vores egen fabrik i Hasselager producerer vi over 1000 km strømpeforinger om året.
Til vores kørende anlæg søger vi timelønnede medarbejdere. Du bliver tilknyttet vores afdeling i Avedøreog vil indgå i et af vores teams, der udfører opgaver på Sjælland.
Rørteknik er et af Aarsleff-koncernens tre forretningsområder, og du kan læse mere om Rørteknik på vores hjemmeside: http://www.aarsleff.dk/kompetencer/miljø/kloak.
Frihed under ansvar og selvstændige opgaver i teamet
Som vores kommende kollega bliver du en del af et fast team. Du får en spændende hverdag med forskelligartede udfordringer og opgaver. Din oplæring bliver struktureret, og vi sørger for, at du får viden om de nyeste teknikker inden for strømpeforing.
Vi løser opgaverne, når kloakkerne skal renoveres hurtigt og effektivt med så få gener for borgerne som muligt. Du får kendskab til de mange processer, lige fra den indledende TV-inspektion af kloakken til installation af ny foring i det eksisterende rør, åbning af stik til de tilsluttede ejendomme samt afsluttende TV-inspektion.
I jobbet får du:
Vi har stort fokus på arbejdsmiljøet og ønsker at være bedst i branchen. Du vil derfor også være med til at skabe et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.
Er du vores nye kollega?
Det er afgørende, at du kan være med til at køre vores anlæg, hvorfor du skal have kørekort til lastvogn og påhængskøretøj (C&E).
Desuden forestiller vi os, at du
Det er ikke et krav, at du har en uddannelse. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og er motiveret for at lære nyt. Men vi hører selvfølgelig også gerne fra dig, der har en håndværkeruddannelse, som fx mekaniker, murer, tømrer eller inden for VVS, og har lyst til at blive en del af Aarsleff.
Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte Mogens Verner Rune på tlf. 3018 8670 for at få yderligere oplysninger.
Ansøgningsfristen er den 15. december 2024, men send din ansøgning snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette profil.
Klik på Søg stillingen for at sende din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir