Vil du være med til at udvikle tværfaglige og kreative undervisningsforløb med afsæt i faget kristendomskundskab til folkeskoler og private grundskoler? Og ser du spændende udfordringer i at samarbejde med lokale kirker og skoler om tilrettelæggelse af forløb ud af skolen? Kan du på spændende måder bringe kirken i spil som eksternt læringsrum?
Så søg dette job, hvor vidensformidling om kristendom, religion, livsfilosofi og etik er omdrejningspunktet, og hvor du sammen med skoletjenestens to andre medarbejdere kan sætte dit præg på undervisningsforløbene.
Folkekirkens Skoletjeneste udbyder ikke-forkyndende undervisningstilbud til skoler i otte kommuner på Vestegnen, og hvert år deltager ca. 600 klasser. Vi kombinerer kunst, litteratur, filosofi og tværfaglighed, når vi udvikler vores undervisningsforløb, der bidrager til kristendomskundskabsfaget, styrker den almene dannelse og inviterer eleverne til at være nysgerrige og deltagende.
Dine arbejdsopgaver bliver:
at udvikle og udarbejde forløb, der lever op til skolens faglige mål
at samarbejde med lokale kirker og præster om besøg i kirken
at modtage elever til forløb i de lokale kirker og evt. andre eksterne læringsrum
at varetage administrative opgaver med tilmeldinger, koordinering af kurser og elevaktiviteter
at tage del i praktiske opgaver som pakning og udkørsel af materialer
at være aktiv i forhold til afholdelse af kurser og pilotafprøvninger med lærere og elever
at skrive fagtekster i et klart og inspirerende sprog til både elever og lærere
Vi søger en medarbejder, der:
har en relevant kristendomsfaglig uddannelse (fx lærer med kristendom/religion som linjefag, cand.teol, cand.mag, cand.pæd. eller lignende)
har pædagogiske kompetencer og undervisningserfaring
har kendskab til faget kristendomskundskab og dets placering i skolen
har kendskab til folkekirkens organisation og praksis
har kendskab til andre religioner og livsanskuelser
kan arbejde selvstændigt, struktureret og kreativt
besidder gode samarbejdsevner
kan overskue og prioritere mange forskellige opgaver
har praktisk sans og ikke er bange for at tage fat
Det er en fordel, hvis:
du har øje for det grafiske og kendskab til at layoute (InDesign)
du har erfaring med at arbejde i Excel
du har erfaring med at vedligeholde og tilpasse indhold på hjemmesider og sociale medier
du har adgang til egen bil, når undervisningsmaterialer mv. skal distribueres til skolerne
Vi tilbyder:
et tværfagligt arbejdsmiljø med kristendom og dannelse som omdrejningspunkt
mulighed for selv at præge arbejdet og arbejdspladsen
samarbejde med mange gode kolleger på landsplan samt i lokale skoler og kirker
kurser og efteruddannelse i samarbejde med Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester.
Tiltrædelse 1. januar 2025. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen dækker otte kommuner på Vestegnen:
Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Du vil blive særligt ansvarlig for skoler og kirker i Rødovre og Hvidovre.
Ansættelsen er ved Rødovre-Hvidovre Provsti og sker ved Skoletjenestens bestyrelse.
Vedtægter for Skoletjenestens arbejde kan ses på hjemmesiden: fs-vestegnen.dk/organisation
_________
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk / Cirkulære om organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker (Til alle menighedsråd, stifter og øvrige folkekirkelige institutioner) (retsinformation.dk)
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 iCirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer (retsinformation.dk).
Bestyrelsens forslag til lønniveau vil afspejle de relevante kompetencer som vores nye medarbejder allerede har tilegnet sig. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem bestyrelsen og Kirkekultur.nu
______________
Ansøgningen med relevante bilag sendes i én samlet pdf til:
[email protected]
Vi forventer at holde indledende samtaler den 5. og 6. november 2024 kl. 15 - 21 og 2. runde samtaler med udvalgte kandidater den 13. november 2024.
Bestyrelsen kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Der indhentes børneattest for den, som indstilles til stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir