1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
Nyt job

Områdekontor Østerbro

Medarbejder søges til styring af kapacitet og belæg i Kriminalforsorgens Område Øst

Fuldtid

Permanent

Kristineberg 4, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2846938
|
Indrykket i dag
Vil du være med til at sikre en effektiv udnyttelse af vores forskellige pladser på tværs af Kriminalforsorgens Område Øst´s mange matrikler? Trives du med udfordringer, en uforudsigelig hverdag og er du garant for et godt samarbejde på tværs af fagligheder?

Er du engageret, besidder en portion pionerånd og trives med ”hands-on” involvering samtidig med at du kan holde overblik?

Så er du måske vores nye kollega til en tværgående opgaveløsning i Områdekontor Øst i Kriminalforsorgen Øst. Vi søger en kollega til en nyoprettet stilling i anmeldelsesenheden i tæt samarbejde med økonomienheden.

Om Kriminalforsorgen Øst
Kriminalforsorgens drift er organiseret i to geografiske områder: Øst og Vest. Kriminalforsorgen Øst omfatter 8 institutioner som tilsammen består af 39 matrikler, som spænder over åbne og lukkede fængsler, arrester, KiF-afdelinger, Ungekriminalforsorgen, fodlænkeenheder, udlændingecenter, udrejsecenter samt et administrativt Områdekontor. I alt er der ca. 2000 ansatte i hele området, som geografisk dækker hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

Dine opgaver
Område Øst´s 39 matrikler, samlet i 8 institutioner, råder over ca. 1.700 pladser til vores klientel. Pladserne fordeler sig på forskellige pladstyper. Der er p.t. mangel på pladser til hhv. afsonere, arrestanter samt beboere, så der er en vigtig opgave i at sikre, at vores pladser i hele Kriminalforsorgen anvendes optimalt.

Din opgave bliver løbende at følge op på udnyttelsen af de forskellige pladstyper og sørge for, at kapaciteten i Område Øst udnyttes så effektivt som muligt. Dette vil ske i tæt samarbejde med vores institutioner og med Område Vest, som har samme driftsopgave som os – bare for Jylland og Fyn. Endelig vil der også være et samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Din dagligdag med områdets kapacitet og belæg vil tilbyde stor variation.

Du vil helt overordnet skulle arbejde med både drifts- og udviklingsopgaver, men du skal forvente, at driftsopgaverne fylder mest.

Der vil løbende være behov for at du deltager i og aktivt bidrager til løsningen af operationelle problemstillinger, hvor du typisk får en tværgående og koordinerende rolle samt sikrer, at besluttede initiativer udføres. Desuden vil du have ansvaret for den lokale ledelsesinformation vedr. kapacitet og belæg. Da stillingen er ny vil der også være udviklingsopgaver, der skal bidrage til udvikling af styring og viden. Hertil kommer, at du vil være en nøgleperson i arbejdet med bidrag til besvarelse af spørgsmål fra interessenter, generel ledelsesbetjening, afdækning af interne løsninger mv.

Opgaverne vil give dig et unik indblik i Kriminalforsorgen som er en samfundsvigtig organisation og en særlig indsigt i den daglige drift på matriklerne.

Om anmeldelsesenheden på Områdekontor Øst
Anmeldelsesenheden er organisatorisk placeret i Klientsagsenheden på Områdekontor Øst på Østerbro. I enheden ligger bl.a. det overordnede ansvar for områdets styring af pladser og placering og fordeling af vores klienter.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Opfølgning på belæg og udnyttelse, herunder initiativer til at optimere dette
  • Udarbejdelse og drift af tal og overblik over områdets kapacitet og belæg
  • Deltage i grupper mv., ofte som tværgående tovholder, med henblik på at koordinere og implementere indsatser og beslutninger
  • Sikre løbende dialog med institutioner samt andre enheder i Områdekontoret omkring belæg
  • Anvende div. IT-systemer for indhente viden om udvikling og registreringer
  • Håndtere høringer, afdækninger samt interne projekter vedr. kapacitet og belæg
  • Udarbejde beslutningsoplæg vedr. ændringer i områdets kapacitet og belæg.
Hvem er du?
Der kan være mange veje, som fører hen til denne stilling, hvorfor vi er mindre optaget af din faglige baggrund og mere af dine personlige kvalifikationer og konkrete erfaringer.
Vi søger dermed dig, der


  • i en eller flere sektorer har erfaring med at arbejde med kapacitetsplanlægning og udnyttelse
  • arbejder struktureret og har sans for detaljer, uden at miste overblikket
  • interesserer sig for Kriminalforsorgens opgave med både straffuldbyrdelse og kriminalitetsforebyggelse
  • er ansvarsfuld og selvstændig og kan starte opgaver helt fra bunden – og afslutte dem.
  • trives med både at arbejde med detaljer og overordnede indsatser
  • interesse for og lyst til at arbejde med både tal og processer, dvs. at du er hverken bange for at ”dykke” ned i data eller systemer eller for at udarbejde procesplaner og skarpe notater
  • trives i en travl hverdag, hvor tempoet er højt og opgaverne mange og omskiftelige
  • trives med at arbejde sammen med mange fagligheder
  • er udadvendt med personlig gennemslagskraft og nysgerrighed.
Vi tilbyder

  • Vigtige og varierende arbejdsopgaver, der er afgørende i forhold til at understøtte driften i Kriminalforsorgens institutioner
  • En uformel omgangstone med et åbent arbejdsmiljø samt gode kollegaer med forskellige baggrunde, uddannelser og erfaringer
  • Et arbejde, hvor der tilstræbes en god balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Vi prioriterer tid til et godt grin og det gode samarbejde på kontoret – og med dem, vi arbejder sammen med.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse 1. maj 2024 eller snarest muligt.
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.

Ansættelses og aflønning fastsættes i henhold til relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet og efter principperne om Ny Løn.

Hvis du i forvejen er ansat som uniformeret tjenestemandsansat, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Hvis du allerede er tjenestemand i Kriminalforsorgen er Ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
Hvis du ansættes på overenskomst er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Områdekontor Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø. Områdekontoret forventes at flytte til en ny adresse i københavnsområdet i løbet af 2025 eller 2026.

Søg stillingen
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er senest den 3. marts 2025.

Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen den 3. marts 2025 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest den 7. marts 2025.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende stabschef Lene Elsig Theilgaard på 7255 2921 eller enhedschef Ole Kjeld Hansen, tlf. 7255 4335.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
København
Sagsbehandler
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Københavns Politi, Efterforskning

    Københavns Politi søger en dygtig medarbejder til vores skattegruppe

    Fuldtid

    Teglholm Allé 1, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Nyt job
    Nyt job

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1780 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Kalkbrænderiløbskaj 6, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Krumtappen 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vil du udvikle dig professionelt med borgere og virksomheder i centrum? Kan du omsætte sygedagpengelovgivningen til et forståeligt dansk? Om jobbet I Ydelsesservice København søger vi en udadvendt og ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job