1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Roskilde

Roskilde Universitet

Medarbejder søges til administration af efter- og videreuddannelsesaktiviteter på Roskilde Universitet

Fuldtid

Permanent

Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2733956
|
Indrykket for 11 dage siden
Er du interesseret i at arbejde med studieadministration og udvikling af processer inden for et område i udvikling, så er den ledige stilling i Efter- og Videreuddannelsesenheden på RUC noget for dig.

Roskilde Universitet søger en dygtig og engageret medarbejder til Efter og Videreuddannelsesenheden, der understøtter en række masteruddannelser og særlige uddannelses- og kursusforløb inden for efter- og videreuddannelse på Roskilde Universitet. Enhedens portefølje forventes udbygget i de kommende år. Du kan læse om vores aktuelle tilbud her.

Dine opgaver vil være mangeartede og komplekse, men centreret omkring planlægning, administration og understøttelse af universitetets efter- og videreuddannelsesaktiviteter (EVU). Konkret vil du primært skulle arbejde med optag af studerende, fakturering og planlægning af aktiviteter, herunder samarbejde med interne leverandører om lokaler og forplejning. Som en del af dit arbejde vil du desuden arbejde tæt sammen med kolleger i Efter- og Videreuddannelse og den øvrige RUC Administration samt undervisere, studieledere og studerende i forhold til uddannelsesaktiviteterne.

Stillingen er placeret i Efter- og Videreuddannelse, der er en ny sammenbragt enhed i studieadministrationen Uddannelse og Studerende på RUC.

Foruden understøttelse af efter- og videreuddannelsesaktiviteter vil du afhængigt af din profil også skulle tage del i øvrige tværgående opgaver i enheden, såsom markedsføring, studievejledning og budget.

I Efter- og Videreuddannelse får du 6 kolleger, der arbejder for at udvikle universitetets efter- og videreuddannelsesaktiviteter og sikre en effektiv og professionel administration og service af studerende.

Arbejdsopgaver

Dine opgaver vil være:
  • Kursus- og uddannelsesudvikling
  • Optag og studieadministration
  • Fakturering og afregning
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af studiedage på efter- og videreuddannelsesområdet
  • Service af uddannelserne, herunder bestilling af lokaler og forplejning
  • Administrativ understøttelse af universitetets udvikling af området
  • Bistand til VIP- og TAP-kolleger i relation til afholdelse af efter- og videreuddannelsesaktiviteter. kursus- og konferencevirksomhed
  • Ad hoc administrative opgaver.


Kvalifikationer og kompetencer
Du har sandsynligvis en kontoruddannelse eller en professionsbachelor i offentlig administration. Du er vant til at arbejde selvstændigt, er servicemindet og har måske erfaring med at arbejde med studieadministration eller efter- og videreuddannelse. Derudover lægger vi vægt på følgende faglige og personlige kvalifikationer:
  • Du kommunikerer imødekommende, professionelt og med forståelse for vores målgrupper
  • Du har stærke administrative kompetencer, systemforståelse og evne til at se muligheder for optimering af arbejdsprocesser
  • Du finder arbejdsglæde i en blanding af drifts- og udviklingsopgaver
  • Du har et godt overblik og evnen til at prioritere mellem mange opgaver.
  • Du skaber gode samarbejdsrelationer og har lyst til at tage ansvar både for egne og afdelingens opgaver.


Vi tilbyder
  • En stilling i et strategisk højt prioriteret område i udvikling
  • En spændende arbejdsplads med mange forskellige kolleger og fagligheder som skal spille sammen
  • Et team, der lægger vægt på et godt samarbejde, kvalitet i arbejdet og plads til både idéer, holdninger og humor
  • En familievenlig arbejdsplads, der lægger vægt på høj medarbejdertrivsel og giver en høj grad af fleksibilitet henunder mulighed for dage med hjemmearbejde
  • En opgave med mange samarbejdsrelationer på tværs af hele universitet.


Mere information

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte leder Helle Rod Søgaard på [email protected] eller +45 4674 2320.

Ansøgning Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansættelsesvilkår

Der er i udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen, men mulighed for nedsat tid. Der er inden for en fleksibel arbejdstid mulighed for at præge din egen arbejdsdag.

Ansættelse sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomst) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Der er herudover mulighed for at forhandle tillæg. Vi ser gerne, at du kan tiltræde hurtigst muligt eller 1. december.

Ansøgningsfristen er 23. oktober 2024.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 28. oktober og eventuelt 2. rundesamtale den 31. oktober. Der kan evt. indgå en case i forbindelse med rekrutteringen.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.500 studerende, 900 ansatte og 800 mio. kr. i årlig omsætning.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Sjælland
Administrativ medarbejder
Roskilde
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Staben i Psykiatrien Øst søger en dygtig medarbejder på ca. 25 timer ugentligt som ansvarlig for vores it- og materielkontor samt til allround forefaldende administrative og praktiske opgaver (Gerne Fleksjobber eller senior medarbejder, alle er velkomne

    Deltid

    Smedegade 16, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Informationscenteret i Roskilde Kommune søger to nye medarbejdere – den ene stilling er på 30 timer og den anden er på 35 timer. Vi er frontlinjen for de fleste af Roskilde Kommunes fagområder, når de... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Fåborgvej 46, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job