1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Billund

Billund Kommune - Trafik, Park og Natur

Medarbejder til implementering af Den Grønne Trepart

Fuldtid

Permanent

Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

SE PÅ KORT
Billund kommune
ID: 2879343
|
Indrykket for 1 dage siden

Brænder du for naturgenopretning, et bedre klima og en bedre natur? Og vil du gerne indgå i en ambitiøs organisation med en flad struktur, hvor dine nærmeste kolleger er samlet på én etage og et job, hvor du i høj grad har indflydelse? Så er du et godt bud på vores kommende kollega, der skal arbejde med implementeringen af Grøn Trepart ved at forundersøge og realisere vådområde- og lavbundsprojekter. Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt.

Om stillingen

Team Vandløb er i gang med at gennemføre arbejdet med at omsætte ambitionerne fra Den Grønne Trepart og til at hjælpe os i mål med den opgave, søger vi en ny medarbejder, der har mod på at give sig i kast med at forundesøge og realisere projekter i tæt samarbejde med både lodsejere, rådgivere og entreprenører.

Stillingen er placeret i Team Vandløb, som er et ungt og dynamisk team bestående af 3 personer, hvor du får mulighed for at blive det sidste blad i firkløveret. Vi er en biolog og to jordbrugsteknologer og teamet er en del af Trafik, Park og Natur, der er en afdeling på 12 medarbejdere. Vi arbejder med en bred vifte af forskellige opgaver, såsom naturgenopretningsprojekter, klima, skovrejsning, formidling og naturoplevelser samt varetager henvendelser og politiske strategier på vejområdet.

Stillingen omfatter arbejde med forbedring af natur- og vandmiljøet i form af udtagning af lavbundsarealer, vådområdeprojekter samt andre projekter under Grøn Trepart. Du vil få mulighed for selv at præge din hverdag, da arbejdet både omfatter opgaver, der skal løses ved skrivebordet, og opgaver, der skal løses i felten f.eks. besigtigelser, lodsejerdialog, afholdelse af borgermøder mv. I samarbejde med teamets øvrige medlemmer indtænkes biodiversitet og bæredygtighed i projekterne i det omfang, det er muligt inden for det enkelte projekts rammer.

Dine primære opgaver er:

  • Bidrage til at udarbejde en omlægningsplan for Billund Kommune ind i de tre lokale treparter, kommunen er en del af
  • Bidrage til koordinering og gennemførelse af lavbunds- og vådområdeprojekter m.m. i tæt samarbejde med teamet og andre aktører
  • Ansvar for gennemførelse af projekternes forskellige faser herunder forundersøgelse, detailprojektering af indsatsen samt tilsyn med anlægsarbejdet
  • Alt efter kompetencer vil der være mulighed for at arbejde med myndighedsbehandling

Vi ser gerne, at du har flere af følgende kvalifikationer

  • Relevant akademisk uddannelse f.eks. biolog, ingeniør, agronom, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør eller tilsvarende.
  • Kendskab til gennemførsel af vådområde-, klima-lavbunds- og lavbundsprojekter
  • Viden om næringsstoffer og vandmiljøområdet/hydrologi
  • Mod på og gerne også erfaring med kontakt og dialog med lodsejere, entreprenører, rådgiver, styrelser og interessenter
  • Kendskab til myndighedsvaretagelse i en miljøforvaltning
  • Erfaring med GIS og MiljøGIS, VASP og SCALGO
  • Gerne erfaring med de forskellige Styrelsers ansøgningsprogrammer
  • Erfaring med og lyst til at arbejde i en politisk styret organisation

Vi efterspørger
En åben og positiv person med kort vej til et smil. En kollega, der er god til at skabe relationer og samtidig kan holde hovedet koldt og have fokus på opgaven, når der indimellem er travlt. Og så må du gerne kunne lide torsdagskage og sparring hen over skrivebordet.


Desuden vægter vi det højt, at du:

  • Kan tage initiativ og være drivkraft i projekter
  • Er opsøgende i forhold til nye potentielle projekter
  • Er fleksibel ift. arbejdsopgaver samt arbejdstid. Aftenmøder og spidsbelastninger vil forekomme.
  • Kan veksle mellem at arbejde selvstændigt og teambaseret, er struktureret og ansvarsbevidst
  • Har lyst til at bidrage aktivt til vores gode sociale miljø i afdelingen
  • Er god til skriftlig og mundtlig kommunikation

  • Håndtere og bevare overblikket i en opgaveløsning med mange aktører

Vi kan tilbyde
Et spændende, udfordrende og afvekslende job, hvor vi arbejder for at sikre effektiv løsning af mange forskelligartede opgaver. Samarbejdsformen og tonen på arbejdspladsen er uformel og vi vægter det gode humør højt. Du får nogle fede kolleger, og du vil få indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde indenfor rammerne af selvstyrende teams.

Der vil være rige sparringsmuligheder med teamet ud fra grundtanken om, at vi skaber resultaterne sammen. Herudover prioriterer vi din efteruddannelse og opkvalificering.

Du bliver en del af Teknik-, Plan og Kulturforvaltningen med omkring 55 medarbejdere.

Billund Kommune er en mindre kommune, hvilket gør, at du vil opleve at du er tæt på beslutningerne, du får en mulighed for at have en stor spændvidde i dine arbejdsopgaver ligesom du vil være tæt på dine kolleger i hele Forvaltningen. Derudover oplever Billund Kommune en meget stor vækst. Dette kaster i sig selv en masse spændende opgaver af sig, og vi lægger vægt på, at væksten sker i balance med vores natur, miljø, erhverv og lokalsamfund.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest derefter. Det er en forudsætning, at du har almindeligt kørekort (B-kørekort).

Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at kontakte os for yderligere uddybning af arbejdsområdet, opgaverne og stillingens indhold. Du kan kontakte afdelingsleder af Trafik, Park og Natur, Peter Beierholm Borgen på tlf. 24269524 eller [email protected].

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er søndag den 6. april 2025. Ansøgere, der indkaldes til samtale, får besked senest den 8. april. Vi afholder 1. samtale fredag den 11. april og 2. samtale 23. april.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Syddanmark
Projektleder
Billund
Biolog
Syddanmark
Biolog
Billund

Andre job der minder om dette

    Billund kommune

    Billund Kommune - Erhverv og Affald

    Miljømedarbejder til virksomheder og affald

    Fuldtid

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du optaget af at gøre en positiv forskel for miljøet og brænder du for den gode dialog med borgere og virksomheder? Billund Kommune er en kommune i rivende udvikling med nogle af Danmarks største v... Læs mere
    Billund kommune
    Nyt job

    Deltid

    Passagerterminalen 10, 7190 Billund, Danmark

    Indrykket i dag

    Deltid

    Passagerterminalen 10, 7190 Billund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Kirke Alle 2, 7260 Sønder-Omme, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job