1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. Herning

Dagrofa - Økonomi

Medarbejder til bogholderi

Fuldtid

Permanent

Akacievej 10, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2771781
|
Indrykket for 2 dage siden

Dagrofa og vores købmænd har travlt, så derfor søger vi til vores Regnskabsservice i Herning en kvalitetsbevidst og serviceminded medarbejder til bogholderiet. I en travl hverdag vil du sammen med dine kolleger sikre, at opgaver omkring vores købmænd udføres omhyggeligt og til aftalt tid.

Regnskabsservice er en del af Dagrofa koncernens Fælles Service Center, hvor vi har samlet vores kompetencer vedrørende bl.a. økonomi.

Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa ejer også Danmarks største salgs- og logistikselskab, Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.

Fælles Servicecenter holder til i Herning og Ringsted og tæller totalt 110 medarbejdere. Vi løser forskellige opgaver for hele koncernen fra logistikken, over Dagrofa Foodservice til egne og selvstændige købmænd i kæderne MENY, Spar, Min Købmand og Let-køb.

Regnskabsservice holder til på vores kontor i Herning, hvor vi er ialt 80 medarbejdere i Fælles Servicecenter Herning. Her løser vi en bred vifte af opgaver indenfor bogholderi, regnskabsudarbejdelse og lønbehandling for såvel egne butikker, Dagrofa Foodservice samt selvstændige købmænd i kæderne MENY, Spar, Min Købmand og Let-køb.

Jobbet

Regnskabsservice består af i alt 6 teams med totalt 50 engagerede kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen til en spændende hverdag i en stærk vækstorienteret virksomhed.

Dit job vil bestå af følgende opgaver:

  • Indlæsning af filer
  • Bogføringer
  • Afstemninger
  • Diverse ad hoc

Den rette kandidat

Den rette kandidat er vant til at arbejde i et bogholderi. Måske er du regnskabsuddannet, måske nyuddannet eller har god erfaring fra specialistopgaver i en regnskabsafdeling. Vigtigst er dog, at du er fortrolig med Excel og meget gerne Navision samt har en grundlæggende forståelse af debet/kredit.

Kan du derudover kende dig selv i nedenstående, så er du muligvis vores nye kollega:

  • Du er selvstændig og påtager dig ansvar
  • Du værdsætter at følge opgaverne til dørs til de aftalte deadlines
  • Du har udpræget sans for detaljen og sætter en ære i at levere høj kvalitet i det daglige arbejde
  • Du sætter en ære i at have kunden i centrum
  • Du er god til at arbejde i teams

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder først og fremmest et udfordrende job med spændende opgaver. Du bliver del af et team med dygtige kolleger, hvor vi har fokus på det gode arbejdsmiljø, og hvor vi sikrer, at du får en grundig oplæring i relevante arbejdsopgaver. I stillingen er der attraktive personalegoder – herunder bl.a. pensionsordning, kantineordning mv.

I Dagrofa venter totalt set mere end 14.500 engagerede kolleger på tværs af landet på at byde dig velkommen. Som en del af en af Danmarks største dagligvarekoncerner får du kolleger både i butik, på kontor, på lager og på landevejen. På vores servicekontorer i Herning, Vejle og Ringsted er vi cirka 500 medarbejdere i afdelinger, der arbejder med økonomi, kommunikation, IT, forretningsudvikling, HR, butiksudvikling og kategori.

Vi er en ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi alle sammen tager ansvar og ære i det vi laver. Du får fremragende udviklingsmuligheder blandt meget entusiastiske kolleger, og vi arbejder med en høj grad af frihed, hvor vi støtter hinanden konstant i at blive bedre til at skabe ekstraordinære resultater.

Interesseret?

Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 22. december 2024. Ansøgningerne bliver behandlet løbende, og vi lukker stillingen ned, så snart vi har fundet den rigtige kandidat. 

Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Trine Lajgaard på tlf. 20 23 02 28 eller afdelingschef Jesper Pedersen Frier på tlf. 72 34 98 07.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bogholder
Midtjylland
Bogholder
Herning
Økonomi
Midtjylland
Økonomi
Herning

Andre job der minder om dette

    FOF Kursuscenter

    FOF søger serviceminded bogholder

    Deltid

    Torvet 12, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Møltrupvej 70, 7480 Vildbjerg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Nørre Alle 23, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Bredgade 1, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job