Brænder du for at arbejde med løn- og HR-data, digitalisering og formidling? Har du lyst til at bidrage til udviklingen af vores koncept for ledelsesinformation på løn- og HR-området i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Koncernregnskab, løn og ledelsesinformation (KRØL)? Om Koncernløn og ledelsesinformation Koncernløn og ledelsesinformation har ansvaret for lønadministration og ledelsesrapportering for hele Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern. Sammen med Koncernregnskab er vi en del af Sundhedsstyrelsen. Du bliver en del af en sektion bestående af 11 dygtige og engagerede medarbejdere, som servicerer ministerområdets departement og styrelser med løn- og personaleadministration samt løbende ledelsesinformation inden for HR-området.
Din hverdag hos os Du vil arbejde tæt sammen med vores specialister i løn- og HR-data samt vores systemansvarlige for mTIME. Sammen skal I videreudvikle og levere ledelsesinformation på løn- og HR-området til ministeriets koncernledelse, departement og styrelser samt digitalisere sektionens interne kontrolmiljø.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Deltagelse i videreudviklingen af vores Power BI-løsning til ministerområdet, som præsenterer og sammenligner HR-relateret ledelsesinformation på koncern- og styrelsesniveau
- Opdatering af lønværktøjer til lokale HR-funktioner
- Dataudtræk og bearbejdning heraf til brug for aktindsigter på HR-området
- Understøttelse af de årlige lønforhandlinger med løndata
- Deltagelse i udvikling af rapporter på mTIME-data
- Backup for systemansvarlig på mTIME
- Videreudvikling og digitalisering af interne kontroller.
Arbejdet løses i tæt samarbejde med enhedens ledelse, kollegaer samt de lokale HR-funktioner i ministeriets departement og styrelser.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du kan have mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men det vi lægger mest vægt på er din interesse for og kendskab til data, digitalisering, formidling samt samarbejde på tværs af faggrupper. Erfaring med arbejdet med HR- og løndata, gerne fra HR-systemer og datavarehuse på statens område, er en fordel.
Derudover forventer vi, at du:
- har en systematisk og analytisk tilgang til opgaveløsning og formår at strukturere og formidle ledelsesinformation samt vejlede forskellige målgrupper
- har kendskab til data fra LDV, ISOLA, mTIME m.v. og har fokus på at sikre korrekt og retvisende ledelsesinformation
- kan arbejde struktureret og selvstændigt samt er i besiddelse af gode formidlingsevner
- har gode samarbejdsevner og kan fastholde et godt overblik, også under tidspres
- har kendskab til et eller flere af følgende programmer: Power-BI, SQL og DAX.
Vi tilbyder Du bliver en del af et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer og arbejde med mange forskellige opgaver på flere forskellige niveauer. Vi vægter et uformelt, dynamisk og energisk samarbejdsmiljø præget af fagligt engagement og humor. Vi bor i lokaler med en fantastisk udsigt over Islands Brygge.
Om ansættelsen Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2025 eller snarest muligt.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende relevante overenskomst.
Som akademiker er du omfattet af den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i Staten og ansættes som akademisk medarbejder.
Er du ikke akademisk uddannet, er du omfattet af den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og ansættes som it-medarbejder.
Der er tale om en stilling til genbesættelse.
Kontakt os gerne Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Susanne Bengtsson på telefon 2465 9750.
Er du interesseret? Klik på "Søg stillingen" og send din ansøgning sammen med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8, 9 og 10. Læs mere os på
sst.dk