1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

DANMARKS STATISTIK

Medarbejder til løn- og personaleadministration i Danmarks Statistik

Fuldtid

Permanent

Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2665710
|
Indrykket for 100 dage siden
Har du lyst til at være vores nye kollega? Vi søger en administrativ medarbejder til vores løn- og rekrutteringsteam, hvor vi er 5 teamplayere. Vi spænder bredt på både anciennitet, kompetencer og alder. Vi er et team med et uformelt arbejdsmiljø, hvor ansvarsbevidsthed, engagement og positivt humør er vigtige værdier.

Vi kan tilbyde et spændende og udviklende job med gode kollegaer. Du vil blive en del af et samlet HR-team med 10 kompetente og specialiserede kolleger. I HR går vi meget op i at videndele, støtte og sparre med hinanden.

Det team du bliver en del af har den fornemme opgave at sikre korrekt og rettidig løn til vores kollegaer i Danmarks Statistik, hvilket vi håber, er en opgave du har lyst til at være en del af.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

  • Lønadministration, herunder kontrol af ind- og uddata, kontrol af refusioner, samt håndtering af engangslønudbetalinger og løn til timelønnede
  • Ansættelse af nye medarbejdere (ca. 100 hvert år)
  • Håndtere løbende ændringer, fratrædelser, løn, mm. for alle ansatte i Danmarks Statistik i de fællesstatslige HR-systemer
  • Daglig kontakt med medarbejdere og ledere omkring ansættelsesforhold vedr. løn, pension, ferie, barsel, mv.
Det er vigtigt, at du har kapaciteten til at forholde dig til teamets samlede belastning og konstruktivt kan bidrage til at få prioriteret og løst opgaverne. Du skal have evnerne og lysten til at løfte i samlet flok og være i stand til at omstrukturere din dag, når det strammer til. Vi lægger vægt på, at du er god til at kommunikere, er åben og serviceminded.

Selvom vores arbejdsdage ind imellem kan være travle, er det vigtigt for os, at arbejds- og privatliv går hånd i hånd. Vi tilbyder derfor fleksibel arbejdstid, en ugentlig hjemmearbejdsdag og gode muligheder for at du selv kan sætte dit præg på opgaveløsningen.

Ved besættelse af stillingen forventer vi, at du:

  • Har en kontorfaglig uddannelse, gerne med speciale inden for offentlig administration
  • Har en positiv og serviceminded tilgang til samarbejde, såvel internt i HR-kontoret som udadtil i organisationen
  • Er god til tal, gerne forståelse for regnskab
  • Har kendskab til ferie- og barselsloven
  • Er systemteknisk stærk
  • Er interesseret i optimering af arbejdsprocesser og digitalisering
  • Er erfaren i MS Office-pakken, gerne en haj til Excel
Herudover er det en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med at skulle afveje kvalitet, korrekthed og hurtighed over for hinanden
  • Har kendskab til, gerne erfaring med, de statslige systemer på HR-området, herunder Statens HR, SLS/HR-løn, mTIME og journaliseringssystemet Public 360
  • Har kendskab til de statslige overenskomster og ansættelsesretlig lovgivning
  • Har kendskab til reglerne for tjenestemænd i Staten
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår sker efter kvalifikationer i henhold til den gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Skatteministeriet og HK Stat samt OAO-S fællesoverenskomsten.

Ansættelsen vil være på fuld tid og med mulighed for hjemmearbejde.

Kontakt og ansøgning
Hvis du brænder for løn- og personaleadministration og samtidig besidder nogle af de kvalifikationer vi efterspørger, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning, CV, eksamenspapirer mv. Du kan ansøge ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

Ansøgningsfristen er søndag den 11. august 2024 og med ansættelse snarest muligt.

Vi forventer at holde første runde samtaler i uge 33 og anden runde samtaler i starten af uge 34.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Juul fra løn- og rekrutteringsteamet på tlf. 2046 2718, [email protected] i uge 29 og 30. Faglig koordinator Helle Thejn kan kontaktes fra uge 31 på tlf. 2152 8240, [email protected] og HR-chef Marius Ejby Poulsen kan kontaktes fra uge 32 på tlf. 2261 4021, [email protected].

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 570 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads med rummelighed til den enkelte medarbejder. Vi er en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid. Vi har massage-, yoga- og kantineordning samt en del arrangementer, organiseret af blandt andet Personaleforeningen, Dansk Statistisk Forening og Kunstforeningen.

Du kan følge os på LinkedIn

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lønkonsulent
København
Lønkonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Jeudan A/S

    Lønspecialist

    Fuldtid

    Kultorvet 4, 1175 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Høffdingsvej 36, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Har du en bred faglig erfaring indenfor administrative opgaver, og vil du elske at veksle mellem den faste base på Børneringens kontor og administrativ assistance til lederne ude i vores medlemsinstit... Læs mere
    Børneringen
    Nyt job

    Deltid

    Njalsgade 17, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at løse mange forskellige opgaver indenfor Københavns Kommunes monumenter og byrumskunst? Så har vi jobbet til dig. Opgaverne kan variere meget. Det kan være alt lige fra projektle... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Nørre Søgade 35, 1370 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job