1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Nordfyns
UDLØBET

Nordfyns Kommune, Natur og Miljø

Medarbejder til Vådområder hos Nordfyns Kommune

Fuldtid

Permanent

Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup, Danmark

SE PÅ KORT
Nordfyns Kommune
ID: 2714793
|
Indrykket for 67 dage siden

Vi står over for en historisk arealomlægning, når Danmark skal implementere nationale og globale mål for klima, miljø og natur i de kommende år. I Nordfyns Kommune arbejder vi allerede ambitiøst med den dagsorden og får brug for flere hænder til at nå i mål. Tænder du på at blive en del af arbejdet med omstillingen af vores lokale landskaber, så projekterne også kommer til at gavne lokalsamfundene bagefter, så er det lige dig vi søger.

Nordfyns Kommune søger en engageret og gerne erfaren medarbejder til at hjælpe vores nuværende projektleder med de mange projekter.

Om jobbet og os

I arbejdet med udtagning af landbrugsjord til projekter, der gavner klima, vandmiljø og natur ligger der en stor tværfaglighed, koordinering og involvering af rigtig mange aktører. 

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • planlægge projekternes placering i samarbejde med mange aktører
  • ansøge om tilskud ved statslige tilskudsordninger
  • udvikle projekterne i samarbejde med lodsejere og rådgivere
  • have dialog med lodsejere, borgere og politikere om projekterne
  • føre tilsyn med anlæggelse af projekterne
  • samarbejde med landbrugsstyrelsen jordfordelingsplanlæggere om at nå i mål med projekterne
  • anmode om udbetaling af tilskud, når projekterne er færdige
  • have styr på detaljerne og samtidig bevare overblikket.

Afgørende for at lykkes med opgaven er et godt samarbejde med lodsejere og lokalsamfund for at nå i mål med de gode projekter, hvor man også lokalt oplever værdi efter projekternes etablering.

I Nordfyns Kommune vil du blive en del af Team Natur og Vand, som arbejder med sagsbehandling og projekter. Teamet er en del af Natur og Miljø i Nordfyns Kommune, der består af cirka 17 medarbejdere, som arbejder med klimatilpasning, spildevand, forurening, affald, grundvand og meget mere. Derudover vil du skulle arbejde sammen med medarbejdere fra de andre afdelinger i Teknik, Erhverv og Kultur, så projekterne spiller sammen med de øvrige planer og ønsker, vi har i kommunen. Du vil også få et samarbejde med projektmedarbejderne i de andre fynske kommuner samt med udtagningskonsulenterne fra landbrugets rådgivningscentre, som generelt arbejder for at fremme de kollektive virkemidler.

I Natur og Miljø har vi en uformel og humoristisk hverdag, hvor det er rart at komme på arbejde. Der er stort fokus på at hjælpe hinanden i opgaveløsningen, så vi får opgaverne løst med størst mulig tværfaglighed. Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde.

Vi søger en medarbejder, der:

  • har en relevant faglig uddannelse (biolog, pba i natur og miljø, skov- og landskabsingeniør, eller måske noget helt andet?) Det vigtigste er, at du har indsigt i det faglige område eller er indstillet på at lære mere om det
  • har indsigt i landbrugets rammevilkår
  • er struktureret og har godt styr på detaljerne
  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • har lyst til at arbejde med regneark og styring af økonomi
  • har gode kommunikationsevner og har lyst til at tale med mange forskellige mennesker
  • kender til arbejdet i en politisk ledet organisation
  • både kan arbejde selvstændigt og samarbejde på tværs af organisationer og fagområder
  • har et godt humør og en positiv indstilling til dine omgivelser.

Andet

  • Du skal have kørekort, B

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. december 2024 eller efter aftale. 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Yderligere oplysninger

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante dokumenter senest mandag den 30. september 2024.

Samtaler forventes afholdt i perioden den 1. – 11. oktober 2024.

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamkoordinator Michala Thomassen på tlf. 30 47 37 28 eller natur- og miljøchef Peter Simmelsgaard på tlf. 41 71 57 56.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Nordfyns
Projektleder
Syddanmark
Biolog
Nordfyns
Biolog
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Per Aarsleff A/S

    ANLÆG og BYGGERI

    Projektchef til infrastrukturprojekter

    Fuldtid

    Jylland og Fyn

    Indrykket for 7 dage siden

    Motiveres du af at gennemføre store projekter samt tværfagligt samarbejde, hvor du har en overordnet rolle fra det indledende tilbuds- og projekteringsarbejde frem til projektets aflevering? Er du god... Læs mere
    Per Aarsleff A/S

    Deltid

    Nørregade 7, 5450 Otterup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kirkevej 2, 5471 Søndersø, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job