1. Alle Job
  2. IT
  3. Frederikshavn
UDLØBET

Flådestation Frederikshavn

Medarbejder til Operativt Støtte Element (OSE) ved Søværnets Center for dataanalyse (SCD) i Frederikshavn

Fuldtid

Permanent

Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2666444
|
Indrykket for 99 dage siden
Søger du et arbejde, hvor der til tider er mange bolde i luften, hvor du kan sætte dit eget præg på din hverdag og hvor du med dine kompetencer er med til at sikre Søværnets Center for Dataanalyse operative kapaciteter er klar til operative virke. Så søger vi en person som dig.

Om os

Søværnets Center for Dataanalyse er underlagt Søværnskommandoen, og er placeret på Flådestation Frederikshavn.

Søværnets Center for Dataanalyse består for nuværende af to centre: Hydro Akustisk Center (HAC) samt Elektronisk Krigsførelsescenter (EKC). Derudover er der oprettet et Operativt Støtte Element (OSE), hvis formål er at supportere både HAC og EKC i forhold til diverse IT løsninger.

Søværnets Center for Dataanalyse behandler signaler både i det elektromagnetiske spektrum og signaler under vand (hydro akustiske signaler).

EKC er primært ansvarlig for
• Indhentning, bearbejdning, supervision og analyse af data inden for radar.
• Udvikling og vedligeholdelse af Forsvarets nationale emitter database (EWare).
• Programmering af biblioteker til nogle af Forsvarets Electronic Support Measures (ESM)-systemer.
• Support og samarbejde med Hæren og Flyvevåbnet.
• Dansk deltagelse i NATO samarbejdet.
• Joint ISR (Intelligence, Surveillance and reconnaissance) produkter.

HAC er primært ansvarlig for
• Udføre indsamling og analyse af Hydro akustiske data, passive såvel aktive.

Dette understøtter danske skibe og helikopteres indsats i anti ubåds krig, ASW og bidrager til viden om aktiviteter i undervandsdomænet inden for dansk interesseområde.
Data fra HAC understøtter derfor dels den operative indsats og er ligeledes grundlaget for realistisk træning i simulerede miljøer.

Søværnets Center for Dataanalyse er en enhed, der består af specialister. Vi arbejder under udtrykket ”frihed under ansvar”, som for os betyder, at vores medarbejdere tager ansvar for sig selv og vores organisation.

Vi prioriterer det stærke faglige fællesskab. Gennem dialog, tillid og samarbejde kommer vi sammen frem til de løsninger, der sikrer vores opgaver løses professionelt og til tiden.
Vi er en enhed, hvor der bliver lagt vægt på familie, sammenhold, nytænkning og gensidig respekt.


Om stillingen

OSE består af en oversergent og to menig It-supportere (M100)

Som ansat ved OSE vil du blive ansvarlig for support af driften af det IT-tekniske ved Hydro Akustisk Center (HAC), samt være med til at sørge for drift og udvikling af diverse IT systemer og netværk ved Søværnets Center for Data Analyse SCD.

Du vil komme til at arbejde med følgende i din nye stilling:

• Du skal fungere som netværksadministrator på Søværnets Center for Dataanalyses netværk, værktøjer og systemer, hvor du hjælper med installation, konfiguration og vedligeholdelse af IT-udstyr og applikationer.
• Fejlfinding og løsning af hardware- og softwareproblemer.
• Deltagelse i IT-projekter og implementering af nye systemer og teknologier.
• Uddannelse og vejledning af brugere i brugen af IT-systemer- og applikationer.
• Deltage i installation/certificering af EKC udstyr ombord på søværnets sejlende enheder.
• Systemadministrator på forsvarets EW database (EWare).
• Varte, drive og opbygge servere og software til HAC.
• Dokumentation og rapportering af supporthenvendelser og -løsninger.

Din stilling kræver, at du har IT-faglige kompetencer både inden for software og hardware, hvorfor en faglært uddannelse inden for IT er et krav.

Grundet følsomheden af vores arbejdsprocedurer og udstyr mm. er det ikke muligt at uddybe dette yderligere.


Om dig

Du har et åbent sind og er klar til at indgå i et team af specialister hvor humor, faglighed og sans for ”kvalitet frem for kvantitet” er en cocktail.

Vi forventer, at du er nytænkende, er analytisk tænkende og har en struktureret tilgang til dine opgaver samtidig med, at du kan arbejde selvstændigt og kan trives i et arbejdsmiljø, der til tider er hektisk.

Vi er en mindre organisation. Det er derfor vigtig, at du har gode samarbejdsevner som gør, at du sammen med dine kollegaer kan finde de nødvendige løsninger, så vores opgaver bliver udført med høj kvalitet.

Har du en eller flere af følgende egenskaber/kompetencer, så er du godt på vej ind til OSE:
• Du har erfaring med programmering.
• Erfaring med fejlfinding og support af både hardware og software.
• Kendskab til netværk, serveradministration og operativsystemer (Windows, Linux).
• Gode kommunikative evner og erfaring med at yde kundeservice.
• Evne til at arbejde struktureret og selvstændigt samt som en del af et team.
• Fleksibilitet og villighed til at håndtere flere opgaver samtidigt.
• Stærke analytiske og problemløsningsevner.



Dog har vi nogle krav.
• Du skal være uddannet IT-supporter.
• Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til behørigt niveau.
• Du skal kunne begå dig i engelsk både på skrift og tale.

Helbredskrav:
• Du skal have en godkendt og registeret helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
• Du skal have en godkendt og registeret træningstilstandsprøve.
• Du skal have grundvaccination.

Vi tilbyder:
• En spændende og udfordrende hverdag i en innovativ virksomhed.
• Muligheder for personlig og faglig udvikling.
• Et engageret og støttende arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: OS Jan Christian Christensen, [email protected]., tlf: 72854730. Alternativt SSG Martin Stiller Jensen, Daglig leder EKC på 72 85 47 20.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 9. august 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Søværnskommandoen:
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
Nordjylland
Analytiker
Frederikshavn
IT
Nordjylland
IT
Frederikshavn

Andre job der minder om dette

    MAN Energy Solutions

    Cyber Security Specialist - PrimeServ

    Fuldtid

    Niels Juels Vej 15, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Niels Juels Vej 15, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

Søg efter andre job