Brænder du for at bidrage til naturgenopretning? Vil du arbejde med vandløbs- og udtagningsprojekter og spille en central rolle i Favrskov Kommunes arbejde med omstilling og grøn trepart? Så er dette job absolut noget for dig. Vi søger en ny kollega til primært at arbejde med vandløbs-, vådområde-, lavbunds- og klima-lavbundsprojekter.Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i et dynamisk, socialt og fagligt kompetent miljø. Du kommer til at indgå i vandløbsteamets projektgruppe og vil få ansvaret for at drive flere centrale projekter. Det kan både være vandløbs-, vådområde-, lavbunds- og klima-lavbundsprojekter. Udtagningsprojekterne er en central del af Favrskov Kommunes arealomlægning som en del af den grønne trepart.
Vandløbsteamet er en del af Natur og Miljø med i alt omkring 30 medarbejdere, hvor du indgår i afdelingen Vand og Natur på i alt 21 medarbejdere.
I år og i de kommende år skal vi realisere flere store vådområdeprojekter (det gælder bl.a. Favrskov Enge, Ny Vissing og Holkjær Enge), hvor vandløb hæves op i terrænet og genslynges på udvalgte strækninger. Hertil skal vi søge tilsagn, have forundersøgt og realiseret en række andre vandplanprojekter i både mindre og større vandløb samt søgt og etableret nye lavbund- og/eller klima-lavbundsprojekter. Du vil skulle være klar på at formidle muligheder og indgå i dialog i øjenhøjde med lodsejere, når der f.eks. skal forhandles aftaler i projekterne.
Afhængig af dine kvalifikationer og interesser vil der være mulighed for at præge stillingen i samspil med dine kolleger i vandløbsteamet, hvoraf flere også arbejder med myndighedsopgaver.
Vi forventer, at du
- kan tage ansvar og arbejde selvstændigt og proaktivt med dine projekter samt indgå i samarbejde om større projekter i teamet eller på tværs af organisationen
- har erfaring med eller interesse for at arbejde med vandløbs- og udtagningsprojekter
- har erfaring med eller interesse for projektledelse med lodsejerkontakt, forhandlinger og administration af aftaler
- har kendskab til tilskudsordninger og/eller erfaring med lovgivning på natur- og vandløbsområdet
- har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt i øjenhøjde med modtageren (der vil bl.a. være en del dialog med lodsejere og andre interessenter)
- ser dig selv som en holdspiller og bidrager til udvikling af teamet
- kan gennemskue komplekse problemstillinger og finde løsninger
- kan håndtere en travl og til tider omskiftelig hverdag og bevare overblikket over flere opgaver
- har en struktureret tilgang til opgaverne og kan afslutte dem.
Vi ser gerne, at du har relevant erfaring med offentlig forvaltning, og vi forventer, at du har en relevant uddannelse som for eksempel biolog, miljøingeniør, landskabsforvalter, skov- og landskabsingeniør, jordbrugsteknolog eller lignende.
Favrskov Kommune som arbejdspladsVi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og vidensdeling er væsentlige elementer.
Favrskov Kommune kan tilbyde
- en arbejdsplads med en teambaseret organisationsform
- en spændende og fagligt udfordrende arbejdsplads med afvekslende arbejdsopgaver
- en høj grad af selvstændighed, uddelegering af ansvar og tilrettelæggelse af egne opgaver
- mulighed for løbende efteruddannelse
- et arbejdsmiljø med mulighed for faglig sparring og feedback; vi hjælper hinanden
- en velfungerende og uhøjtidelig afdeling med et godt arbejdsmiljø med trivsel og humor i højsædet
- arbejdstid på 37 timer og flekstid
- en arbejdsplads i administrationsbygningen Torvegade 7, 8450 Hammel.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling fra 1. maj 2024. Der vil være mulighed for at tiltræde tidligere.
Yderligere oplysningerDu kan læse mere på
www.favrskov.dk, om vandløbsområdet på
Vandløb | Favrskov.dk samt om projekterne på
Restaurering af vandløb | Favrskov.dk og
Vådområder | Favrskov.dkHar du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Pedersen Noe (tlf. 24 34 52 26 eller
[email protected]) eller dine kommende kollegaer Mathilde Agger Rasmussen (tlf. 40 24 87 03 eller
[email protected]) og Laust Emil Kusk Carlsen (tlf. 89 64 52 14 eller
[email protected]).
Favrskov Kommune tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
For at komme i betragtning til stillingen skal du have kørekort til almindelig personbil.
SamtaleVi forventer at holde samtaler den 19. marts 2025. Du vil få besked om eventuel samtale via mail.
Søg jobbetVi beder dig sende din ansøgning, CV, eksamenspapirer og evt. referencer via linket i siden. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset erfaring, køn, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 16. marts 2025. Du kan se alle ledige stillinger på
www.favrskov.dk/jobFavrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk