1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Vejle
UDLØBET

Vejle Kommune

Medarbejder til kombinationsstilling i Center for Social Rehabilitering

Fuldtid

Permanent

Vestre Engvej 51B, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2702824
|
Indrykket for 62 dage siden

Relationsstærk medarbejder søges til en kombinationsstilling i Værestederne og i §85-området i Center for Social Rehabilitering.

Du har en pædagogisk, - social- eller sundhedsfaglig uddannelse.

Få en dejlig meningsfuld og afvekslende arbejdsuge og brug dine kompetencer i arbejdet til gavn for borgerne i Vejle Kommune.
 

Du arbejder således:

Fire dage om ugen på værestederne. To dage i Give (Parkhuset), en dag i Egtved og en dag i Vejle (Papirfabrikken).
Den sidste dag arbejder du med udgangspunkt fra Vejle og yder § 85-støtte.
 

Om jobbet

Jobbet er en fast stilling, men ønsker du kun et vikariat i perioden 1. november 2024 til 30. juni 2025 er vi også åbne for det.
Hvis du ønsker en fastansættelse, arbejder du fra 1. juli 2025 fortsat i kombinationsstillingen eller udelukkende med at yde § 85 støtte. Dette afklares i god tid inden d. 1. juli 2025.
 

Værestedsområdet:

Vi søger en kollega som kan lide at være sammen med brugerne af værestederne. Det betyder, at du bruger hovedparten af din arbejdsdag på samvær med brugerne. Samværet kan bestå af samtaler om hverdagsemner eller emner, der ligger borgerne på sinde.

Samværet kan også være med udgangspunkt i en aktivitet, så har du evner inden for musik, madlavning, kreative aktiviteter, natur eller noget vi ikke ved vi mangler, er det en klar fordel. Vi tager også en del på tur ud af huset.

Borgergrupperne har forskellige udfordringer nogle har psykiatriske problemstillinger eller er psykisk sårbare, andre har handicaps.
Du arbejder altid sammen med en kollega på værestedet.
Værestederne drives efter SEL § 79.
 

§ 85 området:

Vi har fokus på udvikling og træning enten individuelt og/eller i gruppeforløb. Når man er visiteret til socialpædagogisk støtte efter Serviceloven – er det vigtigt, at du som vejleder går på opdagelse i hvorledes borgeren kan mestre eget liv. Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige for at komme i mål; Hvilke sociale netværk bliver betydningsfulde og meget andet.
Støtten gives efter SEL § 85.

Din vigtigste opgave i samarbejdet med borgeren, er at tage udgangspunkt i dennes ønsker, håb og drømme for livet. En af forudsætningerne for at du lykkedes med dette, er, at du stempler ind i et fagligt dygtigt team, hvor vi understøtter hinandens faglighed med sparring og trivsel.

Du trives med at arbejde på egen hånd, og i grupper omkring de mennesker der har brug for støtte. Derudover vægtes samarbejdsrelationerne højt, da vi hjælper hinanden og løfter i flok, også på de dage, hvor udfordringerne er mange.

Du har din egen borgerportefølje.
Vi yder støtte til borgere i hele Vejle Kommune

Arbejdstiderne ligger således:
Mandag: 0945-1615 – Give - psykiatri
Tirsdag: 1000-2000 – Vejle/Egtved - psykiatri
Onsdag: 1100-1600 – Vejle - handicap
Torsdag: 0945-1915 – Give – psykiatri og handicap
Fredag: 0800-1400 – Vejle – psykiatri (§ 85 støtte)
 

Om os

I CSR (Center for Social Rehabilitering) som Værestederne og § 85-området er en del af, arbejder vi rehabiliterende og tager udgangspunkt i borgernes ønsker og drømme for livet, ligesom vi har fokus på borgerens opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder og livsmestring.
 

Vi forventer, at du:

  • har en pædagogisk-, social- eller sundhedsfaglig uddannelse.
  • har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til borgerne.
  • har viden og erfaring inden for psykiatri- og handicap områderne.
  • er en tydelig og omsorgsfuld og har gode kommunikative kompetencer.
  • er udadvendt, initiativrig og vægter det relationelle arbejde.
  • er modig og kan stå fast, når det gynger.
  • vægter egen, kollegaers og borgerne trivsel og forstår at arbejdsmiljøet er et
    fælles ansvar.
  • har kompetencer i dokumentation, opfølgning og skriftlig formidling, så man kan sikre en høj kvalitet i sin vejledning. (§ 85 området).
  • har gode kommunikations - og samarbejdsevner, så man kan formidle sin viden og vejledning på en klar og tydelig måde til borgeren og andre fagpersoner i et professionelt arbejdsfællesskab. (§ 85 området).
  • er selvstændig, ansvarsbevidst og kunne tage ansvar for egne og fælles beslutninger.
  • trives med at arbejde fleksibelt og tværfagligt i en stor organisation i udvikling.
  • vægter borgerinddragelse og har fokus på det tværfaglige samarbejde.
  • fleksibel og kan omstille dig.
  • bruger din faglighed sammen med andre og forstår, at de bedste løsninger skabes i et samarbejde hvor alle bidrager og lytter til andres perspektiver.
  • har et praktisk blik og håndelag.
  • har kørekort og kan køre bus, der må køres med almindeligt kørekort. Der kører som udgangspunkt i centrets biler.
 

Vi tilbyder dig

  • At være del af et team, der finder glæde i arbejdet med borgerne og som vægter at have det godt sammen kollegialt.
  • Et fagligt miljø med plads til faglige drøftelser.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Indflydelse og ansvar for det fælles arbejde.
  • Base i en værdibasseret organisation, hvor vi ser og anerkender hinanden.
  • Et godt arbejdsmiljø.
  • Erfarne kollegaer.
  • En arbejdsplads med plads til god humor.
  • Fast supervision.
 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 t ugl. med tiltrædelse 1. november 2024. Ønsker du kun et vikariat i perioden 1. november 2024 til 30. juni 2025 er vi også åbne for det.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
 

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest d. 22. september 2024.

Ansættelsesudvalget mødes d. 23. september, hvorefter indkaldelserne finder sted.
Du bliver ringet op omkring samtaletidspunkt.
Vi afholder samtaler d. 25. september 2024 i tidsrummet kl. 14.30 – 19.00.
 

Har du lyst til at vide mere?

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lone Johansen fra d. 9. september 2024.
Det er bedst hvis du skriver en mail med dine spørgsmål, men du er også velkommen til at ringe. Mail: [email protected] - tlf.  21 34 59 78.
Du kan også se mere om os i videoen her:
https://dreambroker.com/channel/snc64xis/6wpi89l6?quality=1080p

Eller se mere på vores LinkedIn-side: https://www.linkedin.com/company/center-for-social-rehabilitering
Du kan også se Vejle Kommunes personalepolitiske værdier her: https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/om-at-vaere-ansat/personalepolitik/

Vi arbejder ud fra strategiplanen ”Sammen om livsmestring”, der kan tilgås fra opslaget her. Strategien viser vejen til at skabe social værdi for de mennesker vi samarbejder med, og som vi understøtter i deres livsmestring, samt ønsker, håb og drømme for livet.
 

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vejleder
Syddanmark
Vejleder
Vejle
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Vejle

Andre job der minder om dette

    Vejle Kommune

    Vejle Kommune

    3 Socialpædagogiske vejledere til Center for Social Rehabilitering

    Fuldtid

    Vestre Engvej 51B, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Hop med ombord i en fantastisk afdeling, der brænder for psykisk sårbare mennesker og faglig udvikling. Vil du have en arbejdsdag, hvor du samarbejder med borgerne i at mestre deres eget liv med udgan... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Skolegade 4, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Læsevejleder til Thyregod Skole Har du lyst til at arbejde i et udviklende læringsfællesskab? Så læs videre ! Om jobbet Vi søger en glad og smilende lærer, der har en helhedsorienteret tilgang til arb... Læs mere
    Vejle Kommune

    Deltid

    Vestre Engvej 51C, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Fuglekærvej 115, 7080 Børkop, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Grib chancen hos Vejle Kommunes Udviklingscenter De 2 Gårde og få en unik mulighed for at: være med til at lede en velfungerende afdeling med dejlige borgere og kompetente medarbejdere få en tæt relat... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vejleder
Syddanmark
Vejleder
Vejle
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Vejle