1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Silkeborg

Erhvervsstyrelsen, Silkeborg

Medarbejdere med interesse for innovation og forvaltning til Erhvervsstyrelsen i Silkeborg

Fuldtid

Permanent

Vejlsøvej 29, 8600 Silkeborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2865668
|
Indrykket for 6 dage siden
Vil du bidrage til at skabe vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder i hele landet? Motiveres du af at arbejde med virksomheders innovation og danske styrkepositioner? Og har du erfaring med eller interesse for at forvalte EU-fonde og andre offentligt finansierede erhvervsfremmeprojekter? Så hører vi gerne fra dig.

Erhvervsstyrelsen i Silkeborg har brug for dygtige og ambitiøse medarbejdere til at udvikle og forvalte erhvervsfremmeindsatser til gavn for virksomheder i hele Danmark. Vi arbejder for at fremme bæredygtig vækst, erhvervsudvikling og danske styrkepositioner med blik for lokale forskelle såvel som forandringer i virksomhedernes behov og potentialer.

Som sekretariat for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse understøtter vi, at bestyrelsen kan iværksætte og følge op på erhvervsfremmeindsatser. Samtidig sikrer vi som ansvarlig for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling, at EU-midler investeres i overensstemmelse med forordninger og de danske programmer og med størst mulig effekt.

Stillingerne vedrører Team Innovation og Styrkepositioner, der har ansvaret for at tilrettelægge annonceringer, gennemføre ansøgningsrunder, vurdere fremdrift i indsatserne og forvalte tilskudsmidler til investeringer på området. I teamet forvalter vi en projektportefølje med en værdi på omkring 1 mia. kr., hvor vi arbejder særligt tæt med klyngeorganisationer, videninstitutioner og aktørerne bag lokale erhvervsfyrtårne, der er markante erhvervsudviklingsindsatser målrettet nye løsninger på store samfundsudfordringer. Derved fremmer vi innovation inden for områder som fødevarer og biosolutions, robotter og droner, energiteknologi, vand- og miljøteknologi m.fl.

Arbejdet sker i samarbejde med bl.a. Erhvervsministeriets departement, erhvervshusene, andre ministerier, Europa-Kommissionen samt statslige, regionale og lokale erhvervsaktører.

Vi er ca. 85 medarbejdere. Arbejdsstedet er Silkeborg.



Dine opgaver
Som vores nye kollega vil du skulle arbejde med at:

  • Udarbejde forslag til nye indsatser på baggrund af data, viden og aktørdialog, som kan bidrage til danske virksomheders vækst og innovation.
  • Tilrettelægge ansøgningsrunder og vejlede ansøgere.
  • Vurdere ansøgninger og projektforslag og forberede indstillinger til erhvervsfremmebestyrelsen eller andre indstillingsudvalg.
  • Forvalte projekter, herunder udbetal støtten og følge op på, om projekterne leverer de aftalte resultater og lever op til de aftalte vilkår. Denne del af dine opgaver vil være en fast del af din portefølje, mens de øvrige vil variere over tid og afhængige af din erfaring og interesse mv.
På tværs af opgaverne skal du indgå i dialog med interessenter og videnpersoner og løbende tilegne dig viden om relevante regler og innovation inden for de områder, du arbejder med, så du sammen med dine nærmeste kolleger udgør et stærkt fagligt team.



Om dig
Du kan være den rette til jobbet, hvis du kan sige ja til mange af følgende:

  • Du interesserer dig for tilskudsadministration og forvaltning af midler fra EU-fonde og håndtering heraf under skiftende politiske dagsordner. Det er en fordel, hvis du har interesse for teknologiudvikling og erfaring med forvaltningsretlige problemstillinger og EU-ret, herunder statsstøtte.
  • Du har viden om og gerne praktisk erfaring med innovation og erhvervsudvikling.
  • Du har indsigt i og forståelse for en politisk styret organisation, som gør dig i stand til hurtigt at sætte dig ind i organisationens kerneopgaver og styringsmekanismer.
  • Du er løsningsorienteret og ved, at samarbejde er den bedste strategi, så du kan begå dig og være vellidt på alle niveauer i organisationen. I løbet af en arbejdsdag har du kontakt med både ledelse og andre medarbejdere, og du møder dem alle med et smil og en grundholdning om, at kolleger spiller hinanden gode gennem sparring og videndeling.
  • Du motiveres af at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og er en god formidler, der kan formidle tungt fagligt stof til kolleger, ledelsen og samarbejdspartnere. Vi forventer, at du kan kommunikere klart og skriver med en skarp pen.
  • Du trives i et dynamisk miljø med et stort selvstændigt ansvar, og du har et stort drive og følger dine opgaver til dørs fra start til slut – også selvom det giver sved på panden. Samtidig evner du at arbejde systematisk og at bevare overblikket over opgaverne.
Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse fx cand.sc.pol., cand.sc.adm., cand.sc.soc., cand.oecon., cand.merc.jur., cand.jur., el.lign.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra lignende relevant ansættelse, og hvis du har viden om innovationsprocesser i virksomheder og viden- og teknologioverførsel fra universiteter og andre forskningsmiljøer.


Om os

Vi en styrelse under Erhvervsministeriet – og dermed en del af centraladministrationen. Hos os kan du være med til at skabe en effektiv decentral erhvervsfremmeindsats, der skaber gode rammer for vækst og udvikling. Vi har et godt arbejdsfællesskab og tilbyder faglig og personlig udvikling for den rette. Vores intro- og oplæringsforløb er velafprøvede, så du kan komme godt fra start i din ansættelse. Vi er en styrelse, der vægter medarbejdernes trivsel, og i Silkeborg har vi en velfungerende og aktiv personaleforening, der står for flere sociale arrangementer i løbet af året.


Læs mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk og om vores arbejde på www.erhvervsfremmebestyrelsen.dk og www.udviklingidanmark.dk



Vi bor i velbeliggende lokaler i Silkeborg tæt på skov og sø, 10 minutter på cykel fra stationen og med godt gratis parkeringsområde lige ved døren.



Om ansættelsen

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Der er tale om ansættelse i faste stillinger. Udgangspunktet er, at du ansættes som fuldmægtig, men der kan evt. blive tale om ansættelse som konsulent, hvis du har den rette erfaring og relevante kompetencer.


Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.


Har du spørgsmål til stillingerne, så kontakt teamleder Tej Egefjord, telefon 35 29 17 14, eller kontorchef Kasper Juel Gregersen, telefon 35 29 13 65.


Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningsmodul på www.erhvervsstyrelsen.dk/stillingsopslag.

Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest 17. marts 2025.
Vi forventer at afholde samtaler d. 20. og 21. marts.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Midtjylland
Konsulent
Silkeborg
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Silkeborg

Andre job der minder om dette

    NHC A/S

    SharePoint Konsulent

    Fuldtid

    Kejlstrupvej 85, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Skærskovgårdsvej 3A, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Priorsvej 21A, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job