1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Energistyrelsen

Medarbejdere til tværgående tilskudsforvaltning i Energistyrelsen

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2719014
|
Indrykket for 2 dage siden
Vil du være med til at sætte skub i den grønne omstilling? Har du flair for tal, har du erfaring med tilskudsforvaltning, og kan du se på tværs og skabe effektive arbejdsgange? Så har Energistyrelsen et spændende job, der passer til dig!

Om jobbet Du vil blive en del af vores økonomikontor, som bl.a. har til opgave at sikre, at Energistyrelsen har en betryggende og ensartet forvaltning på tilskudsområdet.

Gennem handlingsorienteret rådgivning, vejledning og interne kontroller arbejder vi for at gøre det let for vores kolleger at handle i overensstemmelse med god og effektiv forvaltningspraksis.

Dine opgaver vil i samarbejde med dine kolleger bestå i at:

  • rådgive styrelsens medarbejdere om effektiv tilskudsforvaltning,
  • videreudvikle styrelsens koncept for tilskudsadministration,
  • udvikle, vedligeholde og implementere instrukser, forretningsgangsbeskrivelser mv.,
  • planlægge og foretage styrelsens interne kontroller på tilskudsområdet
  • sikre implementering af og undervisning i de nye retningslinjer for tilskudsadministration i Energistyrelsen.
Du bliver en del af styrelsens økonomikontor, som i alt består af 25 medarbejdere, og som er opdelt i et budgetteam, et regnskabsteam og et complianceteam, hvor opgaverne med koordination af den tværgående tilskudsadministration er placeret. Der er lige nu tre ledige stillinger i teamet, som skal besættes, og opgaverne vil derfor blive sammensat, så de matcher de erfaringer, interesser og kompetencer, vores tre nye kolleger kommer med.

Om os Hos os lægger vi vægt på det gode faglige sammenhold, og du vil opleve at blive en del af en enhed med et fagligt fællesskab, hvor muligheden for sparring er stor.

Vi vægter samtidig det sociale arbejdsmiljø højt, og du vil opleve en hverdag, hvor humøret er højt og stemningen god. Vi prioriterer vores fællesskab - og der er altid plads til en kop kaffe eller et godt grin med en kollega. Vi deltager også i styrelsens halvårlige fester, spiser frokost sammen og har generelt en hverdag med et stærkt fællesskab og en hyggelig og uformel tone.

Og det håber vi selvfølgelig, at du kunne tænke dig at blive en del af!

Om dig Vi søger derfor tre nye medarbejdere med en relevant videregående økonomisk/samfundsfaglig uddannelse. Du må meget gerne med erfaring inden for tilskudsadministration, men det er ikke et krav, hvis du har lyst til at lære nyt. Du er hurtig til at forstå – og videreformidle - kernen i en kompleks problemstilling. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med det tilskudsadministrative system TAS eller har kendskab til andre systemer, der kan understøtte forvaltningen af tilskud.

Som person skal du have gode samarbejdsevner samt være struktureret. Du skal have styr på detaljerne uden at miste overblikket. Du er grundig af natur og har høje faglige standarder.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikationer i henhold til AC- overenskomsten indgået mellem Finansministeriet og AC organisationerne.

Ansættelsesområdet er Klima- Energi–, Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Ansættelsesdatoen er 1. december 2024. Arbejdsstedet vil være i København.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Andreas Bjerreskov, tlf. 33 92 67 98/ mail [email protected] eller teamleder Ásbjørg Abrahamsen, tlf. 33 92 66 80 / mail [email protected].

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 20. oktober 2024. Samtaler afholdes løbende til og med uge 43. Det må påregnes at skulle udarbejdes en case eller test i forbindelse med rekrutteringen, og 2. samtaler vil blive afholdt i uge 44.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomikonsulent
København
Økonomikonsulent
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundhedsdatastyrelsen

    Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Strandvejen 91c, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Genopslag Er du både nysgerrig og rummelig? Kan du stille de rigtige spørgsmål, så planlægningsopgaven skaber værdi for driften? Har du mod på spændende og varierede opgaver? Så er det måske netop dig... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du jurist – eventuel advokat – med stor erfaring indenfor fast ejendom? Og kunne du tænke dig at arbejde med Danmarks største ejendomsportefølje? Og kan du se dig selv i et spændende juridisk miljø... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Polititorvet 14, 1567 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Storkøbenhavn Har du lyst til at arbejde med indkøb, og vil du gerne have en arbejdsdag, der kan byde på spændende opgaver, i henhold til budgetplanlægning og koordinering af indkøb af IT-udstyr og le... Læs mere
    Rigspolitiet
Søg efter andre job