Brænder du for at arbejde med personaleadministrative opgaver, og synes du det er spændende at arbejde med overenskomster, løn, systemer og processer i en stor statslig organisation? Så er dette måske dit nye job.
Vi søger i HR Søndre City på Københavns Universitet HR-medarbejdere, som har mod på en bred pallette af personalerelaterede opgaver fx fraværsregistrering og ansættelser, og som brænder for at kunne guide vores brugere bedst muligt igennem processerne.
Om stillingen Som HR-medarbejder i HR Søndre City vil du få en bred opgaveportefølje indenfor følgende områder:
- Personaleadministration generelt fx håndtering af feriespørgsmål, ændring af arbejdstid, fratrædelser og orlov
- Fraværsregistrering og understøttelse af brugerne i ferie- og fraværsprocesserne
- Rekrutteringer dvs. kvalitetssikre og offentliggøre stillingsopslag, understøtte og rådgive lederne i rekrutteringsprocessen, bidrage med bl.a. lønudspil til lønforhandlingen, udarbejde ansættelseskontrakt samt håndtere forhold omkring løn og ansættelsesforhold i lønsystemet.
- Indhentning af refusioner, ferieregulering og ferietræk
Du bliver en del af et stort driftscenter på ca. 60 HR-profiler med et bredt spænd og stor volumen i personaleadministrative sager og rekrutteringer. Bredden i centrets opgaver betyder, at vi både på kort og lang sigt kan tilbyde masser af faglig udvikling.
HR Søndre City ledes af en centerchef og fire sektionsledere. Vi betjener Det Humanistiske, Det Juridiske, Det Teologiske og Det Samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, og administrerer derfor mange forskellige typer af ansatte fra studenter til lektorer, professorer, ph.d. -studerende og administrative medarbejdere.
Du bliver en del af en engageret, dynamisk og faglig stærk sektion på ca. 20 medarbejdere fordelt på to teams. Vi lægger vægt på stor medarbejderinddragelse i planlægning af hverdagen, og vi lægger vægt på at udnytte hinandens kompetencer ved at hjælpe hinanden og lære af hinandens fejl og succeser.
Du vil få en bred kontaktflade til ledere og medarbejdere på hele centerets område, ligesom vi arbejder sammen med de øvrige HR-Campusadministrationer og KU HR i universitetets fællesadministration, om at skabe en ensartet linje for HR på hele Københavns Universitet.
Om dig Hvis jobbet i HR Søndre City skal matche dig, skal du være en person, som trives med stor selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen.
Vi arbejder på at levere en harmoniseret, professionel, ensartet og effektiv HR-administration. Det kræver, at du har blik for både effektiv sagsbehandling og forståelse for god service.
Du kunne være kontoruddannet i fx offentlig administration, og du har erfaring med offentlig rekruttering og personaleadministration – gerne på det statslige område. Du kan også have en anden uddannelse, men det er vigtigt, at du som profil trives med driftsopgaver og højt tempo.
Derudover lægger vi vægt på, at du har følgende kompetencer:
- Har evnen til at holde overblikket og til at prioritere dine opgaver
- Er stærk i kommunikationen med brugerne
- Kan samarbejde og videndele med dine kolleger
- Er god til at følge opgaver helt til dørs og løbende sikre fremdrift i opgaverne
- Har gå-på-mod og motiveres af løbende at udvikle dig sammen med opgaverne
- Er løsningsorienteret og initiativrig
- Er serviceminded, men har evnen til at sige fra, når det kræves
- Har flair for tal
Erfaring med personaleadministration samt kendskab til vores kernesystemer HR Løn, HR Manager og KUPA er en fordel, men ikke et krav. Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til de statslige overenskomster samt regler og cirkulærer på HR-området. Da vi er en international arbejdsplads, er der behov for ind i mellem at kommunikere på engelsk.
Vi tilbyder - Et stærkt HR-fagligt og socialt miljø
- Løbende udvikling gennem nye opgaver
- Mulighed for, som medarbejder, at bidrage til udviklingen af HR Søndre City gennem din erfaring og viden med HR-opgaver og processer
- Fleksibel arbejdstid
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Indplacering vil ske i løngruppe 3.1 eller 3.2 alt efter kvalifikationer. Der kan forhandles kvalifikationstillæg afhængig af kvalifikationer.
Ansøgning Send din ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse via Jobportalen,
www.jobportal.ku.dk (klik på 'Søg stillingen' nederst i opslaget).
Ansøgningsfristen er den 21. januar 2025. Vi afholder samtaler i uge 5.
Tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger Kontakt sektionsleder Ingeborg Mols Lindor, tlf. 93 50 96 37.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte sektionsleder Ingeborg Mols Lindor, tlf. 93 50 96 37 eller TR Heidi Sassersen, tlf.: 35 32 26 63. Du kan også læse mere her