1. Alle Job
  2. Land-, skov- og havebrug
  3. Nordfyns

Nordfyns Kommune, Natur og Miljø

Medarbejdere til Natur og Vand, Nordfyns Kommune

Fuldtid

Permanent

Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup, Danmark

SE PÅ KORT
Nordfyns Kommune
ID: 2857091
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du gerne arbejde med natur, vand, landskaber og samtidig sikre os mod de mange klimatiske udfordringer, vi forventer for fremtiden - så er det måske lige netop dig vi søger.

Vi søger medarbejdere til vores Natur og Vand-team. Opgaverne er mange og meget alsidige. I teamet har vi en teamkoordinator for vores projekter, som bliver dit daglige kontaktpunkt, hvis der er behov for opgaveplanlægning og prioritering.  Vi matcher dine kompetencer i forhold til de øvrige kandidater med henblik på at kunne supplere hinanden bedst muligt. Ta’ derfor udgangspunkt i nedenstående beskrivelse, og fortæl os, hvordan dine kompetencer passer ind i opgaverne.

Særligt omkring natur

Inden for natur vil dine primære arbejdsopgaver være sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven og museumslovens § 29a. 

Du vil også skulle:

  • udarbejde natur- og habitatvurdering af andre teams projekter og planer – navnlig lokalplaner og byggesager
  • være tovholder på et af kommunens EU LIFE-projekter
  • udvikle og realiserer projekter i regi af Nordfyns Kommunes Grønne Fond
  • udarbejde pleje- og driftsplaner til fredninger samt for kommunale § 3-arealer og skovområder
  • kortlægge beskyttede naturtyper i sommerperioden
  • informere borgere, foreninger, erhverv osv. om naturen (fx via kommunens sociale medier).

Du skal være indstillet på, at en stor del af dit arbejde vil være sagsbehandling. Internt vil du få et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af afdelinger.

Særligt omkring vand

Vi arbejder med spændende og meningsfulde projekter inden for vandhåndtering. Som en del af teamet skal du være med til at sikre, at vores vandløb bliver bedre levesteder for planter, fisk og smådyr, samtidig med at deres afledningsevne fungerer. Dette gør vi gennem vandløbsrestaureringer finansieret af staten og Havørred Fyn. Forbedring sker også gennem revision af vandløbsregulativerne, en stor og fagligt spændende opgave, som vi vil løse i de kommende år. Samtidig varetager vi henvendelser om afvanding, som vi sagsbehandler jf. vandløbsloven.

Vi arbejder desuden med en klimaplan for de nordfynske vandløb. Et vigtigt projekt, hvor vi skal vurdere vandløbenes kapacitet i relation til fremtidens byudvikling og klima. Vi har 16 prioriterede projekter, så der er meget at tage fat på.

Du skal i høj grad kunne tænke synergier ind i dit arbejde, ikke mindst nu i lyset af Den Grønne Trepart, hvor vi som kommune har en helt central rolle.

Det søger vi

Vi søger profiler, der har faglig interesse for og kompetencer inden for ovenstående områder. Det er derfor vigtigt, at du redegør for netop dine kompetencer og interesser, samt hvordan du ser dig selv varetage stillingen, så vi kan matche dine kvalifikationer med vores behov.

Din profil:

  • Det er en fordel, at du har erfaring inden for området, men er du nyuddannet, lærer vi dig op.
  • Du har en baggrund som biolog, jordbrugsbachelor, skov- og landskabsingeniør eller lignende.
  • Kendskab til myndighedsbehandling fra en tilsvarende stilling er en fordel.
  • Du har gode kommunikative kompetencer og taler i øjenhøjde med alle. Vi er i tæt dialog med borgere, erhverv og interessenter, så det er afgørende, at du trives i den kommunikerede og lyttende rolle.
  • Du er god til at se løsninger og holde fokus på målet. Du ser muligheder og finder en vej, der tjener både den enkelte og fællesskabet.
  • Du skal kunne trives med mange bolde i luften og lader dig ikke gå på af afbrydelser - men kan også arbejde koncentreret.
  • Du skal kunne træffe beslutninger og tage ansvar for dine opgaver.
  • Du har overblik over dine opgaver, tidsplaner og ikke mindst økonomien.

Vi kan tilbyde dig

  • et meget uformelt miljø med højt til loftet og altid plads til et godt grin
  • en afdeling med både unge nyuddannede medarbejdere og erfarne kollegaer
  • mulighed for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet og hjemmearbejde
  • nærværende kollegaer, der tager hånd om hinanden. Vi er ikke en stor afdeling, så vi lægger stor vægt på at støtte hinanden i team og afdeling
  • fokus på psykologisk tryghed – dvs. at vi åbent og i øjenhøjde med hinanden kan lægge udfordringerne frem, ledelse og medarbejdere imellem
  • en organisation med stor tillid og opbakning fra det politiske
  • kantineordning mandag til torsdag.

Har du ømme skuldre, så klarer massøren dette – men i det daglige holder vi også hinanden op på at få løftet os fra stolen og lavet lidt øvelser i fællesskab.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte teamkoordinator, Michala Thomassen på tlf. 30 47 37 28 eller natur- og miljøchef Peter Simmelsgaard på tlf. 41 71 57 56.

Arbejdssted: Otterup Rådhus, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup
Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer ugentligt
Ansættelsesstart: Tiltrædelse snarest mulig
Særlige krav: Kørekort B

Løn og ansættelse

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante forhandlingsberettigede organisation.
Straffeattest skal indhentes før ansættelse kan finde sted.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest søndag den 9. marts 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 11-13.
 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamkoordinator
Nordfyns
Teamkoordinator
Syddanmark
Land-, skov- og havebrug
Nordfyns
Land-, skov- og havebrug
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nordfyns Kommune

    Nordfyns Kommune, Natur og Miljø

    Medarbejder til arbejdet med vådområder og omlægningsplaner hos Nordfyns Kommune

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du være en del af den historiske grønne omstilling og skabe projekter, der ikke kun gavner klima, miljø og natur, men også lokalsamfundene? Er du udadvendt, god til at kommunikere og kan du strukt... Læs mere
    Nordfyns Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Spinderigade 11E, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Spinderihallerne er Vejles store innovationsmiljø med over 15.000 m2 fordelt på 3 store huse og et stort udendørsareal. Spinderihallerne er i rivende udvikling, og gennem de seneste år er vores bygnin... Læs mere
    Vejle Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Østerbro 28, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Ellehammers Alle 3, 7190 Billund, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Fuldtid

    Jens Terp-Nielsens Vej 13, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job