Har du lyst til at bidrage med tryghed og sikkerhed hos Center Parcs Nordborg Resort? Har du sans for god service og lyst til at gøre en positiv forskel for vores gæster? Så kom og bliv en del af vores Guest Service team!
Service og sikkerhed
I Guest Service teamet er vi 10-11 medarbejdere og en floor manager, som sammen bidrager til at sikre en god ankomst for væres gæster, men også at skabe trygge rammer for alle der opholder sig på Nordborg Resort. Sammen med dine kolleger betjener du vores ankomstområde, og får mange forskellige opgaver i løbet af din hverdag.
Afdelingens opgaver består bl.a. af daglige runderinger på området, check in af gæster, når de ankommer, besvare spørgsmål fra gæster, både telefonisk og ved personlig henvendelse, kontrol af brandslukningsudstyr samt at sikre at der er ro og orden på resortets område.
Er du vores kommende kollega?
Vi søger flere medarbejdere, både fuldtidsansatte, deltidsansatte som har lyst til at indgå afdelingens vagtplan. Ankomstområdet er bemandet 24 timer i døgnet, så du skal være indstillet på weekend, aften og natarbejde, som vil planlagt i et fast rul.
Vi forestiller os at:
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du til enhver tid kan fremvise gyldigt kørekort B.
Sådan ansætter vi
Du vil blive ansat i henhold til gældende aftaler på Nordborg Resort. Der vil være tilknyttet pensionsordning til ansættelsen og andre personalegoder.
Stillingerne ønskes besat per den 1. april 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Når du er klar til at søge, så send os dit CV og din personlige besvarelse af nedenstående 3 spørgsmål til os, via ansøgningsformularen nederst på siden:
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi afvikler løbende samtaler og glæder os derfor til at høre fra dig hurtigst muligt – dog senest den 20. februar 2025
Vi skaber forbindelse mellem mennesker og natur
Nordborg Resort byder på 440 feriehuse, Aqua Mundo – en tropisk Aqua Park, Market Dome – et imponerende bycenter med bl.a. minigolf og bowling, en formidlingsgård med søde dyr og et væld af udendørs aktiviteter. Vi har Universe Science Park som nabo og ikke mindst naturen, hvor spændende attraktioner og ikke mindst leg og læring er i fokus.
Vi prioriterer fællesskabet højt og stræber efter at forbedre os hver dag. Vi inspirerer mennesker til at komme i kontakte med naturen og hinanden. Og så er vi optaget af at levere ekstraordinære oplevelser, som skaber uforglemmelige øjeblikke og minder for livet for vores gæster.
Vi ser mangfoldighed som en styrke for vores organisation og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi er interesseret i at lære vores medarbejdere at kende i virkeligheden og finde ud af, hvad de kan bidrage med hos Nordborg Resort. Du behøver derfor ikke at sende billeder af dig selv, oplyse om din alder eller lignende, så har vi nemlig bedre mulighed for at minimere vores ubevidste bias i rekrutteringsprocessen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir